Person

Anders Behring Breivik

Folk
28. august 2021

Breivik mener selv, at han er klar til at komme ud i det norske samfund igen

Anders Breivik vil prøveløslades. Den norske anklagemyndighed er ikke enige i vurderingen
Anders Breivik  har ansøgt om en prøveløsladelse, fordi han mener, at han er klar til at komme ud i det norske samfund igen.
Leder
22. juli 2021

Norge svigter de overlevende fra Utøya, så længe man undviger det svære opgør om ansvar

Hvor det norske folk stod samlet i den svære stund efter udåden, betyder ønsket om samling og harmoni i dag, at man viger uden om ’politiseringen’, de svære opgør om ansvar og årsager
Når det onde rammer, kalder det på de modsatte følelser i det omgivende samfund: Solidaritet, omsorg, ømhed, sammenhold. Her samles folk til mindehøjtidelighed foran domkirken i Oslo søndag den 24. Juli 2011.
Klumme
22. juli 2021

Efter Utøya fokuserede Norge på samling frem for de splittelser, som måske skabte tragedien

Efter Anders Breiviks terrorangreb for ti år siden begyndte en diskussion i Norge om, hvem der var skyldige, og hvem der var ofre i tragedien. Var det Socialdemokratiet eller hele Norge, der var ofret, og bærer højrepopulistiske strømninger en del af ansvaret?, skriver journalist Åsa Linderborg i denne klumme
Nordmændende sørger efter terror angrebet i Utøya og i Oslo. Ved campingpladsen Utvike-camping, overfor øen Utøya, lægger besøgende blomster og sætter lys i minde om ofrene.
Essay
22. juli 2021

Norge mangler stadig debatten om skyld og ansvar efter terroren på Utøya for ti år siden

Attentaterne med de 77 dræbte var så grusomme og behovet for national heling efterfølgende så stærkt, at man har undveget at tale om, hvordan dette kunne ske, hvem der bærer ansvar, og hvordan man i Norge kommer videre, skriver den norsk-danske forfatter Anne Bitsch i dette essay
Attentaterne med de 77 dræbte var så grusomme og behovet for national heling efterfølgende så stærkt, at man har undveget at tale om, hvordan dette kunne ske, hvem der bærer ansvar, og hvordan man i Norge kommer videre, skriver den norsk-danske forfatter Anne Bitsch i dette essay
Anmeldelse
6. februar 2020

Den norske tv-serie ’22. juli’ rejser et længe savnet monument over Utøya-massakren

Der banker et socialt bevidst og nuanceret hjerte i den fremragende Utøya-serie ’22. juli – Dagen der ændrede Norge’. Man ser ikke selve udåden, men følger og føler efterdønningerne fra terrorangrebet langt ud i samfundets forgreninger. Og dermed skaber serien et monument, som man kan bearbejde sorgen ved
Der er i blevet taget nogle konsekvente og hensynsfulde beslutninger i ’22. juli’. Vi ser aldrig Breiviks ansigt, vi er ikke på øen under massakren. Vi er hele tiden i periferien af katastrofen, hvor chokbølgerne er enorme.
Nyhed
16. marts 2019

Højreekstremist i manifest før han dræbte 49 i New Zealand: »Ja, det er et terrorangreb«

Brenton Tarrant, den formodede gerningsmand til massenedskydningen i to moskeer i New Zealand, hvor 49 blev dræbt, siger, at hans motiv var »at skabe frygt«
Brenton Tarrant, den formodede gerningsmand til massenedskydningen i to moskeer i New Zealand, hvor 49 blev dræbt, siger, at hans motiv var »at skabe frygt«
Interview
10. oktober 2018

Utøya-overlever: »Breivik-film fortæller ikke den fulde historie«

To film om 22. juli 2011 har haft premiere i år, men Lara Rashid, der var til stede på Utøya og mistede sin storesøster, mener at begge film udelader vigtige elementer og ikke fokuserer nok på Anders Behring Breiviks politiske motiver
Anmeldelse
10. oktober 2018

Utøya-filmen ’22 July’ viser mennesket inden i monstret

Paul Greengrass tager fat om ondskabens rod og viser mennesket i monstret i ’22 July’, der i dag har premiere på Netflix, og som handler om Anders Behring Breiviks angreb på Oslo og Utøya og den efterfølgende retssag
Viljar (Jonas Strand Gravli, th.) og hans lillebror (Isak Bakli Aglen) gemmer sig for Anders Behring Breivik på Utøya i Paul Greengrass’ ’22 July’.
Interview
1. maj 2018

Instruktør om kontroversiel film: »Vi tror, vi ved alt om det, der skete på Utøya. Vi ved ingenting«

Erik Poppe vil med sin film om angrebet på Utøya tage fortællingen tilbage til ofrene. For de var gledet ud af fokus og dermed mistede det norske samfund også blikket for det, angrebet handlede om: Politisk vold og den trussel fra højreradikalismen, der ikke bare var på Utøya, men er til stede i hele Europa
Erik Poppe har blandt andet kørt på sin egen vrede, da han lavede ’Utøya – 22. juli’, og han mener, der er vigtige diskussioner at føre efter massakren. Diskussioner som han er glad for, at hans film er med til at skærpe:

’Det er ikke en politisk film, men det er en film om politik. For det var det, angrebet på Utøya handlede om. Det var en højreekstremist, der dræbte 69 politisk aktive unge mennesker’. 
Interview
26. juli 2017

Litteraturprofessor: ’Trump tager ikke sproget alvorligt. Så det må vi gøre’

Den verdensberømte litteraturprofessor Toril Moi vil med Ludwig Wittgensteins sprogfilosofi gentænke litteraturforskningens syn på sproget. For hun mener, at sproget griber ind i verden på en måde, som litteraturforskningen hidtil ikke har været i stand til at begribe teoretisk. Og det er en vigtig opgave netop nu, hvor vi blandt andet ser en amerikansk præsident, der bruger sproget løsrevet fra virkeligheden
Nutidens politiske kaos hænger sammen med sprogets forvitring, siger litteraturprofessor Toril Moi – der er en af de absoultte sværvægtere inden for litteraturvidenskab og filosofi – med henvisning til George Orwell.

Sider

  • International kommentar
    3. december 2012

    For at forstå Anders Behring Breiviks had til samfundet er det nødvendigt at søge tilbage til hans tidligste leveår

    Hvordan kunne en tilsyneladende ganske almindelig ung mand fra Oslo begå grusomheder, som oprørte en hel verden? Der findes naturligvis intet enkelt svar på dette. Ikke desto mindre vil jeg gerne begrunde, hvorfor Anders Behring Breiviks baggrund for mig at se er central i forsøget på at forklare, hvorfra hans enorme had kom
  • Folk
    28. august 2021

    Breivik mener selv, at han er klar til at komme ud i det norske samfund igen

    Anders Breivik vil prøveløslades. Den norske anklagemyndighed er ikke enige i vurderingen
    Anders Breivik  har ansøgt om en prøveløsladelse, fordi han mener, at han er klar til at komme ud i det norske samfund igen.
  • Interview
    11. december 2013

    Breivik var et svigtet barn

    Glem integrationspolitik, ideologi og politiets beredskab – Anders Breivik er et resultat af omsorgssvigt som barn og fejl hos de sociale myndigheder. Norsk forfatters bog placerer sig dermed i det store ideologiske slagsmål om, hvorvidt man skal forstå Breivik politisk eller psykologisk
    Den norske forfatter Aage Storm Borchgrevink hælder til at se Anders Breivik som en ’helt tom person med ønsket om at blive fyldt af sig selv’. Og som en ’forældreløs, uden indhold og dermed som en utrolig antenne og receptor for alt, der bevæger sig, som han tager ind og prøver at sætte sammen til en identitet’.
  • International kommentar
    22. marts 2012

    Breivik og friheden til at gøre det onde

    Det er ren ansvarsfralæggelse, når vi sygeliggører ondskaben. Den kan vel være lige så rationel og fornuftig som det gode
  • Kronik
    23. august 2012

    Breivik og skizofrenien

    Man kunne måske have undgået den ufattelige tragedie i Norge, hvis psykiatrien ikke var så stigmatiseret og stigmatiserende, at mange forældre undlader at søge dens hjælp til deres syge børn
    Anders Behring Breivik har aldrig ønsket at blive set som skizofren, men har mod sin vilje afsløret skizofrenisymptomer.
  • Nyhed
    27. januar 2012

    Må mordere tjene på at skrive om deres mord?

    Norge overvejer at indføre en lov, der skal forhindre Breivik og andre drabsmænd i at tjene penge på at skrive bøger om deres ugerninger. Loven er allerede en realitet i USA og Australien. Men ikke i Danmark, hvor Jønke og Lundins bekendelser skæpper godt i kassen hos både forfattere og forlag
    Norge overvejer at indføre en lov, der skal forhindre Breivik og andre drabsmænd i at tjene penge på at skrive bøger om deres ugerninger. Loven er allerede en realitet i USA og Australien. Men ikke i Danmark, hvor Jønke og Lundins bekendelser skæpper godt i kassen hos både forfattere og forlag
  • Anmeldelse
    6. februar 2020

    Den norske tv-serie ’22. juli’ rejser et længe savnet monument over Utøya-massakren

    Der banker et socialt bevidst og nuanceret hjerte i den fremragende Utøya-serie ’22. juli – Dagen der ændrede Norge’. Man ser ikke selve udåden, men følger og føler efterdønningerne fra terrorangrebet langt ud i samfundets forgreninger. Og dermed skaber serien et monument, som man kan bearbejde sorgen ved
    Der er i blevet taget nogle konsekvente og hensynsfulde beslutninger i ’22. juli’. Vi ser aldrig Breiviks ansigt, vi er ikke på øen under massakren. Vi er hele tiden i periferien af katastrofen, hvor chokbølgerne er enorme.
  • Interview
    10. oktober 2018

    Utøya-overlever: »Breivik-film fortæller ikke den fulde historie«

    To film om 22. juli 2011 har haft premiere i år, men Lara Rashid, der var til stede på Utøya og mistede sin storesøster, mener at begge film udelader vigtige elementer og ikke fokuserer nok på Anders Behring Breiviks politiske motiver