Organisation

Undervisningsministeriet

Lærernes arbejdstid kommer under hårdt pres

Lærerne er sat uden for døren i drøftelserne af, hvordan kommuner og stat kan få mere undervisning for pengene. Eksperter vurderer, at der spilles med musklerne, fordi regeringen øjner en historisk mulighed for at få ændret på arbejdstiden

Sæt pris på fagbogsforfatterne

Der er grøde i faglitteraturen – og måske den fortjente anerkendelse også snart er på vej

Revolutionen skal komme indefra

Alt for mange børn falder af vognen og er ikke klar til at videreuddanne sig efter Folkeskolen. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini vil gennem en mere inkluderende folkeskole gøre op med den negative sociale arv, men skolerne skal selv tage ansvar

Den røde hue kan ende som symbol på snyd og ugidelighed

Krav om høje gennemførselsprocenter og taxametersystemet har korrumperet gymnasierne. De faglige krav slækkes, og eleverne kan stort set opføre sig, som det passer dem, for man vil for alt i verden have dem gennem uddannelserne

SOSU-skoler sparer på undervisningen

SOSU-skolerne har fået 60 pct. flere elever på tre år, men bruger markant færre penge pr. elev på uddannelse. Skolerne risikerer at blive parkeringsplads for de svageste elever, lyder kritikken. Skoleledernes formand erkender, at der er et problem

Regeringens værdidebat starter i børnehaven

Hvordan sikrer man høj kvalitet og ingen opdeling i A- og B-børnehaver? Det spørgsmål vil børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) have svar på. Det åbner for et opgør med den tidligere VK-regerings ønske om flere private daginstitutioner

Ny nordisk skole er allerede på vej

De elever, der før gik til erhvervsuddannelserne, går nu i gymnasiet, mens erhvervsuddannelserne rekrutterer blandt de elever, der før tilhørte restgruppen af ufaglærte

Forskere: Undervisningsministeriet svigter de unge

Det skader direkte de unge, når Undervisningsministeriet ikke er i stand til at måle, hvilke indsatser på erhvervsskoleområdet der virker. Går ministeriet ikke i gang med en mere effektiv løbende registrering af frafaldet, lades de unge totalt i stikken

Et bureaukratisk monster?

Den manglende viden betyder, at man risikerer at kaste samfundskroner efter noget, hvor ’politiske overbevisninger’ spiller større rollen end fakta

Kritik af nyt initiativ mod frafald

Danske Erhvervsskoler kritiserer Undervisningsministeriet for at handle for langsomt på frafaldsproblemerne på ungdomsuddannelserne. Et ministerudvalg løser ikke nødvendigvis problemerne, siger formand

Sider

Mest læste

  1. Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
  2. Når der søndag aften blæses op til den store VM-finale i Berlin, inviteres vi samtidig indenfor i et af verdens smukkeste stadion-byggerier. Olympiastadion i Berlin, opført til De Olympiske Lege i 1936, er ikke som Parken i København totalt ligeglad med sine omgivelser...
  3. Et 17 år langt drama i foreløbig tre akter AMTSRÅDVILD På den ene side står så godt som samtlige landets gymnasielærere og deres elever. De hævder, at med den ny overenskomst, der presses ned over hovedet på dem af deres arbejdsgiveres repræsentant, Amtsrådsforeningen, er gymnasieuddannelsens kvalitet i fare: risiko for mere end 28 i klasserne, forringet forberedelsestid, uensartet kvalitet på landsplan samt opbygning af et stort tidrøvende bureaukrati på den enkelte skole til fastlæggelse af hver enkelt lærers løn- og arbejdsforhold...
  4. Når børn diagnosticeres med ADHD, forenkles deres selvopfattelse. Adfærd, der i andre sammenhænge ses som normal, forklares som symptom på en usynlig lidelse. Så længe de går på specialskole, har det ikke betydning for deres velbefindende, men når skolen slipper dem, kan de få store sociale problemer
  5. Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  6. Alle børn kan have gavn af, at man inkluderer børn med specialbehov i de almene klasser. Men det kan også være skidt for dem. Modsat hvad Undervisningsministeriet har sagt i tre år, ved vi det faktisk ikke
  7. Krav om høje gennemførselsprocenter og taxametersystemet har korrumperet gymnasierne. De faglige krav slækkes, og eleverne kan stort set opføre sig, som det passer dem, for man vil for alt i verden have dem gennem uddannelserne
  8. Halvdelen af eleverne på erhvervsskolerne dropper ud. Tallene dækker over, at mange aldrig har haft i sinde at gøre deres uddannelse færdig. De bruger årene på erhvervsskolerne til at afklare, hvad de vil være, når de bliver rigtig voksne. Der er brug for en ny måde at tale om erhvervsuddannelser og frafald. Den nuværende diskussion skjuler den måde uddannelserne fungerer på