Person

Adam Smith

Neoimperalismens krise

(2. sektion) Magt *Et evigt ledemotiv i intellektuelle debatter om vor tids verdensorden er forestillingen om USA som et globalt kontrollerende imperium. Om det påståede imperiebyggeri nu også afspejler de sande realiteter, føler ugemagasinet The Economist sig imidlertid ingenlunde overbevist om...

C, vågn nu op

’Borgerlig’ politik ses som bestræbelserne på at udbrede den private ejendoms- og råderet til alle klodens ressourcer, samt troen på markedet

Mannheim var ikke konservativ

Det at skrive om en bestemt person eller ideologi jo ikke det samme som at tilslutte sig de idéer, man undersøger. Var Marx liberalist, fordi han læste Adam Smith?

Det britiske imperium

Storbritanniens stærkeste kort er sproget – sprog bærer magt og kultur. Briterne er selvsikre, når det gælder egen fortræffelighed

Magtens arrogance

Man kan ikke udelukke, at Frankrig som supermagt ville henfalde til ’magtens arrogance’ ligesom USA. Men de nyeste signaler tyder på, at franskmændene mener det alvorligt, når de går ind for en verdensorden, hvor magtanvendelse kun er sidste udvej

Euroen truer dollaren

Der er økonomiske grunde til USA’s krig mod Irak

Regeringens politiske moral

Plat kommercialisme og velforstået egeninteresse er accepteret adfærd

Længe leve kapitalismen

Karl Marx var ingen ven af kapitalismen, men han forstod - i modsætning til mange af sine senere læsere - at den er sejlivet

Økonomisk genhør

Spot Hvis man ikke er vågen klokken 8.05 kan man hurtigt blive det ved at tune ind på P1, som genudsender serien om økonomiske tænkere. Hurra for den strejke! Det er der kommet mange gode genhør ud af...

LÆSERDEBAT

Følelsesmæssig intelligens De konservative er et fascinerende parti, som – i modsætning til, hvad man skulle tro ud fra navnet – fuldt ud, måske uden at være klar over det, forstår at indfange tidens trends og omsætte dem til praktisk politik...

Sider

Mest læste

  1. Blå blok er død. Sådan har den hårdtslående dom lydt fra flere kommentatorer siden folketingsvalget. Det skyldes dels, at der er skabt en fortælling om, at højrefløjen er ond, mens de borgerlige selv har glemt, hvad godhed er for dem, siger den liberale debattør Mia Amalie Holstein i ny serie om, hvordan det borgerlige Danmark rejser sig igen
  2. Formuekoncentrationen stiger i øjeblikket i en grad, der minder om 1800-tallet, hvor rigdom snarere var noget, man arvede, end noget man tjente. Allerede det liberale ikon Adam Smith påpegede, at det er umuligt at forsvare den udvikling moralsk. Regeringen burde sætte arveafgiften op, ikke ned
  3. Selv 225 år efter Adam Smiths død udgør hans ideer kernen i den dominerende økonomiske tænkning og politik. Men liberalisterne har skrevet Smiths sans for det moralske menneske ud af historien
  4. Frihed, rettigheder og pligter er blevet filtret ind i hinanden på en yderst ugennemskuelig og uheldig måde. Et opgør med liberalismen kunne med fordel lade sig inspirere af det republikanske tankegods, som liberalismen har fortrængt
  5. Venstrefløjen har taget patent på sympatien, men sådan bør det ikke være, for markedet er også sympatisk. Vælger ’the economic man’ at snyde, vil det nemlig skade hans ry, og ingen vil fremover handle med ham. Han er derfor nødt til at være optaget af, hvad andre tænker om ham og handlen. Den største egoist på markedet er den, der er bedst til at forstå, fornemme og leve sig ind i andres behov
  6. Gennem historien har store økonomiske kriser fremkaldt paradigmeskift i den økonomiske teori. Foreløbig har tiden efter den seneste krise ikke ført til noget opgør med en forældet mainstreamøkonomi. Et forspildt årti, siger italiensk økonomiprofessor
  7. Adam Smith glemte at se på sig selv og sin mor, da han fastslog, at mennesket er egennyttigt. Gennem hele livet tog hun ene kvinde selvopofrende hånd om ham, men alligevel forstod han ikke, at gaver og uegennytte er grundlæggende for ethvert samfund. Den dag i dag søger man ihærdigt at udradere gaven til fordel for byttet i det kapitalistiske samfunds ideologi
  8. »Befolkningstilvækstens drift er uendeligt meget større end jordens mulighed for at skabe levegrundlag,« lød det ildevarslende fra den britiske økonom Thomas Robert Malthus. Men så kom industrialiseringen