Der er gået over tyve år, siden jeg sidst læste Goethes Werther. I mellemtiden har jeg tit hørt ekkoer af den i danske og udenlandske bøger. Dens kompromisløse lidenskab, dens stejle kritik af borgerlig velanstændighed og bornerthed, dens henførte hymner til al-naturen, men først og fremmest dens frigjorte stil, har sat sig talrige litterære spor fra Ingemann til Frank Jæger og længere endnu...
