Menu
Køb abonnement
Log ind

Organisation

VK-regeringen

Fagbevægelsen i Danmark har nok mistet indflydelse, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande, skriver dagens kronikør.

Fagbevægelsen har mistet magt, men et comeback er inden for rækkevidde

Fagbevægelsen i Danmark har ikke samme magt som i det 20. århundrede, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande. For at genvinde fordums styrke skal den fokusere på mobilisering og udvikling, ikke bare fortsat drift, skriver professor Henning Jørgensen i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
Ved valgene i 2011 og 2015 var kampen mod dagpengeforringelserne helt i front. I år fyldte de nul i valgkampen, og de fylder tilsyneladende nul i regeringsforhandlingerne, selv om de fortsat skaber massiv utryghed for tusindvis af danskere, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg

Rød blok har åbenbart glemt alt om de arbejdsløse og løfterne om et ny dagpengesystem

Ved valgene i 2011 og 2015 var kampen mod dagpengeforringelserne helt i front. I år fyldte de nul i valgkampen, og de fylder tilsyneladende nul i regeringsforhandlingerne, selv om de fortsat skaber massiv utryghed for tusindvis af danskere, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg
Passiviteten på klimaområdet står i skarp kontrast til Inger Støjbergs – her i Jammerbugt asylcenter – heftige aktivitet i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Men spørgsmålet er, om den stramme udlændingepolitik er ved at være udtjent som slagnummer for de borgerlige partier.

Nu kommer valget – og måske et grønt epokeskifte i dansk politik

Forskydninger er i gang i dansk politik. Siden 2001 har udlændinge stået som den største trussel mod velfærdsstaten Danmark. Nu vokser bevidstheden i befolkningen om klimatruslen. Men det er et åbent spørgsmål, om den seneste tids mere eller mindre desperate tiltag på udlændingeområdet er en hensygnende epokes sidste krampetrækninger, eller om strammerpolitikken fortsat har momentum

Regeringens aftale om pension er mere konkret end S-udspil, men løser ikke hele problemet

Der er ifølge eksperter gode takter i regeringens udspil om en ny ordning for seniorpension. Den er lettere at forholde sig til end det socialdemokratiske udspil og vil ramme flere nedslidte for færre penge. Men aftalen tackler ikke de helt store udfordringer med nedslidning
Regeringen er for længst gået over til 2030 og 2050, når der skal sættes mål for fremtiden. Men hvordan går det egentligt med de 2020-mål, VK-regeringen satte efter den store ministerrokade i 2010?

Hvordan går det egentlig med de der 2020-mål? Der er kun 291 dage, til de skal være indfriet

Regeringen er for længst gået over til 2030 og 2050, når der skal sættes mål for fremtiden. Men hvordan går det egentligt med de 2020-mål, VK-regeringen satte efter den store ministerrokade i 2010?
Når helt unge bliver straffet, tager de ofte identiteten som kriminel på sig. De opsøger kriminelle fællesskaber, for nu har de fået at vide, at det er der, de hører til. De bliver hevet væk fra skolen og møder måske andre unge, der har samme problemer, siger Tea Torbenfeldt Bengtsson, seniorforsker ved VIVE.

VK-regeringen sænkede den kriminelle lavalder til 14 år. Det fik ikke de unge til at begå mindre kriminalitet. Tværtimod

14-årige, som blev straffet, da den kriminelle lavalder var sænket til 14 år, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet og klarede sig dårligere i skolen, end før lavalderen blev sænket. Det viser ny undersøgelse. Dansk Folkeparti ønsker lavalderen sænket til 12 år som led i ny ungdomskriminalitetspakke
Var det på grund af frygt for Dansk Folkepartis reaktion, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og ministeriet behandlede statsløses ansøgning om statsborgerskab i strid med konventionerne? Det mener flere vidner

Var der politiske motiver bag, at fejlbehandlingen trak ud?

DF kendte ikke til Integrationsministeriets årelange konventionsbrud. Men spørgsmålet er, om frygt for, hvordan DF ville reagere på statsborgerskab til statsløse palæstinensere, var årsag til, at ministeriet tilsidesatte konventionerne. Det mente en kontorchef, men Statsløsekommissionen kommer ikke til bunds i dette spørgsmål

Tak til Holst

I 12 år har de borgerlige partier hævdet, at Irak-krigen ikke handlede om Iraks masseødelæggelsesvåben men om Saddam Husseins manglende vilje til at samarbejde med FN. Den påstand skød den nye forsvarsminister Carl Holst imidlertid en pil igennem i den forløbne weekend.

Intet systemskifte forude

Det forventelige regeringsskifte om tre uger vil få mærkbare konsekvenser for særligt udlændinge, men noget skelsættende brud i dansk politik vil folketingsvalget ikke medføre. Reelt er forskellen mellem blokkene små, og den mulige alliance mellem S og DF må vente mindst en valgperiode endnu

Randkaos

Under landbrugets hærgen er miljøtilstanden grimt forringet. Man kan frygte, at værre er i vente

Sider

Mest læste

  1. Fagbevægelsen har mistet magt, men et comeback er inden for rækkevidde
    Fagbevægelsen i Danmark har ikke samme magt som i det 20. århundrede, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande. For at genvinde fordums styrke skal den fokusere på mobilisering og udvikling, ikke bare fortsat drift, skriver professor Henning Jørgensen i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
  2. VK-regeringen sænkede den kriminelle lavalder til 14 år. Det fik ikke de unge til at begå mindre kriminalitet. Tværtimod
    14-årige, som blev straffet, da den kriminelle lavalder var sænket til 14 år, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet og klarede sig dårligere i skolen, end før lavalderen blev sænket. Det viser ny undersøgelse. Dansk Folkeparti ønsker lavalderen sænket til 12 år som led i ny ungdomskriminalitetspakke
  3. Hvordan går det egentlig med de der 2020-mål? Der er kun 291 dage, til de skal være indfriet
    Regeringen er for længst gået over til 2030 og 2050, når der skal sættes mål for fremtiden. Men hvordan går det egentligt med de 2020-mål, VK-regeringen satte efter den store ministerrokade i 2010?
  4. Straf virker - men ikke på forbryderne
    Forbrydelse og straf. Retsfølelse, Resocialisering og Retfærdighed er de tre stor R'er, der trækker i hinanden, når politikere og eksperter diskuterer kriminalitet og straf. Der er hverken enighed om formålet med straffen, eller om den overhovedet virker. Kun ét er nogenlunde sikkert: Straf virker - men ikke på forbryderne
  5. Krisen i Danmark er ikke som i 1980’erne
    Danske politikere risikerer at gøre krisen værre ved at skræmme befolkningen mere end nødvendigt
  6. Det knirker i VKO-ægteskabet
    Pia Kjærsgaard opfordrer VK-regeringen til at få bedre styr på sine ordførere, mens utilfredsheden med støttepartiet ulmer i selvsamme regeringspartier
  7. Udlændingeloven er strammet fire gange
    Retten til at leve sammen med sin familie er blevet indskrænket fire gange i 90'erne. Ofte af hensyn til udlændingene, har politikerne forklaret Retten til at leve sammen med sin familie er blevet indskrænket for udlændinge fire gange i løbet af 1990'erne...
  8. Magtfuldkommenhed
    Hvis man som journalist, redaktør, forsker, præst eller andet gang på gang oplever kritik, når man beskæftiger sig med bestemte emner eller benytter bestemte kilder, så skal man være meget standhaftig for at blive ved, fordi det i sidste ende truer én på levebrødet. Når toppolitikere sender vrede SMS-beskeder til udvalgte DR-ansatte og når DR-Nyheders udenrigsredaktør modtager private opkald fra topembedsmænd, som han opfatter truende, så er der lige præcis tale om sådan et pres. Det foregår i det skjulte, og udadtil kan kulturministeren og statsministeren fastholde at man ikke kunne drømme om at påvirke den redaktionelle frihed, forskningsfriheden, forkyndelsesfriheden, ytringsfriheden, eller hvad det måtte være