Hver uge fortæller Information om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende. I denne uge om Heidi Lêgene, der kæmpede for en solidarisk verden
I retssal 9 i Københavns Byret var en 26-årig mand tiltalt for at have udøvet vold ved at kaste en øldåse mod politiet under en demonstration mod rydningen af Ungdomshuset for et år siden
Jeg hørte en høj hvislen ved siden af mit hoved og så et stykke granit lande fem meter foran mig. Den pansrede mandskabsvogn var tilsyneladende målet. Som en virus lå fortidens sammenstød mellem aktivister og politi i luften
Ungdomshuset endte som murbrokker, fordi de involverede parter ikke evnede at etablere det rum, hvor kompromiser kunne indgås. Alle tabte, fordi ingen mobiliserede den fornødne politiske smidighed, da situationen krævede det
I årene efter ungdomshuskampen blev aktivisterne mere og mere fokuseret på at få god presse. Det blev katastrofalt for bevægelsen, fordi det politiske raseri, der var bevægelsens egentlige drivkraft, blev fortrængt
Halvandet år efter rydningen af Jagtvej 69 åbnede et nyt ungdomshus på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter. Her lever revolutionsromantik, punkklichéer og ikke mindst symbolet Jagtvej 69 videre. Noget tyder dog på, at Ungdomshuset og ’systemet’ har forsonet sig, da Information er til fastelavnsfest i ’Ungeren’
For præcis ti år siden stod København i flammer, og hundredvis af mennesker blev anholdt under voldsomme demonstrationer for Ungdomshuset. Men kampen om Jagtvej 69 startede allerede i 1999, da politikerne på Københavns Rådhus besluttede at sælge det hus, brugerne mente, de havde fået i gave. Ti år efter rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro fortæller 18 hovedpersoner om deres personlige oplevelse af forløbet, der den dag i dag vækker uenighed og store følelser
De fleste ungdomsoprør har store målsætninger om at ændre samfundet og dets magtstrukturer. Min generations oprør handlede om at få et ungdomshus som erstatning for det på Jagtvej 69. Da det lykkedes, forsvandt det, der bandt os sammen
Uden ordentlige betingelser for vækstlag og anderledestænkende vantrives kulturlivet. Og husk på, at der skam også kan være økonomi og branding bag de humanistiske floskler. Tre af vores absolut største internationale musiksucceser – nogensinde – har alle nydt godt af de alternative byrums frihed i deres kunstneriske virke.
De er vokset op med et krav om, at de skal være sig selv. De skal ikke bare realisere det almindelige. De skal være enestående. Tidligere var 'personlighed' en betegnelse for de særligt udmærkede mennesker i offentligheden, men nu forventes det, at hvert enkelt menneske skaber sin egen personlighed
Arabisk lyder som om, de snakker om haveredskaber hele tiden. Det er umuligt at forstå et klap af for en udenforstående
Det kan da godt være, at 'de fremmede' skal lære dansk, men det kunne nu også være sjovt, hvis 'vi andre' lærte noget arabisk, lidt pakistansk, selvfølgelig tyrkisk, og hvad der ellers er...
Christiania skal normaliseres, og afvigerne i Ungdomshuset skal væk, forsvinde, give plads til det normale. Men findes det normale menneske overhovedet? Den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen, som er medredaktør på en ny antologi om normalitet, advarer mod en snigende fascisme og udvikling hen imod et kastesamfund af 'normale' og 'afvigere'
Islam har ingen tradition for kritik af sin egen blakkede, imperialistiske fortid, mener dagens kronikør. Men en sådan kritik er nødvendig som modtræk til islamismens nye imperialistiske ambition, og derfor må islamforskningen reformeres
Med en social indignation og et kolossalt talent tog Natasja Saad fra Islands Brygge til Jamaica. I sommer døde hun. I næste uge udkommer hendes første plade på dansk
For præcis ti år siden stod København i flammer, og hundredvis af mennesker blev anholdt under voldsomme demonstrationer for Ungdomshuset. Men kampen om Jagtvej 69 startede allerede i 1999, da politikerne på Københavns Rådhus besluttede at sælge det hus, brugerne mente, de havde fået i gave. Ti år efter rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro fortæller 18 hovedpersoner om deres personlige oplevelse af forløbet, der den dag i dag vækker uenighed og store følelser
Når forfatteren Peter Øvig Knudsen ser tilbage på sin ungdom, kan han i glimt genkende den legitimering af vold og foragt for demokratiet, som trivedes i Blekingegadebanden
Med udgangspunkt i adressen Jagtvej 69 forsøger B.T.-journalisten Andreas Karker at tegne 150 års arbejder-, kultur-, protest-, og gadekamps-historie. En original, men ikke ret veludført, idé
