Vi må ikke lade de groveste sager sætte dagsordenen for hele vores indsats over for børn, der har vanskeligheder. Nogle anbringelser er nødvendige, men forskningen viser, at de fleste har bedre af at blive støttet hjemme, skriver professor emeritus i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen og lektor emeritus i sociologi Morten Ejrnæs i dette debatindlæg
Nye krav til samfundet og den enkelte betyder efterspørgsel efter andet end læring i børnehaver og skoler. Hvis vi skal kunne håndtere stress og globale kriser, skal børn opdrages til ansvar og til dedikerede sociale væsner
Barnets tarv er et etisk princip, der skal beskytte børn og deres udvikling. Men i sager om opholdstilladelse prioriteres legalitetsprincipper – lov og orden –tydeligvis højere end barnets tarv. Derfor bliver børn udvist, selv om de har levet i Danmark det meste af deres liv og end ikke taler sproget i det land, de sendes ’hjem’ til
En venstreorienteret EU-politik skal nytænke solidaritetsbegrebet. Og opdatere sig i forhold til den verden, vi er på vej ind i. Her er der brug for, at alle venstreorienterede i verden forener sig – ikke for at de melder sig ud.
Når Venstre nægter at anerkende fattigdom i Danmark, nægter partiet samtidig fattige mennesker værdighed. Man nægter at se dem; de tilskrives hele skylden for den situation, de er endt i. Oven i de materielle afsavn taber de kontrol og respekt
Kan vi bevidst bryde med en konvention, som vi har forpligtet os på internationalt, uden at det får konsekvenser? Er det ’bare’ noget, et folketingsflertal kan beslutte, og så er den sag ude af verden?
Christiansborg bør tage ansvaret for det gode børne- og familieliv på sig. Vejen frem er et løft af kvaliteten i daginstitutionerne, op til 20 omsorgsdage til forældre, omfordeling af betalt og ubetalt arbejde og en arbejdstidsbank
Vi må ikke lade de groveste sager sætte dagsordenen for hele vores indsats over for børn, der har vanskeligheder. Nogle anbringelser er nødvendige, men forskningen viser, at de fleste har bedre af at blive støttet hjemme, skriver professor emeritus i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen og lektor emeritus i sociologi Morten Ejrnæs i dette debatindlæg
Selve skolen som institution er altså til alvorlig revision. Det er udfordringen for den nye skole – en udfordring, der unægtelig sættes i relief af kravene i forhandlingerne fra Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti. Et af dem er at give karakterer fra 4. klasse
Moderne forældre skal skabe både selvstændige og velopdragne børn. For mange fører det til en sump af forhandlingsopdragelse, der handler om at passivisere, udsætte, aflede – og undgå en konflikt. Det giver børnene mulighed for at trække rundt med forældrene. Derfor tyer mange til selvhjælpslitteraturen for at finde støtte til at være ærlige og modige opdragere
Både de unge, der dagligt kæmper for at leve op til samfundets tårnhøje forventninger, og de, som er stået helt af, mistrives. Derfor er det afgørende, at både forældre, daginstitutioner og skole satser på at udvikle børn og unge som hele mennesker – i stedet for blot at fokusere på deres udvendige og målbare præstationer
