Det nye smalle medieforlig har vakt kritik hos borgerlige partier og interesseorganisationer. Men hvor visionært er forliget, hvis man sammenligner det med tidligere aftaler? Og hvad kommer det reelt til at betyde for mediebranchen? Vi har spurgt en medieforsker, en arbejdslivsforsker og en fagforbundsformand
Efter 20 år må vi se tilbage på vores krigsindsats i Afghanistan som en fiasko. Men ud over at genoverveje vores forhold til USA og krigsdeltagelse bør vi også genoverveje den politiske ramme for vores krigsbeslutninger og statsministerens alt for enerådige magt, skriver professor Tim Knudsen i denne kronik
Fagbevægelsen i Danmark har ikke samme magt som i det 20. århundrede, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande. For at genvinde fordums styrke skal den fokusere på mobilisering og udvikling, ikke bare fortsat drift, skriver professor Henning Jørgensen i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
Ved valgene i 2011 og 2015 var kampen mod dagpengeforringelserne helt i front. I år fyldte de nul i valgkampen, og de fylder tilsyneladende nul i regeringsforhandlingerne, selv om de fortsat skaber massiv utryghed for tusindvis af danskere, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg
Forskydninger er i gang i dansk politik. Siden 2001 har udlændinge stået som den største trussel mod velfærdsstaten Danmark. Nu vokser bevidstheden i befolkningen om klimatruslen. Men det er et åbent spørgsmål, om den seneste tids mere eller mindre desperate tiltag på udlændingeområdet er en hensygnende epokes sidste krampetrækninger, eller om strammerpolitikken fortsat har momentum
Der er ifølge eksperter gode takter i regeringens udspil om en ny ordning for seniorpension. Den er lettere at forholde sig til end det socialdemokratiske udspil og vil ramme flere nedslidte for færre penge. Men aftalen tackler ikke de helt store udfordringer med nedslidning
Regeringen er for længst gået over til 2030 og 2050, når der skal sættes mål for fremtiden. Men hvordan går det egentligt med de 2020-mål, VK-regeringen satte efter den store ministerrokade i 2010?
14-årige, som blev straffet, da den kriminelle lavalder var sænket til 14 år, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet og klarede sig dårligere i skolen, end før lavalderen blev sænket. Det viser ny undersøgelse. Dansk Folkeparti ønsker lavalderen sænket til 12 år som led i ny ungdomskriminalitetspakke
DF kendte ikke til Integrationsministeriets årelange konventionsbrud. Men spørgsmålet er, om frygt for, hvordan DF ville reagere på statsborgerskab til statsløse palæstinensere, var årsag til, at ministeriet tilsidesatte konventionerne. Det mente en kontorchef, men Statsløsekommissionen kommer ikke til bunds i dette spørgsmål
I 12 har Venstre og Konservative haft held til på denne måde at holde fast i krigens lovlighed og undgå enhver konsekvens af beslutningen om gå i krig på et falsk grundlag. Tak til Carl Holst for at stoppe det
14-årige, som blev straffet, da den kriminelle lavalder var sænket til 14 år, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet og klarede sig dårligere i skolen, end før lavalderen blev sænket. Det viser ny undersøgelse. Dansk Folkeparti ønsker lavalderen sænket til 12 år som led i ny ungdomskriminalitetspakke
Forbrydelse og straf. Retsfølelse, Resocialisering og Retfærdighed er de tre stor R'er, der trækker i hinanden, når politikere og eksperter diskuterer kriminalitet og straf. Der er hverken enighed om formålet med straffen, eller om den overhovedet virker. Kun ét er nogenlunde sikkert: Straf virker - men ikke på forbryderne
Regeringen er for længst gået over til 2030 og 2050, når der skal sættes mål for fremtiden. Men hvordan går det egentligt med de 2020-mål, VK-regeringen satte efter den store ministerrokade i 2010?
SF er ikke i tvivl om, at sociale vilkår, opvækstbetingelser, misbrug, stigmatisering, psykisk sygdom, manglende uddannelse og mangel på livsmuligheder er vigtige faktorer i forhold til, om en person kommer ud i en kriminel løbebane. Men når den kriminelle handling er begået, så skal der gribes ind: Både af hensyn til offeret, men også af hensyn til fællesskabet og samfundet
Nej, starter de med at sige: De er ikke racister. De siger, at deres holdninger »ikke bygger på fordomme«, men på »virkelige oplevelser«. De har oplevet det på deres egen krop og set det med deres egne øjne
Efter 20 år må vi se tilbage på vores krigsindsats i Afghanistan som en fiasko. Men ud over at genoverveje vores forhold til USA og krigsdeltagelse bør vi også genoverveje den politiske ramme for vores krigsbeslutninger og statsministerens alt for enerådige magt, skriver professor Tim Knudsen i denne kronik
»Og så skal indvandrerne selv gøre en indsats. Bl.a. ved at sætte sig ind i de værdier, som det danske samfund bygger på De indvandrere, der
flygtede fra mullahernes mørke, skal ikke opleve, at vi nu lader middelalderlige kræfter slå rod i det danske samfund...
