Organisation

Undervisningsministeriet

Artikler
Leder
28. oktober 2020

Ytringsfriheden og undervisningsfriheden er i fare, når en fransk historielærer får halsen skåret over

Ytringsfriheden og dens udfordringer bør være en naturlig del af pensum i oplæring i demokratisk dannelse, og derfor bør Undervisningsministeriet producere en officiel undervisningsvideo, der sagligt og oplysende kontekstualiserer karikaturstriden og gør rede for dens principielle problematikker, skriver journalist Niels Ivar Larsen i denne leder
Titusinder rasede mod Frankrig i den bangladeshiske hovedstad den 27. oktober 2020. Imens udsendte det tyrkiske parlament i går en fælleserklæring, der fordømmer præsident Macrons »antiislamiske« udtalelser. Tidligere på måneden kaldte Macron islam for »en religion i krise« og bebudede hårde tiltag mod »islamistisk separatisme i Frankrig«, skriver Niels Ivar Larsen.
Kommentar
23. oktober 2020

220 ikkevestlige gymnasieelever stjæler al fokus. Hvad med de 170.000 unge uden uddannelse?

Politikerne vil sætte ind, så andelen af ikkevestlige elever på de enkelte gymnasier ikke overstiger 30 procent. Men den handlekraft var bedre brugt på alle dem, der slet ikke er tilknyttet en uddannelse, skriver administrerende direktør for Niels Brock, Anya Eskildsen, og forfatter Hjarn v. Zernichow Borberg i dette debatindlæg
Leder
2. september 2020

Regeringen vil klinke skårene i folkeskolen og lægger op til kamp mod de frie skoler

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har stædigt holdt fast i, at et højt timetal i skolen er godt, men de positive erfaringer i coronaskolen ser ud til at have fået ministeren til at bløde op. Når det gælder de muslimske friskoler holder ministeren dog stålsat fast i sin holdning om, at de er noget skidt og skal lukkes
Coronokrisen har tilsyneladende fået undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at ændre mening om lange skoledage. Lærerne og skolelederne beretter om, at en roligere hverdag efter genåbningen består af færre konflikter, mere varieret undervisning og tid til den enkelte elev.
Leder
17. august 2020

Uligheden mellem gymnasier er for stor. Derfor må det frie gymnasievalg tænkes om

Skævheden mellem gymnasiernes elevsammensætning er vokset markant de seneste 20 år. Det giver ikke bare problemer for gymnasier med mange elever med ikkevestlig baggrund, men også med den demokratiske dannelse. Derfor er det på tide at gøre noget ved det frie gymnasievalg
Opdelingen af gymnasier giver ikke kun problemer med integration og demokratisk dannelse. Den risikerer også at føre til geografisk ulighed, da en række landgymnasier risikerer at lukke, fordi de små ungdomsårgange med det frie gymnasievalg kan søge mod de større byer. Derudover kan den skæve elevsammensætning ifølge forskningen også have indflydelse på elevernes faglige niveau. Her ses 1.t. på Øregård Gymnasium.
Kommentar
23. april 2020

Det ligner en nedprioritering af eleverne på HF-enkeltfag, når kun deres eksamen er aflyst

Vi skal have flere mønsterbrydere, ytres der fra politisk hold. Men i disse tider ser vi tydeligt, hvilke elever man prioriterer. HF-enkeltfag-kursister får ikke lov at komme til eksamen ligesom gymnasieeleverne og HF’erne, og det er uretfærdigt, skriver VUC-lærer Marianne Niemann i dette debatindlæg
Studenter fra VUC fejrer, at deres sidste eksamen er overstået, ved at hoppe i Storkespringvandet.
Analyse
3. december 2019

Finanslov 2020: Her er fire lunser, som finansministeren smed til SF og de andre partier

Partierne bag regeringens nye finanslovsaftale sloges ifølge finansminister Nicolai Wammen som løver under forhandlingerne. Information gennemgår her nogle af de vigtigste lunser, som ministeren kastede til dem for at få dem med på en aftale
Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer finansloven for 2020 flankeret af Enhedslistens Pernille Skipper (t.h.) samt SF's Pia Olsen Dyhr og den radikale leder Morten Østergaard (t.v.).
Læserbrev
20. september 2019

»Børnene er de sande ofre for den stigende vold i folkeskolen«

Vold mod lærere i folkeskolen er et stigende problem. Vi taler ofte om voldens åbenlyst negative indvirkning på lærernes arbejdsmiljø, men vi glemmer, at de elever, der begår volden, faktisk er de virkelige ofre, skriver folkeskolelærer Nickolaj Jensen i dette debatindlæg
Leder
5. august 2019

De nye karakterkrav til gymnasiet er så uforståelige, at de må laves om

Undervisningsministerens lynindgreb i forhold til optag i gymnasiet er endnu et tegn på, at der er noget helt galt med de nye karakterkrav. Reglerne er lige nu så kringlede, at det tenderer lovsjusk. Det skal laves om så hurtigt som muligt
At lave regler, som hverken ministeriet, uddannelsesvejledere og gymnasierne rigtig forstår, er lov- og politisk sjusk. Det skal der ryddes op i hurtigst muligt, uanset hvad en kommende evaluering af de nye krav måtte vise, skriver Lise Richter.
Læserbrev
2. maj 2019

Merete Riisager: Vi har pligt til at lære unge, hvorfor frihedsrettigheder er vigtige

Demokratisk dannelse handler om at vide, ville og kunne. Derfor skal de unge lære om, hvordan de kan bruge frihedsrettighederne til at ændre verden, men også at det er svært, skriver undervisningsministeren i dette debatindlæg
Nyhed
23. april 2019

Ny rapport: Muslimske friskoler underretter syv gange så sjældent som folkeskoler

Selv når man tager højde for forældrenes indkomst, er der en »markant underrapportering« på muslimske friskoler, konkluderer Institut for Menneskerettigheder. Børn udsat for overgreb, vold, misbrug eller omsorgssvigt risikerer at få utilstrækkelig hjælp, lyder advarslen
’Vi har klart den fordel, at vi har et tæt samarbejde med forældrene,’ siger Erhan Yildiz, der er rektor ved den muslimske friskole AHI International Skole.

Sider