Per Øhrgaard

  • Læserbrev
    8. april 2020

    Ole Wivels digt »Korset« er ikke en hyldest til Hitler

    Det er ikke Adolf Hitler, men den finske marskal Mannerheim, Ole Wivel refererer til i sit digt »Korset«. Alligevel bliver dette oftest misforstået – senest af Rune Lykkeberg i en anmeldelse i Information, skriver professor emeritus Per Øhrgaard i dette debatindlæg
  • Kommentar
    12. marts 2020

    Ikke engang uddannelseslederne tør tale om værdien af at kunne tale fremmedsprog

    Det er bekymrende, at selv personer centralt placeret i uddannelsessystemet ser sprogkundskaber som et instrument og ikke udviser forståelse for den store kulturelle betydning af at mestre fremmedsprog, skriver professor emeritus Per Øhrgaard i dette debatindlæg
    Man skal ikke undre sig over den manglende tilgang af studerende til sprogstudier. Et kvikt ungt menneske kan se, at sproglig myndighed og kulturel horisont ikke regnes for noget, skriver professor emeritus Per Øhrgaard.
  • Kommentar
    6. oktober 2014

    Et sprogligt kapløb mod bunden

    Med et nyt lovforslag afslører regeringen endnu en gang en total ligegyldighed over for værdien af andre fremmedsprog end engelsk. Det har følger for den demokratiske samtale i vores samfund
  • Nyhed
    2. december 2011

    En moralsk instans

    Christa Wolf lykkedes som forfatter bedre end de fleste med at bearbejde den katastrofale tyske historie og i bøger beskrive staters livsløgne og levere kritiske analyser af stadigt virksomme traditioner. Som privatperson meldte hun sig som stikker for Stasi og glemte alt om det igen. En stor tysk forfatter er død
  • Baggrund
    13. august 2011

    Berlinmuren skabte balance i Europa

    Vesten havde om ikke ønsket Muren, så dog affundet sig med den som en mulig løsning på den konstante konflikt om Berlin, skriver Per Øhrgaard i en personlig beretning i anledning af 50-års-dagen for opførelsen af 'den antifascistiske beskyttelsesvold'
    Den 13. august 1961 gik østtyske soldater og håndværkere 
 i gang med at bygge Berlinmuren, som delte byen i godt 28 år.
  • Læserbrev
    21. september 2010

    Uklare historiebegreber

    I indlæggene om historikeres neutralitet eller stillingtagen forekommer begreberne mig at være blevet lidt forvirrede. Det drejer sig om saglighed og moral
    I artiklerne om historikeres neutralitet eller stillingtagen forekommer begreberne mig at være blevet lidt forvirrede, skriver Per Øhrgaard.
  • Baggrund
    18. marts 2009

    Stasimeddeler blev Tysklands samvittighed

    Forfatteren Christa Wolf fylder 80 i dag. Hendes forfatterskab har pillet ved mange tabuer i både det kommunistiske DDR og det genforenede Tyskland
    Christa Wolf havde et vist frirum i DDR-tiden, hvor hun bl.a. skrev, at en generation af DDR-s indbyggere var præget af Det Tredje Rige, og de tidlige mønstre kunne leve videre under andre fortegn. Hun ses i 1963.
  • Anmeldelse
    12. marts 2009

    Terror og tårnhøje drømme i Moskva

    Den tyske historiker Karl Schlögel modtager i weekenden den prestigefyldte pris for Europæisk Forståelse på Leipzig-bogmessen. Her skriver Per Øhrgaard om hans seneste storværk, terror og drøm - Moskva i 1937
    Den tyske historiker Karl Schlögel modtager i weekenden den prestigefyldte pris for Europæisk Forståelse på Leipzig-bogmessen. Her skriver Per Øhrgaard om hans seneste storværk, terror og drøm - Moskva i 1937
  • Anmeldelse
    5. februar 2009

    Den utrættelige Günter Grass

    Den tyske forfatter Günter Grass går i to nye bøger igen tæt på og insisterer på fortolkningsretten til eget liv. I 'Die Box' har han lagt beretningen i munden på sine børn, og hans dagbog fra 1990 er fuld af præcise iagttagelser og forudsigelser af konsekvenserne af den tyske genforening
    Dagbog. Grass var begejstret over Murens fald men meget vred over den form, genforeningen fik. Han mente, at Østtyskland blev indlemmet, som om det aldrig havde eksisteret, og at østtyskerne dermed aldrig fik mulighed for at overveje deres fremtid. Det fik han meget skæld ud for dengang. Men Grass fik ret i mange af de ting, han skrev efter Murens fald, det kan man læse i dagbogen fra 1990. I dag er selv de mest pessimistiske forudsigelser overgået af virkeligheden.

Sider

  1. Baggrund
    13. august 2011

    Berlinmuren skabte balance i Europa

    Vesten havde om ikke ønsket Muren, så dog affundet sig med den som en mulig løsning på den konstante konflikt om Berlin, skriver Per Øhrgaard i en personlig beretning i anledning af 50-års-dagen for opførelsen af 'den antifascistiske beskyttelsesvold'
    Den 13. august 1961 gik østtyske soldater og håndværkere 
 i gang med at bygge Berlinmuren, som delte byen i godt 28 år.
  2. Læserbrev
    8. april 2020

    Ole Wivels digt »Korset« er ikke en hyldest til Hitler

    Det er ikke Adolf Hitler, men den finske marskal Mannerheim, Ole Wivel refererer til i sit digt »Korset«. Alligevel bliver dette oftest misforstået – senest af Rune Lykkeberg i en anmeldelse i Information, skriver professor emeritus Per Øhrgaard i dette debatindlæg
  3. Læserbrev
    21. september 2010

    Uklare historiebegreber

    I indlæggene om historikeres neutralitet eller stillingtagen forekommer begreberne mig at være blevet lidt forvirrede. Det drejer sig om saglighed og moral
    I artiklerne om historikeres neutralitet eller stillingtagen forekommer begreberne mig at være blevet lidt forvirrede, skriver Per Øhrgaard.
  4. Nyhed
    2. december 2011

    En moralsk instans

    Christa Wolf lykkedes som forfatter bedre end de fleste med at bearbejde den katastrofale tyske historie og i bøger beskrive staters livsløgne og levere kritiske analyser af stadigt virksomme traditioner. Som privatperson meldte hun sig som stikker for Stasi og glemte alt om det igen. En stor tysk forfatter er død
  5. Anmeldelse
    15. april 2004

    Sørensen om Andersen

    Villy Sørensens skrifter om H. C. Andersen sætter høje standarder for tanker om eventyrdigteren
  6. Anmeldelse
    3. januar 2008

    Generalen, der undervurderede Hitler

    I næste uge udkommer Hans Magnus Enzensbergers længe ventede bog om den tyske hærchef Kurt von Hammerstein og hans familie. Information har fået fingrene i denne tyske udgivelse, der blander fiktion og dokumentarisme i et portræt af en mand, som forgæves forsøgte at gribe ind i historiens gang
    Modstandskamp. Som hærchef havde Kurt von Hammerstein en af de højeste poster i rigsværnet, men han trak sig tilbage i væmmelse over nazisterne, som han fortsatte med at bekæmpe frem til sin død i 1944. Her ses han sammen med general Hans Reinhardt.