Menu
Log ind

Peder Frederik Jensen

Seneste artikler af
Peder Frederik Jensen
  • Der er for meget i dansk litteratur, der er gået i retning af rent fokus på sprog og æstetik til fordel for at dyrke den verdensvendte og lærde roman. Formbevidsthed skal vel ikke blive en kold endestation for velfærdens kunst, siger forfatteren Peder Frederik Jensen

    Peder Frederik Jensen: Jeg ønsker mig en mindre snobbet romankunst

    Der er for meget i dansk litteratur, der er gået i retning af rent fokus på sprog og æstetik til fordel for at dyrke den verdensvendte og lærde roman. Formbevidsthed skal vel ikke blive en kold endestation for velfærdens kunst, siger forfatteren Peder Frederik Jensen

  • Op på båren og ud

    Min mors krop lå fredfyldt i det gule novemberlys. Men en krop bør have varme, ens mor er varme, ikke kulde, men liv

  • De overhørtes klassekamp

    Den offentlige debat styres af 100 debattører med en ensartet erfaringsbaggrund, der ikke rummer oplevelser fra livet på bunden af eller i udkanten af samfundet. Det brede flertal ytrer sig ikke i den offentlige debat, og det lægger kimen til en ny og temmelig alvorlig klassekamp
  • En kvinde besvimer og en anden reagerer voldsomt, mens en kvinde, der er død af ebola, transporteres fra et hus i nærheden af Freetown, Sierra Leone. Virus fra Afrika er en kollektiv angst. En gammel racistisk angst.

    Afrika er ikke et land, vi kan sætte hegn rundt om

    Igennem flere hundrede år har vi europæere vænnet os til at placere det onde, det uforståelige og det vilde i Afrika. Det står måske i vejen for en ordentlig reaktion på ebola-epidemien, skriver forfatter Peder Frederik Jensen

  • Den usunde protest

    Elitens projekt er ikke længere folkets, siger man. Men vi bør trække stregen, når protesten bliver til racisme

  • Hvilket vi skal vi vælge?

    Mens de illegale flygtninge risikerer livet for at komme til det forjættede Europa, river vi ivrigt det velfærdssamfund ned, som de drømmer om at blive en del af
  • ’Hvorfor er Afrika det eneste kontinent i verden, hvor man ikke kan finde ud af at holde fred? Der er gået 50 år siden afkolonialiseringen, og vi smadrer det hele selv. Hvorfor?’ spørger UNHCR’s nye chef i Cameroun, der stammer fra Mali

    Det her er ikke deres normale liv, slet ikke

    ’Hvorfor er Afrika det eneste kontinent i verden, hvor man ikke kan finde ud af at holde fred? Der er gået 50 år siden afkolonialiseringen, og vi smadrer det hele selv. Hvorfor?’ spørger UNHCR’s nye chef i Cameroun, der stammer fra Mali
  • En pige hjælper en internt fordreven blind mand i Den Centralafrikanske Republiks hovedstad, Bangui. Over 700.000 er drevet på flugt, og i nabolandene er man bange for, at problemerne skal brede sig i en region, hvor grænserne hovedsageligt er symbolske. Foto: Matthieu Alexandre

    Garoua-Boulaï føles som en bombe, klar til at eksplodere

    Rygtet i grænsebyen Garoua-Boulaï i det østlige Cameroun går, at den kristne milits Anti-Balaka om natten kommer ind over grænsen fra Den Centralafrikanske Republik for at bortføre eller dræbe de muslimske flygtningebørn. Men rygter er der mange af
  • Provinsen og faglærte borgere er noget andet end den nedgørende fortælling om tabere. Folk, der tager en faglig uddannelse, er i de fleste tilfælde mennesker, som lever almindelige liv og sætter en ære i at gøre deres arbejde ordentligt.

    Tænker du: Jeg er en taber?

    Vi er ved at skabe en fortælling i samfundet, hvor de, der ikke formulerer sig offentligt, gøres til tabere. Et samfund, hvor eliten har en hånlig retorik, der bunder i dumhed og manglende viden om det Danmark, der ligger uden for rækkevidde: erhvervsskolerne, håndværkerne, Udkantsdanmark

Sider

Mest læste
  1. Konflikten i Cameroun har alt det dæmoniske i sig, der gennem tiden har fået mennesker til at slå hinanden ihjel
    Overgreb, skolenedbrændinger, masseanholdelser og drab præger det vestlige Cameroun, hvor engelsktalende oprørere drømmer om et frit Ambazonia og selvstændighed fra den fransktalende regeringsmagt. Forfatter Peder Frederik Jensen skriver fra det splittede land
  2. Underklassen er fuld af psykopatiske voldsmænd og kvajpander
    Middelklassen gider kun beskæftige sig med mennesker i underklassen, når de griber til spektakulær vold; kvajer sig i reality og dokusoaps eller reproducerer myten om sig selv ved at spise dårligt, ryge for meget eller begå overgreb på deres børn. Ved at holde fast i stereotyperne kan dem på toppen holde fast i privilegierne
  3. Tænker du: Jeg er en taber?
    Vi er ved at skabe en fortælling i samfundet, hvor de, der ikke formulerer sig offentligt, gøres til tabere. Et samfund, hvor eliten har en hånlig retorik, der bunder i dumhed og manglende viden om det Danmark, der ligger uden for rækkevidde: erhvervsskolerne, håndværkerne, Udkantsdanmark
  4. Vi ligger i samme seng med en verden mellem os
    I den hændervridende kulturelite er vi holdt op med at håbe, at vi har noget til fælles med alle idioterne, der ikke gider andet end at køre rundt i deres biler og spise flæskesteg. Vi glemmer, at det er vores egne onkler, kollegaer, naboer og bekendte fra folkeskolen, vi kalder idioter
  5. Peder Frederik Jensen: Jeg ønsker mig en mindre snobbet romankunst
    Der er for meget i dansk litteratur, der er gået i retning af rent fokus på sprog og æstetik til fordel for at dyrke den verdensvendte og lærde roman. Formbevidsthed skal vel ikke blive en kold endestation for velfærdens kunst, siger forfatteren Peder Frederik Jensen
  6. De hængte min far og gav mig et valg
    Du har forbrudt dig mod disse love, sagde man. Så fik jeg hætten over hovedet. Da de transporterede mig ud af Europa, fortrød jeg min passivitet. Der i flyet besluttede jeg mig for modstand. Forfatter Peder Frederik Jensen har skrevet en dystopisk novelle om migration i den nære fremtid
  7. »Man sidder og glor på Europa, før borte tog det«
    I en tid hvor EU slår sprækker, sætter vi fokus på forfatternes Europa. For det er i litteraturen, vi skal finde sandheden om det europæiske menneske. Her reflekterer Peder Frederik Jensen over, hvad Europa betyder for ham
  8. Det er ikke høj moral, der har gjort mig til en klimaduks i denne ferie
    Forfatter Peder Frederik Jensen skulle have været med familien i Athen, men endte med at skrive om sin politiske ferie fra kolonihaven i Herlev. Herfra spejler han det enkelte menneskes dumhed ud i det store verdenssamfunds dumhed