Menu
Log ind

Organisation

Undervisningsministeriet

Ministerium: OK at afkorte skoledagen

Det er helt OK, at Hjørring Kommune overlader det til skoledistriktslederne at afgøre, om eleverne skal have kortere skoledage
I fortidens sorte skole hang en rangeret navneliste, i dag er listen tilbage i klasselokalet camoufleret i gul, grøn eller rød. Det er målstyring, proklamerer konsulenterne, men sandheden er, at dannelsen, det sjove og farvestrålende ikke er fluebensparat

Målstyring og stiletter

I fortidens sorte skole hang en rangeret navneliste, i dag er listen tilbage i klasselokalet camoufleret i gul, grøn eller rød. Det er målstyring, proklamerer konsulenterne, men sandheden er, at dannelsen, det sjove og farvestrålende ikke er fluebensparat
Den tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) er en af dem, der har påstået, at inklusion i skolen har en positiv effekt på indlæring. Noget tyder imidlertid på, at inklusionsfortalerne ikke kan kende forskel på sammenhæng og årsagssammenhæng.

Hvad man ikke ved om inklusion

Alle børn kan have gavn af, at man inkluderer børn med specialbehov i de almene klasser. Men det kan også være skidt for dem. Modsat hvad Undervisningsministeriet har sagt i tre år, ved vi det faktisk ikke
Illustration: Katrine Bælum

Det store tovtrækkeri

Det er ikke forårets overenskomstkamp eller regeringens ønsker til en folkeskolereform, der har gjort skolen til en kampplads. Det har den altid været. Tre forhenværende undervisningsministre fortæller om kampen, som de husker den
»Lockouten vil uundgåeligt berøre mange elever og familier, fordi undervisning og eksaminer må udskydes eller aflyses. Jeg vil derfor gerne understrege, at vi gør alt, hvad vi kan for at afbøde konfliktens mulige konsekvenser for eleverne,« siger undervisningsminister Chrstine Antorini. Foto: Scanpix

Antorini: Ingen kommer i klemme på grund af lockout

Undervisningsminister garanterer, at alle elever kan komme videre i uddannelsessystem trods lockout

’Gymnasiet har tilpasset sig for meget’

Gymnasiets traditionelle rolle som almendannende og studieforberedende institution er nødlidende, mener tidligere direktør for Undervisningsministeriets gymnasieafdeling

Ren demagogi om læreres arbejdstid

Kun 8 procent af lærerne siger, at de ved, hvad der skal ske næste uge
Dagens kronikør mener, at det for alle parter giver god mening at indskyde en tænkepause eller en egentlig omstillingsorlov, før man fylder eksempelvis 60, hvor man kan lægge planer for en ny karriere i den tredje alder.

Indfør orlov for de ældre ansatte

Overgangen fra jobbet til pensionisttilværelsen er en radikal livsforandring, der kræver en langt større tilvænning, end man hidtil har praktiseret. En ’omstillingsorlov’, der giver mulighed for at forberede sig på (arbejds)livet efter fuldtidsjobbet, vil være til gavn for den enkelte såvel som for samfundsøkonomien

Store gymnasieklasser er blevet mindre

Klassekvotienten er samlet set kommet ned under 28 for de nystartede elever i gymnasiet, viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet

Rustet til værdidebatten

Det er klart, at diskussionen i religionstimerne på Blågård Skole har været noget mere ophedet, end vi ville have haft, hvis alle havde været kristne. Er det i sidste ende ikke bedre og mere inspirerende at have haft dem? Det synes jeg

Sider

Mest læste

  1. Jeg har knoklet hele min gymnasietid, og alligevel er jeg dømt ude fra drømmestudiet
    Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
  2. populært nazibyggeri
    Når der søndag aften blæses op til den store VM-finale i Berlin, inviteres vi samtidig indenfor i et af verdens smukkeste stadion-byggerier. Olympiastadion i Berlin, opført til De Olympiske Lege i 1936, er ikke som Parken i København totalt ligeglad med sine omgivelser...
  3. Balladen om gymnasiet
    Et 17 år langt drama i foreløbig tre akter AMTSRÅDVILD På den ene side står så godt som samtlige landets gymnasielærere og deres elever. De hævder, at med den ny overenskomst, der presses ned over hovedet på dem af deres arbejdsgiveres repræsentant, Amtsrådsforeningen, er gymnasieuddannelsens kvalitet i fare: risiko for mere end 28 i klasserne, forringet forberedelsestid, uensartet kvalitet på landsplan samt opbygning af et stort tidrøvende bureaukrati på den enkelte skole til fastlæggelse af hver enkelt lærers løn- og arbejdsforhold...
  4. Jeg er jo sådan en med ADHD
    Når børn diagnosticeres med ADHD, forenkles deres selvopfattelse. Adfærd, der i andre sammenhænge ses som normal, forklares som symptom på en usynlig lidelse. Så længe de går på specialskole, har det ikke betydning for deres velbefindende, men når skolen slipper dem, kan de få store sociale problemer
  5. Hvorfor fravær i gymnasiet er et problem, mens fravær i skolen ikke er det
    Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  6. Hvad man ikke ved om inklusion
    Alle børn kan have gavn af, at man inkluderer børn med specialbehov i de almene klasser. Men det kan også være skidt for dem. Modsat hvad Undervisningsministeriet har sagt i tre år, ved vi det faktisk ikke
  7. Den røde hue kan ende som symbol på snyd og ugidelighed
    Krav om høje gennemførselsprocenter og taxametersystemet har korrumperet gymnasierne. De faglige krav slækkes, og eleverne kan stort set opføre sig, som det passer dem, for man vil for alt i verden have dem gennem uddannelserne
  8. Forudsigelige frafald
    Halvdelen af eleverne på erhvervsskolerne dropper ud. Tallene dækker over, at mange aldrig har haft i sinde at gøre deres uddannelse færdig. De bruger årene på erhvervsskolerne til at afklare, hvad de vil være, når de bliver rigtig voksne. Der er brug for en ny måde at tale om erhvervsuddannelser og frafald. Den nuværende diskussion skjuler den måde uddannelserne fungerer på