Menu
Log ind

Per Øhrgaard

Seneste artikler af
Per Øhrgaard

  • Ole Wivels digt »Korset« er ikke en hyldest til Hitler

    Det er ikke Adolf Hitler, men den finske marskal Mannerheim, Ole Wivel refererer til i sit digt »Korset«. Alligevel bliver dette oftest misforstået – senest af Rune Lykkeberg i en anmeldelse i Information, skriver professor emeritus Per Øhrgaard i dette debatindlæg
  • Man skal ikke undre sig over den manglende tilgang af studerende til sprogstudier. Et kvikt ungt menneske kan se, at sproglig myndighed og kulturel horisont ikke regnes for noget, skriver professor emeritus Per Øhrgaard.

    Ikke engang uddannelseslederne tør tale om værdien af at kunne tale fremmedsprog

    Det er bekymrende, at selv personer centralt placeret i uddannelsessystemet ser sprogkundskaber som et instrument og ikke udviser forståelse for den store kulturelle betydning af at mestre fremmedsprog, skriver professor emeritus Per Øhrgaard i dette debatindlæg

  • Et sprogligt kapløb mod bunden

    Med et nyt lovforslag afslører regeringen endnu en gang en total ligegyldighed over for værdien af andre fremmedsprog end engelsk. Det har følger for den demokratiske samtale i vores samfund

  • En moralsk instans

    Christa Wolf lykkedes som forfatter bedre end de fleste med at bearbejde den katastrofale tyske historie og i bøger beskrive staters livsløgne og levere kritiske analyser af stadigt virksomme traditioner. Som privatperson meldte hun sig som stikker for Stasi og glemte alt om det igen. En stor tysk forfatter er død
  • Den 13. august 1961 gik østtyske soldater og håndværkere i gang med at bygge Berlinmuren, som delte byen i godt 28 år.

    Berlinmuren skabte balance i Europa

    Vesten havde om ikke ønsket Muren, så dog affundet sig med den som en mulig løsning på den konstante konflikt om Berlin, skriver Per Øhrgaard i en personlig beretning i anledning af 50-års-dagen for opførelsen af 'den antifascistiske beskyttelsesvold'
  • I artiklerne om historikeres neutralitet eller stillingtagen forekommer begreberne mig at være blevet lidt forvirrede, skriver Per Øhrgaard.

    Uklare historiebegreber

    I indlæggene om historikeres neutralitet eller stillingtagen forekommer begreberne mig at være blevet lidt forvirrede. Det drejer sig om saglighed og moral
  • Christa Wolf havde et vist frirum i DDR-tiden, hvor hun bl.a. skrev, at en generation af DDR-s indbyggere var præget af Det Tredje Rige, og de tidlige mønstre kunne leve videre under andre fortegn. Hun ses i 1963.

    Stasimeddeler blev Tysklands samvittighed

    Forfatteren Christa Wolf fylder 80 i dag. Hendes forfatterskab har pillet ved mange tabuer i både det kommunistiske DDR og det genforenede Tyskland
  • Den tyske historiker Karl Schlögel modtager i weekenden den prestigefyldte pris for Europæisk Forståelse på Leipzig-bogmessen. Her skriver Per Øhrgaard om hans seneste storværk, terror og drøm - Moskva i 1937

    Terror og tårnhøje drømme i Moskva

    Den tyske historiker Karl Schlögel modtager i weekenden den prestigefyldte pris for Europæisk Forståelse på Leipzig-bogmessen. Her skriver Per Øhrgaard om hans seneste storværk, terror og drøm - Moskva i 1937
  • Dagbog. Grass var begejstret over Murens fald men meget vred over den form, genforeningen fik. Han mente, at Østtyskland blev indlemmet, som om det aldrig havde eksisteret, og at østtyskerne dermed aldrig fik mulighed for at overveje deres fremtid. Det fik han meget skæld ud for dengang. Men Grass fik ret i mange af de ting, han skrev efter Murens fald, det kan man læse i dagbogen fra 1990. I dag er selv de mest pessimistiske forudsigelser overgået af virkeligheden.

    Den utrættelige Günter Grass

    Den tyske forfatter Günter Grass går i to nye bøger igen tæt på og insisterer på fortolkningsretten til eget liv. I 'Die Box' har han lagt beretningen i munden på sine børn, og hans dagbog fra 1990 er fuld af præcise iagttagelser og forudsigelser af konsekvenserne af den tyske genforening

Sider

Mest læste
  1. Berlinmuren skabte balance i Europa
    Vesten havde om ikke ønsket Muren, så dog affundet sig med den som en mulig løsning på den konstante konflikt om Berlin, skriver Per Øhrgaard i en personlig beretning i anledning af 50-års-dagen for opførelsen af 'den antifascistiske beskyttelsesvold'
  2. Den realistiske idealist
    Om Friedrich Schiller i anledning af 200 årsdagen for hans død
  3. Ole Wivels digt »Korset« er ikke en hyldest til Hitler
    Det er ikke Adolf Hitler, men den finske marskal Mannerheim, Ole Wivel refererer til i sit digt »Korset«. Alligevel bliver dette oftest misforstået – senest af Rune Lykkeberg i en anmeldelse i Information, skriver professor emeritus Per Øhrgaard i dette debatindlæg
  4. En moralsk instans
    Christa Wolf lykkedes som forfatter bedre end de fleste med at bearbejde den katastrofale tyske historie og i bøger beskrive staters livsløgne og levere kritiske analyser af stadigt virksomme traditioner. Som privatperson meldte hun sig som stikker for Stasi og glemte alt om det igen. En stor tysk forfatter er død
  5. Terror og tårnhøje drømme i Moskva
    Den tyske historiker Karl Schlögel modtager i weekenden den prestigefyldte pris for Europæisk Forståelse på Leipzig-bogmessen. Her skriver Per Øhrgaard om hans seneste storværk, terror og drøm - Moskva i 1937
  6. Ikke engang uddannelseslederne tør tale om værdien af at kunne tale fremmedsprog
    Det er bekymrende, at selv personer centralt placeret i uddannelsessystemet ser sprogkundskaber som et instrument og ikke udviser forståelse for den store kulturelle betydning af at mestre fremmedsprog, skriver professor emeritus Per Øhrgaard i dette debatindlæg
  7. Generalen, der undervurderede Hitler
    I næste uge udkommer Hans Magnus Enzensbergers længe ventede bog om den tyske hærchef Kurt von Hammerstein og hans familie. Information har fået fingrene i denne tyske udgivelse, der blander fiktion og dokumentarisme i et portræt af en mand, som forgæves forsøgte at gribe ind i historiens gang
  8. Helmut Schmidt gør regnskabet op
    For den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt var politik ikke en værdikamp, men at regere landet med lidenskab, ansvarsfølelse og øjemål. Politik er et moralsk anliggende, og sådan ser den snart 90'årige karismatiske statsmand det stadig. Han er netop udkommet med sin biografi