Menu
Log ind

Ove Korsgaard

Seneste artikler af
Ove Korsgaard

  • Ove K. Pederens nye bog rejser det fundamentale spørgsmål: Hvad kommer efter konkurrencestaten?

    Konkurrencestaten er ikke en anden statsform end velfærd, men en revision af velfærdsstaten. Sådan lyder det i Ove K. Pedersens oplysende og urovækkende nye bog, hvor han svarer igen på kritikken af hans bog fra 2011 om konkurrencestaten
  • Der er sket en mentalitetsændring og magtforskydning i forholdet mellem land og by, der har været med til at afspore diskussionen om dansk landbrug og dets fremtid, mener dagens kronikør professor Ove Korsgaard.

    Dansk landbrug: Fra slagord til skældsord

    Landbrugets fald fra beundringens tinder hænger tæt sammen med en forskydning i magtforholdet mellem land og by. Den kan iagttages i litteraturen, der byder på lidelseshistorier om, hvor traumatisk det har været for sarte kunstnersjæle at vokse op på landet. Og i medierne, der svælger i manipulerede portrætter af ressourcesvage i provinsens mørke
  • Den sidste. Anders Fogh Rasmussen var den sidste statsminister med rødder i landbokulturen. Hans forgænger, Poul Nyrup, var den sidste med rødder i arbejderkulturen. Her taler Fogh i 2008 om sin baggrund ved overrækkelsen af De Gyldne Laurbær til forfatteren Jens Smærup Sørensen for romanen ’Mærkedage’.

    Karakter og mentalitet som skygge eller kraft

    Med Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen siger vi farvel til den arbejder- og bondekultur, der skabte det 20. århundredes politiske historie. Hvad er den nye middelklasses dyder og visioner?
  • Rune Lykkeberg har skrevet et brag af en bog om de problemer og konflikter, der er forbundet med at leve i et demokrati

    Anmeldelse: Alle har ret – men nogle mere end andre

    Rune Lykkeberg har skrevet et brag af en bog om de problemer og konflikter, der er forbundet med at leve i et demokrati
  • Den indre front. I Bo Lidegaards optik havde personer som P. Munch, Hartvig Frisch og Thorkild Stauning i særlig grad sans at opbygge en indre front, der kunne modstå en ydre trussel og eventuel en besættelse. Her er det folkestrejken i august 1943, der fø™rte til samarbejdspolitikkens sammenbrud.

    Vi er et samfund af stærke individualister

    Den øgede individualisme har styrket det danske samfunds sammen­hængskraft, skriver Bo Lidegaard i sin inspirerende og anbefalelsesværdige fortælling om Danmark i det 20. århundrede
  • Hvordan skal vi opdrage næste generation? Svaret på det spørgsmål afspejler vores værdier.

    Positive men neutrale værdier

    Udfordringen er stor, når Værdikommissionen i dag tager hul på sit arbejde – for hvordan i alverden kan man leve op til kommissoriets bud om at beskæftige sig med positive værdier uden at gøre sig til fortaler for bestemte værdier?
  • Dybbøl Mølle. Siden årtusindskiftet har den tradition for pluralisme, som har været fremherskende i det meste af det forgangne århundrede været under heftig beskydning. Fællesnævneren for de fleste værdipolitiske offensiver har været opslutning om det nationale.

    Fra pluralisme til sammenhæng

    Hvordan kan det være, at en regering, der kalder sig liberal fører national snarere end liberal værdipolitik? Frem for at samle, fører en ensidig fokusering på 'det kulturelle' eller 'det religiøse' nemlig let til en opdeling af samfundet i parallelsamfund, hvorimod en betoning af 'det politiske' kan skabe et fællesskab

  • Viden er alt

    Viden som produktivkraft har koblet kloden sammen i et skæbnefælleskab. Det kaldes globalisering – og at lære at leve med en sådan viden kræver stor visdom

  • Myterne om 'nationen' vender tilbage

    En aktuel udstilling i Berlin, 'Mythen der Nationen' viser, hvor forbløffende ensartet de europæiske lande har fremstillet det særlige ved sig selv Der er i tiden en mærkelig stemning af déja-vu...

Sider

Mest læste
  1. Ove K. Pederens nye bog rejser det fundamentale spørgsmål: Hvad kommer efter konkurrencestaten?
    Konkurrencestaten er ikke en anden statsform end velfærd, men en revision af velfærdsstaten. Sådan lyder det i Ove K. Pedersens oplysende og urovækkende nye bog, hvor han svarer igen på kritikken af hans bog fra 2011 om konkurrencestaten
  2. Vi er et samfund af stærke individualister
    Den øgede individualisme har styrket det danske samfunds sammen­hængskraft, skriver Bo Lidegaard i sin inspirerende og anbefalelsesværdige fortælling om Danmark i det 20. århundrede
  3. Anmeldelse: Alle har ret – men nogle mere end andre
    Rune Lykkeberg har skrevet et brag af en bog om de problemer og konflikter, der er forbundet med at leve i et demokrati
  4. Fra pluralisme til sammenhæng
    Hvordan kan det være, at en regering, der kalder sig liberal fører national snarere end liberal værdipolitik? Frem for at samle, fører en ensidig fokusering på 'det kulturelle' eller 'det religiøse' nemlig let til en opdeling af samfundet i parallelsamfund, hvorimod en betoning af 'det politiske' kan skabe et fællesskab
  5. Den poetiske videnskab
    Netop nu sidder en gruppe nordiske forskere samlet i Göteborg under overskriften Poetisk videnskab - videnskabens poesi. Anledningen? Universiteternes snævre faggrænser er under opløsning, mens en ny humanisme er undervejs...
  6. Dansk landbrug: Fra slagord til skældsord
    Landbrugets fald fra beundringens tinder hænger tæt sammen med en forskydning i magtforholdet mellem land og by. Den kan iagttages i litteraturen, der byder på lidelseshistorier om, hvor traumatisk det har været for sarte kunstnersjæle at vokse op på landet. Og i medierne, der svælger i manipulerede portrætter af ressourcesvage i provinsens mørke
  7. Viden er alt
    Viden som produktivkraft har koblet kloden sammen i et skæbnefælleskab. Det kaldes globalisering – og at lære at leve med en sådan viden kræver stor visdom
  8. Karakter og mentalitet som skygge eller kraft
    Med Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen siger vi farvel til den arbejder- og bondekultur, der skabte det 20. århundredes politiske historie. Hvad er den nye middelklasses dyder og visioner?