Man kunne nemt kåre Disiz La Peste som den franske udgave af Frank Ocean. På fin vis forener han følsomhed med forurettelse, fransk højkultur med forstædernes overfyldte skraldecontainere – og hiphop med elektronisk musik
Den algeriske forfatter Kamel Daoud er træt af at høre frasen om, at nutidens krise i Mellemøsten er Vestens skyld. Fokuseringen på vestlige fejl tjener til at skjule vores egne, herunder vores egen racisme, siger han og tilføjer, at Vesten har et ansvar, men at den mellemøstlige befolkning også selv har et ansvar. Og at den er nødt til at bryde med den postkoloniale diskurs, som er blevet en ny religion, en form for evig afdragsordning
Når Danmark afviser kvoteflygtninge, er vi inde og pille ved FN’s dna, ved Menneskerettighedserklæringen fra 1948 og Flygtningekonventionen fra 1951 – de humanistiske grundsætninger, der skulle beskytte os mod krig – og mod os selv. Hanne-Vibeke Holst insisterer med sin seneste roman på, at vi tænker langsigtet, ansvarligt og idealistisk
Alt for ofte forfalder kritikere til at bedømme romaner efter få, simple kriterier – personernes troværdighed, den sproglige stil, den affektive appel – men de gode romaner har andre og væsentligere dimensioner, vi bør skænke opmærksomhed
Skuespilleren Jacque Lauritsen taler os ind i Camus’ desillusionerede verden, så vores glæde ved at hjælpe andre bliver vendt til en ækelhed over vores egen selvoptagethed
Albert Camus valgte den svære vej: kompromisets og dialogens, siger Viggo Mortensen, som spiller hovedrollen i David Oelhoffens ’Flugten til frihed’, der foregår i et krigshærget Algeriet i 1950’erne og er baseret på en novelle af den kontroversielle franske forfatter. Information har talt med både skuespiller og instruktør
En af efterårets mest omtalte franske romaner er fremragende. Forfatteren er algeriske Kamel Daoud, der skriver sig op mod Albert Camus’ ’Den fremmede’ og omsider giver navn og liv til den araber, som i dobbelt forstand forsvinder i Camus’ værk
Albert Camus’ sidste ufuldendte værk 'Det første menneske' er en stærk selvbiografisk fortælling, som giver et indblik i, hvad der formede hans tankeverden, og et værk hårdt spændt ud mellem to kulturer, den arabiske og den europæiske
Camus’ lavmælte, illusionsløse humanisme taler mere til mennesker i dag end de revolutionstanker, den højtuddannede, spydige bedsteborgersøn Sartre nedskrev. Hans værker lever videre med usvækket aktualitet, nu senest med genudgivelsen af hans sidste roman ’Det første menneske’
Ny bog dokumenterer, hvad der skete i kulissen, da 13 danske forfattere i årene 1903-1958 blev indstillet til nobelprisen i litteratur - uden at få den. Karen Blixen kunne ifølge en specialudtalelse til Nobelkomiteen hverken skildre sine figurer troværdigt eller styre den litterære form
Algeriets hovedstad står ikke på nogen liste over storbyrejsemål. Men prøv noget nyt: Byen med over fire millioner indbyggere er smuk, levende, sikker, ren og en betagende blanding af fransk og maurisk kultur og arkitektur
Simone de Beauvoir var et levende eksperiment udi kunsten at bryde borgerskabets konventioner i jagten på frihed. I denne uge ville hun have været fyldt 100 år. Information følger journalistikkens konventioner og fortæller om kvinden, dem hun elskede med, og tankerne, hun tænkte imens
Albert Camus’ Pesten er her i 100-året for forfatterens fødsel en moderne klassiker om kampen for den menneskelige værdighed midt i Europas civilsatoriske krise. Men også en kontroversiel efterkrigsbog. Den italienske forfatter Malaparte var så rasende over den, at han skrev en mod-bog
En af efterårets mest omtalte franske romaner er fremragende. Forfatteren er algeriske Kamel Daoud, der skriver sig op mod Albert Camus’ ’Den fremmede’ og omsider giver navn og liv til den araber, som i dobbelt forstand forsvinder i Camus’ værk
Der var engang, hvor det ikke var god tone i litterære kredse, at forfattere skrev om fodbold. I dag står de nærmest i kø for at intellektualisere over fænomenet
Den algeriske forfatter Kamel Daoud er træt af at høre frasen om, at nutidens krise i Mellemøsten er Vestens skyld. Fokuseringen på vestlige fejl tjener til at skjule vores egne, herunder vores egen racisme, siger han og tilføjer, at Vesten har et ansvar, men at den mellemøstlige befolkning også selv har et ansvar. Og at den er nødt til at bryde med den postkoloniale diskurs, som er blevet en ny religion, en form for evig afdragsordning
