Organisation

VK-regeringen

Artikler
Medieforlig
25. maj 2022

Nye udvalg, bedre løn- og arbejdsvilkår og streamingskat: Er medieaftalen visionær eller ej?

Det nye smalle medieforlig har vakt kritik hos borgerlige partier og interesseorganisationer. Men hvor visionært er forliget, hvis man sammenligner det med tidligere aftaler? Og hvad kommer det reelt til at betyde for mediebranchen? Vi har spurgt en medieforsker, en arbejdslivsforsker og en fagforbundsformand
Radiokanalen 24syv får med det nye medieforlig ikke forlænget sin sendetilladelse. Professor i medieledelse ved Copenhagen Business School Anker Brink Lund betegner det som politisk drilleri, at »De Radikale i sidste ende kaster den ind i spillet«.
Kronik
16. juli 2021

Afghanistankrigen viser, at flere politikere bør dele ansvaret, når danskere sendes i krig

Efter 20 år må vi se tilbage på vores krigsindsats i Afghanistan som en fiasko. Men ud over at genoverveje vores forhold til USA og krigsdeltagelse bør vi også genoverveje den politiske ramme for vores krigsbeslutninger og statsministerens alt for enerådige magt, skriver professor Tim Knudsen i denne kronik
Den danske deltagelse i krigsfiaskoen skyldes to statsministres reflekser og deres sammenblanding af udenrigspolitik og indenrigspolitik. På billedet er soldater fra den danske bataljon i Camp Sandford i 2008 ved at gøre sig klar til at tage på patrulje.
Kronik
2. november 2019

Fagbevægelsen har mistet magt, men et comeback er inden for rækkevidde

Fagbevægelsen i Danmark har ikke samme magt som i det 20. århundrede, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande. For at genvinde fordums styrke skal den fokusere på mobilisering og udvikling, ikke bare fortsat drift, skriver professor Henning Jørgensen i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
Fagbevægelsen i Danmark har nok mistet indflydelse, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande, skriver dagens kronikør.
Klumme
21. juni 2019

Rød blok har åbenbart glemt alt om de arbejdsløse og løfterne om et ny dagpengesystem

Ved valgene i 2011 og 2015 var kampen mod dagpengeforringelserne helt i front. I år fyldte de nul i valgkampen, og de fylder tilsyneladende nul i regeringsforhandlingerne, selv om de fortsat skaber massiv utryghed for tusindvis af danskere, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg
Ved valgene i 2011 og 2015 var kampen mod dagpengeforringelserne helt i front. I år fyldte de nul i valgkampen, og de fylder tilsyneladende nul i regeringsforhandlingerne, selv om de fortsat skaber massiv utryghed for tusindvis af danskere, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg
Analyse
8. maj 2019

Nu kommer valget – og måske et grønt epokeskifte i dansk politik

Forskydninger er i gang i dansk politik. Siden 2001 har udlændinge stået som den største trussel mod velfærdsstaten Danmark. Nu vokser bevidstheden i befolkningen om klimatruslen. Men det er et åbent spørgsmål, om den seneste tids mere eller mindre desperate tiltag på udlændingeområdet er en hensygnende epokes sidste krampetrækninger, eller om strammerpolitikken fortsat har momentum
Passiviteten på klimaområdet står i skarp kontrast til Inger Støjbergs – her i Jammerbugt asylcenter – heftige aktivitet i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Men spørgsmålet er, om den stramme udlændingepolitik er ved at være udtjent som slagnummer for de borgerlige partier.
Nyhed
3. maj 2019

Regeringens aftale om pension er mere konkret end S-udspil, men løser ikke hele problemet

Der er ifølge eksperter gode takter i regeringens udspil om en ny ordning for seniorpension. Den er lettere at forholde sig til end det socialdemokratiske udspil og vil ramme flere nedslidte for færre penge. Men aftalen tackler ikke de helt store udfordringer med nedslidning
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen præsenterede torsdag en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale, som betyder at nedslidte kan gå på pension tidligere end i dag. Hvis en borger maksimalt kan arbejde 15 timer om ugen efter lang tid på arbejdsmarkedet, får vedkommende ret til tidligere pension.
Baggrund
16. marts 2019

Hvordan går det egentlig med de der 2020-mål? Der er kun 291 dage, til de skal være indfriet

Regeringen er for længst gået over til 2030 og 2050, når der skal sættes mål for fremtiden. Men hvordan går det egentligt med de 2020-mål, VK-regeringen satte efter den store ministerrokade i 2010?
Regeringen er for længst gået over til 2030 og 2050, når der skal sættes mål for fremtiden. Men hvordan går det egentligt med de 2020-mål, VK-regeringen satte efter den store ministerrokade i 2010?
Baggrund
19. oktober 2017

VK-regeringen sænkede den kriminelle lavalder til 14 år. Det fik ikke de unge til at begå mindre kriminalitet. Tværtimod

14-årige, som blev straffet, da den kriminelle lavalder var sænket til 14 år, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet og klarede sig dårligere i skolen, end før lavalderen blev sænket. Det viser ny undersøgelse. Dansk Folkeparti ønsker lavalderen sænket til 12 år som led i ny ungdomskriminalitetspakke
Når helt unge bliver straffet, tager de ofte identiteten som kriminel på sig. De opsøger kriminelle fællesskaber, for nu har de fået at vide, at det er der, de hører til. De bliver hevet væk fra skolen og møder måske andre unge, der har samme problemer, siger Tea Torbenfeldt Bengtsson, seniorforsker ved VIVE.
Baggrund
19. august 2015

Var der politiske motiver bag, at fejlbehandlingen trak ud?

DF kendte ikke til Integrationsministeriets årelange konventionsbrud. Men spørgsmålet er, om frygt for, hvordan DF ville reagere på statsborgerskab til statsløse palæstinensere, var årsag til, at ministeriet tilsidesatte konventionerne. Det mente en kontorchef, men Statsløsekommissionen kommer ikke til bunds i dette spørgsmål
Var det på grund af frygt for Dansk Folkepartis reaktion, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og ministeriet behandlede statsløses ansøgning om statsborgerskab i strid med konventionerne? Det mener flere vidner
Leder
11. august 2015

Tak til Holst

I 12 har Venstre og Konservative haft held til på denne måde at holde fast i krigens lovlighed og undgå enhver konsekvens af beslutningen om gå i krig på et falsk grundlag. Tak til Carl Holst for at stoppe det
I 12 har Venstre og Konservative haft held til på denne måde at holde fast i krigens lovlighed og undgå enhver konsekvens af beslutningen om gå i krig på et falsk grundlag. Tak til Carl Holst for at stoppe det

Sider

  • Baggrund
    19. oktober 2017

    VK-regeringen sænkede den kriminelle lavalder til 14 år. Det fik ikke de unge til at begå mindre kriminalitet. Tværtimod

    14-årige, som blev straffet, da den kriminelle lavalder var sænket til 14 år, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet og klarede sig dårligere i skolen, end før lavalderen blev sænket. Det viser ny undersøgelse. Dansk Folkeparti ønsker lavalderen sænket til 12 år som led i ny ungdomskriminalitetspakke
    Når helt unge bliver straffet, tager de ofte identiteten som kriminel på sig. De opsøger kriminelle fællesskaber, for nu har de fået at vide, at det er der, de hører til. De bliver hevet væk fra skolen og møder måske andre unge, der har samme problemer, siger Tea Torbenfeldt Bengtsson, seniorforsker ved VIVE.
  • Baggrund
    3. oktober 2009

    Straf virker - men ikke på forbryderne

    Forbrydelse og straf. Retsfølelse, Resocialisering og Retfærdighed er de tre stor R'er, der trækker i hinanden, når politikere og eksperter diskuterer kriminalitet og straf. Der er hverken enighed om formålet med straffen, eller om den overhovedet virker. Kun ét er nogenlunde sikkert: Straf virker - men ikke på forbryderne
    Spærret inde. Ungdomskommissionen, der i sidste uge fremlagde sine anbefalinger til bekæmpelse af ungdomskriminaliteten, har hverken hårdere straffe eller lavere kriminel lavalder på listen over løsninger. Men det sidste er nu en del af efterårets forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Billedet er fra Sønderbro Syd, en sikringsanstalt for unge.
  • Baggrund
    16. marts 2019

    Hvordan går det egentlig med de der 2020-mål? Der er kun 291 dage, til de skal være indfriet

    Regeringen er for længst gået over til 2030 og 2050, når der skal sættes mål for fremtiden. Men hvordan går det egentligt med de 2020-mål, VK-regeringen satte efter den store ministerrokade i 2010?
    Regeringen er for længst gået over til 2030 og 2050, når der skal sættes mål for fremtiden. Men hvordan går det egentligt med de 2020-mål, VK-regeringen satte efter den store ministerrokade i 2010?
  • Kronik
    26. marts 2010

    Værs'go, her er SF's retspolitik

    SF er ikke i tvivl om, at sociale vilkår, opvækstbetingelser, misbrug, stigmatisering, psykisk sygdom, manglende uddannelse og mangel på livsmuligheder er vigtige faktorer i forhold til, om en person kommer ud i en kriminel løbebane. Men når den kriminelle handling er begået, så skal der gribes ind: Både af hensyn til offeret, men også af hensyn til fællesskabet og samfundet
    SF vil bl.a. gøre mere ved de positive erfaringer, der er med forskellige former for mægling mellem ofre og gerningsmænd.
  • Leder
    7. juli 2009

    Anti-anti-racisme

    Nej, starter de med at sige: De er ikke racister. De siger, at deres holdninger »ikke bygger på fordomme«, men på »virkelige oplevelser«. De har oplevet det på deres egen krop og set det med deres egne øjne
  • Kronik
    16. juli 2021

    Afghanistankrigen viser, at flere politikere bør dele ansvaret, når danskere sendes i krig

    Efter 20 år må vi se tilbage på vores krigsindsats i Afghanistan som en fiasko. Men ud over at genoverveje vores forhold til USA og krigsdeltagelse bør vi også genoverveje den politiske ramme for vores krigsbeslutninger og statsministerens alt for enerådige magt, skriver professor Tim Knudsen i denne kronik
    Den danske deltagelse i krigsfiaskoen skyldes to statsministres reflekser og deres sammenblanding af udenrigspolitik og indenrigspolitik. På billedet er soldater fra den danske bataljon i Camp Sandford i 2008 ved at gøre sig klar til at tage på patrulje.
  • 2. januar 2003

    Borgerlige værdier

    »Og så skal indvandrerne selv gøre en indsats. Bl.a. ved at sætte sig ind i de værdier, som det danske samfund bygger på … De indvandrere, der flygtede fra mullahernes mørke, skal ikke opleve, at vi nu lader middelalderlige kræfter slå rod i det danske samfund...