Menu
Log ind

Person

Anders Behring Breivik

Der er i blevet taget nogle konsekvente og hensynsfulde beslutninger i ’22. juli’. Vi ser aldrig Breiviks ansigt, vi er ikke på øen under massakren. Vi er hele tiden i periferien af katastrofen, hvor chokbølgerne er enorme.

Den norske tv-serie ’22. juli’ rejser et længe savnet monument over Utøya-massakren

Der banker et socialt bevidst og nuanceret hjerte i den fremragende Utøya-serie ’22. juli – Dagen der ændrede Norge’. Man ser ikke selve udåden, men følger og føler efterdønningerne fra terrorangrebet langt ud i samfundets forgreninger. Og dermed skaber serien et monument, som man kan bearbejde sorgen ved

Højreekstremist i manifest før han dræbte 49 i New Zealand: »Ja, det er et terrorangreb«

Brenton Tarrant, den formodede gerningsmand til massenedskydningen i to moskeer i New Zealand, hvor 49 blev dræbt, siger, at hans motiv var »at skabe frygt«

Utøya-overlever: »Breivik-film fortæller ikke den fulde historie«

To film om 22. juli 2011 har haft premiere i år, men Lara Rashid, der var til stede på Utøya og mistede sin storesøster, mener at begge film udelader vigtige elementer og ikke fokuserer nok på Anders Behring Breiviks politiske motiver
Viljar (Jonas Strand Gravli, th.) og hans lillebror (Isak Bakli Aglen) gemmer sig for Anders Behring Breivik på Utøya i Paul Greengrass’ ’22 July’.

Utøya-filmen ’22 July’ viser mennesket inden i monstret

Paul Greengrass tager fat om ondskabens rod og viser mennesket i monstret i ’22 July’, der i dag har premiere på Netflix, og som handler om Anders Behring Breiviks angreb på Oslo og Utøya og den efterfølgende retssag
Interview
Erik Poppe har blandt andet kørt på sin egen vrede, da han lavede ’Utøya – 22. juli’, og han mener, der er vigtige diskussioner at føre efter massakren. Diskussioner som han er glad for, at hans film er med til at skærpe: ’Det er ikke en politisk film, men det er en film om politik. For det var det, angrebet på Utøya handlede om. Det var en højreekstremist, der dræbte 69 politisk aktive unge mennesker’. 

Instruktør om kontroversiel film: »Vi tror, vi ved alt om det, der skete på Utøya. Vi ved ingenting«

Erik Poppe vil med sin film om angrebet på Utøya tage fortællingen tilbage til ofrene. For de var gledet ud af fokus og dermed mistede det norske samfund også blikket for det, angrebet handlede om: Politisk vold og den trussel fra højreradikalismen, der ikke bare var på Utøya, men er til stede i hele Europa
Nutidens politiske kaos hænger sammen med sprogets forvitring, siger litteraturprofessor Toril Moi – der er en af de absoultte sværvægtere inden for litteraturvidenskab og filosofi – med henvisning til George Orwell.

Litteraturprofessor: ’Trump tager ikke sproget alvorligt. Så det må vi gøre’

Den verdensberømte litteraturprofessor Toril Moi vil med Ludwig Wittgensteins sprogfilosofi gentænke litteraturforskningens syn på sproget. For hun mener, at sproget griber ind i verden på en måde, som litteraturforskningen hidtil ikke har været i stand til at begribe teoretisk. Og det er en vigtig opgave netop nu, hvor vi blandt andet ser en amerikansk præsident, der bruger sproget løsrevet fra virkeligheden
Anders Behring Breivik.

Er terroristen et menneske eller blot et udyr?

Vi sætter meget få spørgsmålstegn ved politiets nedskydning af terrorister eller forsøg på at erklære dem vanvittige og spærre dem inde til livslang behandling. Men principperne for vores retssamfund kræver, at også terrorister dømmes for deres ugerninger ved rettergang
Anmeldelse
Julian Assange, ’The World Tomorrow: Slavoj Zizek & David Horowitz’ fra udstillingen ’’Whistleblowers & Vigilantes’ på Kunsthal Charlottenborg.

Whistleblower-udstilling stiller spørgsmål til digital ret og retfærdighed

På Charlottenborgs aktuelle udstilling støder man både på whistleblowere som Chelsea Manning, Julian Assange og Edward Snowden, men også Una-bomberen Ted Kaczynski, det aggressive internetfænomen ’lulz’ og højreekstremisten Anders Breivik. Udstillingen spørger på interessant vis: Hvem ejer retten til at definere, om whistleblowere er samfundets helte eller fjender?
Billedsprog
Når massemorderen vælger at række armen frem mod fotograferne, er det fordi salutten fjerner ham fra fællesskabet og gør ham til noget særligt

Fællesskabets hilsen

Når massemorderen vælger at række armen frem mod fotograferne, er det fordi salutten fjerner ham fra fællesskabet og gør ham til noget særligt

’Breivik & Co. vil bare være vindere’

For den italienske filosof Franco ’Bifo’ Berardi er fremtiden en sygdom. Han har netop skrevet en bog om Anders Behring Breivik og tidens massemordere. Og skal man tro ham, er de slet ikke så forskellige fra os selv – måske er de ligefrem gode kapitalister?

Sider

Mest læste

  1. Den norske tv-serie ’22. juli’ rejser et længe savnet monument over Utøya-massakren
    Der banker et socialt bevidst og nuanceret hjerte i den fremragende Utøya-serie ’22. juli – Dagen der ændrede Norge’. Man ser ikke selve udåden, men følger og føler efterdønningerne fra terrorangrebet langt ud i samfundets forgreninger. Og dermed skaber serien et monument, som man kan bearbejde sorgen ved
  2. Utøya-overlever: »Breivik-film fortæller ikke den fulde historie«
    To film om 22. juli 2011 har haft premiere i år, men Lara Rashid, der var til stede på Utøya og mistede sin storesøster, mener at begge film udelader vigtige elementer og ikke fokuserer nok på Anders Behring Breiviks politiske motiver
  3. For at forstå Anders Behring Breiviks had til samfundet er det nødvendigt at søge tilbage til hans tidligste leveår
    Hvordan kunne en tilsyneladende ganske almindelig ung mand fra Oslo begå grusomheder, som oprørte en hel verden? Der findes naturligvis intet enkelt svar på dette. Ikke desto mindre vil jeg gerne begrunde, hvorfor Anders Behring Breiviks baggrund for mig at se er central i forsøget på at forklare, hvorfra hans enorme had kom
  4. Breivik var et svigtet barn
    Glem integrationspolitik, ideologi og politiets beredskab – Anders Breivik er et resultat af omsorgssvigt som barn og fejl hos de sociale myndigheder. Norsk forfatters bog placerer sig dermed i det store ideologiske slagsmål om, hvorvidt man skal forstå Breivik politisk eller psykologisk
  5. Breivik og friheden til at gøre det onde
    Det er ren ansvarsfralæggelse, når vi sygeliggører ondskaben. Den kan vel være lige så rationel og fornuftig som det gode
  6. Højreekstremist i manifest før han dræbte 49 i New Zealand: »Ja, det er et terrorangreb«
    Brenton Tarrant, den formodede gerningsmand til massenedskydningen i to moskeer i New Zealand, hvor 49 blev dræbt, siger, at hans motiv var »at skabe frygt«
  7. Breivik og skizofrenien
    Man kunne måske have undgået den ufattelige tragedie i Norge, hvis psykiatrien ikke var så stigmatiseret og stigmatiserende, at mange forældre undlader at søge dens hjælp til deres syge børn
  8. Må mordere tjene på at skrive om deres mord?
    Norge overvejer at indføre en lov, der skal forhindre Breivik og andre drabsmænd i at tjene penge på at skrive bøger om deres ugerninger. Loven er allerede en realitet i USA og Australien. Men ikke i Danmark, hvor Jønke og Lundins bekendelser skæpper godt i kassen hos både forfattere og forlag