Var den gamle Adorno kulturpessimist, så er den ny åben og liberal. Var den gamle Adorno ideologikritiker, så er han i dag kunstfilosof. Og bar den gamle Ardono en filosofisk jernmaske, som skræmte og fascinerede så mange i 1970erne, er den nu erstattet af et nøgent ansigt, der udstråler skrøbelighed, smerte og menneskelighed, og næsten ikke teori
