Organisation

Undervisningsministeriet

Artikler
Kronik
29. august 2018

Udsatte unge får hverken de levevilkår eller den kvalitet i uddannelsen, som de har brug for

Politikerne siger, at de ønsker at løfte de unge, der hverken har job eller uddannelse. Men når det kommer til stykket, mangler viljen til at sikre, at uddannelserne bliver attraktive nok for disse unge
Produktionsskolerne er ikke så fashionabelt et emne, og derfor må både elever og undervisere finde sig i markant dårligere vilkår end på de fleste ’finere’ uddannelser.
Nyhed
27. august 2018

Antallet af erhvervsskoleelever er faldet drastisk siden erhvervsskolereformen

Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
Baggrund
27. august 2018

Erhvervsskolerne har tabt de fagligt svage elever – og har ikke vundet nok af de fagligt stærke

Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft
Erhvervsskolereformens effekt lader vente på sig. Regeringen kommer derfor med et nyt udspil i september.
Kronik
9. august 2018

Jeg har knoklet hele min gymnasietid, og alligevel er jeg dømt ude fra drømmestudiet

Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
’Jeg taler for dem, som mister motivationen af det kolde elitesystem, som vores offentlige uddannelsessystem er blevet til,’ skriver dagens kronikør.
Baggrund
5. juli 2018

Tesfaye: Finansministeriets regnemaskine kan ikke acceptere, at bedre uddannelser sparer penge

Et samlet folketing vedtog reformen af de Forberedende Grunduddannelser, der skal forbedre uddannelsesforløbet for unge, der hverken er i job eller uddannelse. I forhandlingsforløbet var der strid om de dynamiske effekter af reformen, som Socialdemokratiet mente ville frigive midler, men som embedsværket modsatte sig. Striden endte i et kompromis, der ifølge Mattias Tesfaye kan være en vej frem i diskussionen om dynamiske effekter af offentlige udgifter
Ifølge embedsværket vil en hurtigere vej igennem de forberedende uddannelsestilbud betyde, at de unge vil være længere tid om at gennemføre deres senere uddannelse som f.eks. anlægsgartner, end de er i dag. Det vækker undren blandt politikere.
Kronik
15. maj 2018

Ghettoaftale: Det hjælper ikke at straffe forældre til børn med højt fravær

Børn med for højt fravær i folkeskolen er udsatte på flere måder – når regeringen, DF og Socialdemokratiet nu straffer deres forældre økonomisk, gør de dem kun mere udsatte
Hvad ved vi overhovedet om, hvorfor børn ikke kommer i skole? Er fortællingen om, at Ali nok ikke kommer i skole, fordi han er ligeglad med at følge reglerne, og at Peter bliver væk, fordi hans forældre heller ikke selv har en uddannelse, repræsentative for virkeligheden – er de sande?
Leder
8. maj 2018

Hvorfor fravær i gymnasiet er et problem, mens fravær i skolen ikke er det

Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
Årsagen til undervisningsministerens nye fraværspakke virker underligt fraværende. Men det lyder da lækkert liberalt at sætte hårdt ind mod fravær, dovenskab og generel lediggang.
Nyhed
5. maj 2018

Så blev fraværet i folkeskolen kortlagt, men ministeren vil stadig ikke gøre noget ved det

Fravær i folkeskolen har aldrig været kortlagt, men ny undersøgelse viser, at rigtig mange elever har et højt fravær. Psykiske problemer og sygdom topper listen over årsagerne. Alligevel har kun hver tredje skole tilbudt den sygeundervisning, som syge elever har krav på. Patientforeninger opfordrer til handling fra ministerens side
Kun hver tredje skole har ifølge undersøgelsen tilbudt sygeundervisning inden for de seneste tre år, og det er alt for lidt, mener Danske Patienter.
Baggrund
5. maj 2018

Information sendte en journalist til folkeskolens afgangsprøve – du gætter aldrig, hvilken karakter han fik

Onsdag var titusindvis af 9. klasseselever over hele landet til folkeskolens afgangsprøve i skriftlig dansk. Hvad bliver de udsat for, og hvad kræver vi af dem? Informations Christian Bennike tog plads på Tove Ditlevsens Skole for at skrive med. Han valgte opgaven ’Noget at kæmpe for?’. Her er resultatet – og karakteren. Pøj pøj
Onsdag var titusindvis af 9. klasseselever over hele landet til folkeskolens afgangsprøve i skriftlig dansk. Hvad bliver de udsat for, og hvad kræver vi af dem? Informations Christian Bennike tog plads på Tove Ditlevsens Skole for at skrive med. Han valgte opgaven ’Noget at kæmpe for?’. Her er resultatet – og karakteren. Pøj pøj
Baggrund
28. december 2017

I årevis har syge børn ikke fået undervisning – og problemet er stadig ikke løst

I 15 år har patientforeninger gjort politikerne opmærksom på, at mange syge børn ikke får den sygeundervisning, de har ret til. Men intet er sket. Uddannelsesordførere og kommuner erkender problemet, men går ikke ind for sanktioner. Undervisningsministeriet vil se nærmere på området
Det er ikke alle børn, der er i stand til at følge den almindelige undervisning. Mange syge børn står uden den sygeundervisning, de har ret til. I 15 år har patientforeninger gjort politikerne opmærksom på på problemet, uden at der er sket noget.

Sider