VK-regeringen var imod ’planøkonomi’ og ville lade markedet styre den danske energisektor. Nu fordrer omstillingen til et grønt energisystem, at der laves en national energiplanlægning, der kan give rammer for marked og kommuner, siger klimaministeren
Kultur vokser af mødet med det fremmede. Det er derfor på tide, at danskerne ryster mindreværdet fra 1864 af sig og for alvor integrerer sig med sine nabolande. Faktisk burde Sønderjylland slet ikke hedde Sønderjylland, men Slesvig, mener Bertel Haarder
Kan det danske velfærdssamfund overleve EU og globaliseringen, spørger mange danskere sig selv. Men faktisk er det hverken Europa eller de globale markedskræfter, der truer os – det gør derimod den mentalitetsændring, som VKO-epoken resulterede i
Igennem snart et årti har man i Danmark talt om partnerskab mellem det offentlige og private, men på trods af de mange ord er det kun omkring ti gange, det offentlige og det private har forsøgt at finde ud af at samarbejde om OPP
Regeringen har indfriet langt flere løfter, end medierne har givet indtryk af. Alligevel klæber løftebrudsdiskussionen til regeringen, fordi det især er de højt profilerede løfter, der er gået i vasken, siger valgforsker
Under den tidligere regering blev der foretaget urimelige stramninger af udlændingepolitikken – endda med tilbagevirkende kraft. Det retter den nuværende regering desværre ikke op på i sit nye forslag på området. I stedet er debatten sort/hvid
’Fra tanke til faktura’-satsningen fra 2001 til 2011 skulle skabe mere innovation og vækst ved at øge midlerne til mere anvendelig strategisk forskning. Men resultatet er udeblevet, fordi politikerne har misforstået, hvordan forskningen skaber værdi for samfundet, lyder vurderingen fra flere sider
Danmarks største parti, Venstre, har ifølge Claus Hjort Frederiksen vundet værdikampen. Men det er værdier, der på ti år har gjort partiet til et samlingssted for økonomiske og politiske forbrydere og charlataner i en grad, vi ikke tidligere har set i dansk politik
Med regeringens nye ungepakke bliver landets børn og unge 'dæmoniseret' og stemplet som afvigere, der blot skal afklapses. Det mener flere eksperter, der stempler regeringens børnesyn som gammeldags og uhensigtsmæssigt
Embedsmænd i en række ministerier blev beordret til at slette mail om en belastende rapport med tal for overbetaling af privathospitaler, står der at læse i ny bog. 'Skandale' og 'brud på grundlæggende forvaltningsprincipper', siger eksperter. S og SF kræver kulegravning
Pia Kjærsgaard opfordrer VK-regeringen til at få bedre styr på sine ordførere, mens utilfredsheden med støttepartiet ulmer i selvsamme regeringspartier
14-årige, som blev straffet, da den kriminelle lavalder var sænket til 14 år, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet og klarede sig dårligere i skolen, end før lavalderen blev sænket. Det viser ny undersøgelse. Dansk Folkeparti ønsker lavalderen sænket til 12 år som led i ny ungdomskriminalitetspakke
Forbrydelse og straf. Retsfølelse, Resocialisering og Retfærdighed er de tre stor R'er, der trækker i hinanden, når politikere og eksperter diskuterer kriminalitet og straf. Der er hverken enighed om formålet med straffen, eller om den overhovedet virker. Kun ét er nogenlunde sikkert: Straf virker - men ikke på forbryderne
Nej, starter de med at sige: De er ikke racister. De siger, at deres holdninger »ikke bygger på fordomme«, men på »virkelige oplevelser«. De har oplevet det på deres egen krop og set det med deres egne øjne
Hvis man som journalist, redaktør, forsker, præst eller andet gang på gang oplever kritik, når man beskæftiger sig med bestemte emner eller benytter bestemte kilder, så skal man være meget standhaftig for at blive ved, fordi det i sidste ende truer én på levebrødet. Når toppolitikere sender vrede SMS-beskeder til udvalgte DR-ansatte og når DR-Nyheders udenrigsredaktør modtager private opkald fra topembedsmænd, som han opfatter truende, så er der lige præcis tale om sådan et pres. Det foregår i det skjulte, og udadtil kan kulturministeren og statsministeren fastholde at man ikke kunne drømme om at påvirke den redaktionelle frihed, forskningsfriheden, forkyndelsesfriheden, ytringsfriheden, eller hvad det måtte være
Regeringen er for længst gået over til 2030 og 2050, når der skal sættes mål for fremtiden. Men hvordan går det egentligt med de 2020-mål, VK-regeringen satte efter den store ministerrokade i 2010?
