Politikerne siger, at de ønsker at løfte de unge, der hverken har job eller uddannelse. Men når det kommer til stykket, mangler viljen til at sikre, at uddannelserne bliver attraktive nok for disse unge
Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft
Et samlet folketing vedtog reformen af de Forberedende Grunduddannelser, der skal forbedre uddannelsesforløbet for unge, der hverken er i job eller uddannelse. I forhandlingsforløbet var der strid om de dynamiske effekter af reformen, som Socialdemokratiet mente ville frigive midler, men som embedsværket modsatte sig. Striden endte i et kompromis, der ifølge Mattias Tesfaye kan være en vej frem i diskussionen om dynamiske effekter af offentlige udgifter
Børn med for højt fravær i folkeskolen er udsatte på flere måder – når regeringen, DF og Socialdemokratiet nu straffer deres forældre økonomisk, gør de dem kun mere udsatte
Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
Fravær i folkeskolen har aldrig været kortlagt, men ny undersøgelse viser, at rigtig mange elever har et højt fravær. Psykiske problemer og sygdom topper listen over årsagerne. Alligevel har kun hver tredje skole tilbudt den sygeundervisning, som syge elever har krav på. Patientforeninger opfordrer til handling fra ministerens side
Onsdag var titusindvis af 9. klasseselever over hele landet til folkeskolens afgangsprøve i skriftlig dansk. Hvad bliver de udsat for, og hvad kræver vi af dem? Informations Christian Bennike tog plads på Tove Ditlevsens Skole for at skrive med. Han valgte opgaven ’Noget at kæmpe for?’. Her er resultatet – og karakteren. Pøj pøj
I 15 år har patientforeninger gjort politikerne opmærksom på, at mange syge børn ikke får den sygeundervisning, de har ret til. Men intet er sket. Uddannelsesordførere og kommuner erkender problemet, men går ikke ind for sanktioner. Undervisningsministeriet vil se nærmere på området
Undervisningsministerens ønske om mere analog undervisning er lettere sagt end gjort på skoler og uddannelser, hvor papir og bøger i høj grad er skiftet ud med skærme. Digitale undervisningsmidler skal bruges med omtanke, men SVM-regeringen skal passe på med at gøre skærme ’farlige’
Når der kun findes én kvindelig forfatter på den danske kanonliste, skydes det ikke kun urimelige patriarkalske strukturer i fortiden, men også forældede og automatiserede forestillinger om den danske litteraturhistorie. Lad os nu få listen gjort tidssvarende, skriver forfatter og litteraturanmelder Nanna Goul i denne klumme
Drengene sakker bagud i skolen og uddannelsessystemet. Ny ekspertgruppe skal se på, hvordan betydningen af køn kan mindskes i dagtilbud, skole og på ungdomsuddannelserne. Formand for gruppen mener, at det især handler om at se på de forskellige forventninger til drenge og piger
Når børn diagnosticeres med ADHD, forenkles deres selvopfattelse. Adfærd, der i andre sammenhænge ses som normal, forklares som symptom på en usynlig lidelse. Så længe de går på specialskole, har det ikke betydning for deres velbefindende, men når skolen slipper dem, kan de få store sociale problemer
Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
Engang havde mange gymnasieelever fremmedsprog på højt niveau. I dag har kun sølle én procent fransk, mens kun seks procent har tysk på A-niveau. Det skal der laves om på, mener sprogfolk
