Menu
Køb abonnement
Log ind

Person

Albert Einstein

Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier

Mysteriet om mørkt stof fortæller os, hvor lidt vi egentlig ved om universet

Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
Kulturelt og kunstnerisk var USA en ubetydelig provins i verden i 1945. 20 år senere var amerikanernes populærkultur blevet vores alle sammens kultur, og USA var blevet til en historisk stærk kulturel supermagt. Den amerikanske forsker Louis Menand fortæller, hvordan det gik til

Noget ved den amerikanske populærkultur kunne og ville Sartre og Beauvoir ikke modstå

Kulturelt og kunstnerisk var USA en ubetydelig provins i verden i 1945. 20 år senere var amerikanernes populærkultur blevet vores alle sammens kultur, og USA var blevet til en historisk stærk kulturel supermagt. Den amerikanske forsker Louis Menand fortæller, hvordan det gik til
I mange år mente man, at der var en mystisk planet, der kredsede tæt om solen. Flere astronomer påstod at have set den, og planeten fik navnet Vulcan. Men da Albert Einstein kom på banen med relativitetsteorien, en ny radikal teori om tid, rum og tyngdekraft, forsvandt Vulcan med et puf, og verden blev aldrig den samme igen

Vulcan var en kendt og elsket planet, indtil Einstein smadrede den med fiks idé

I mange år mente man, at der var en mystisk planet, der kredsede tæt om solen. Flere astronomer påstod at have set den, og planeten fik navnet Vulcan. Men da Albert Einstein kom på banen med relativitetsteorien, en ny radikal teori om tid, rum og tyngdekraft, forsvandt Vulcan med et puf, og verden blev aldrig den samme igen
Judith Butler (i midten), der her deltager i en protest i Buenos Aires, Argentina, sidste år, argumenterer i sin nye bog for, at ikkevold skal være en modstandspraksis til autoritære tendenser, vi ser i dag i lande over hele verden: Ikkevold forstået som en praksis, der modstår voldens destruktive kræfter.

Judith Butlers forsvar for ikkevold starter og slutter med en samtale mellem Einstein og Freud

Filosoffen og sociologen Judith Butler er aktuel med sit nye værk ’The Force of Nonviolence – An Ethico-Political Bind’, der kan læses som en nutidig feministisk udgave af Freuds bud på vejen til en pacifistisk verden

FOLK

FOLK fra dagens avis

Nej, vi skal ikke afskaffe sommertiden. Vi skal lade lyset vælde

Sommertiden gør livet lysere at leve. Og den sparer på energi. Og det er skørt, at EU-Parlamentet foreslår, at landene kan vælge forskelligt klokkeslæt, mener den ene af Informations to lederskribenter om emnet, hvor de er helt uenige

Eksperter: Verden var tættere på dommedag i 1980’erne end i dag

Står menneskeheden virkelig på randen af dommedag, sådan som det såkaldte dommedagsur indikerer. Nej, siger tre danske sikkerhedseksperter: Vi var meget tættere på at udslette os selv i 1980’erne. Men måske skal vi til at frygte kunstig intelligens mere end atombomber
Vi har fortrængt, at atomkrig stadig er en reel trussel for menneskeheden, og at frygt kan være en glimrende katalysator for forandring, siger fysikprofessor Lawrence Krauss, som hvert år er med til at stille på det såkaldte dommedagsur. Det seneste halve år er katastrofen kun rykket nærmere

Vi er slet ikke bange nok for dommedag

Vi har fortrængt, at atomkrig stadig er en reel trussel for menneskeheden, og at frygt kan være en glimrende katalysator for forandring, siger fysikprofessor Lawrence Krauss, som hvert år er med til at stille på det såkaldte dommedagsur. Det seneste halve år er katastrofen kun rykket nærmere
Den ene af Albert Einsteins banebrydende teorier har jubilæum

Det relativt relative

Den ene af Albert Einsteins banebrydende teorier har jubilæum

Tiden går hurtigere og hurtigere

I politik har den permanente valgkamp for længst afløst Leon Troskijs permante revolution. Ingen partier har nemlig længere tid til at vente på, at den skal begynde. Dertil går tingene for hurtigt

Sider

Mest læste

  1. Mysteriet om mørkt stof fortæller os, hvor lidt vi egentlig ved om universet
    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
  2. Vulcan var en kendt og elsket planet, indtil Einstein smadrede den med fiks idé
    I mange år mente man, at der var en mystisk planet, der kredsede tæt om solen. Flere astronomer påstod at have set den, og planeten fik navnet Vulcan. Men da Albert Einstein kom på banen med relativitetsteorien, en ny radikal teori om tid, rum og tyngdekraft, forsvandt Vulcan med et puf, og verden blev aldrig den samme igen
  3. Noget ved den amerikanske populærkultur kunne og ville Sartre og Beauvoir ikke modstå
    Kulturelt og kunstnerisk var USA en ubetydelig provins i verden i 1945. 20 år senere var amerikanernes populærkultur blevet vores alle sammens kultur, og USA var blevet til en historisk stærk kulturel supermagt. Den amerikanske forsker Louis Menand fortæller, hvordan det gik til
  4. Tiden går hurtigere og hurtigere
    I politik har den permanente valgkamp for længst afløst Leon Troskijs permante revolution. Ingen partier har nemlig længere tid til at vente på, at den skal begynde. Dertil går tingene for hurtigt
  5. Det relativt relative
    Den ene af Albert Einsteins banebrydende teorier har jubilæum
  6. Morderne går rundt iblandt os
    De unge mennesker, der knuser ruder og slipper mink løs, er en slags frihedskæmpere både for dyrene og menneskeligheden, mener Suzanne Løkke fra Komiteen mod Dyreforsøg Dyrenes befrielse En stor smerte...
  7. Eksperter: Verden var tættere på dommedag i 1980’erne end i dag
    Står menneskeheden virkelig på randen af dommedag, sådan som det såkaldte dommedagsur indikerer. Nej, siger tre danske sikkerhedseksperter: Vi var meget tættere på at udslette os selv i 1980’erne. Men måske skal vi til at frygte kunstig intelligens mere end atombomber
  8. Vi er slet ikke bange nok for dommedag
    Vi har fortrængt, at atomkrig stadig er en reel trussel for menneskeheden, og at frygt kan være en glimrende katalysator for forandring, siger fysikprofessor Lawrence Krauss, som hvert år er med til at stille på det såkaldte dommedagsur. Det seneste halve år er katastrofen kun rykket nærmere