Person

Anders Behring Breivik

Breivik spøger i norsk kunst

En række malerier i et ministerium i Oslo bliver nu fjernet, fordi motiverne giver de ansatte ubehagelige mindelser om angrebet 22. juli. Debatten ruller om kunstens rolle i bearbejdelsen af det nationale traume. For glemmes beskuerens følelser i kunstens krav om frihed? Eller ser kritikerne bare spøgelser

En sommers bratte afslutning

Den ærkenorske terror og Utøya i perspektivrig bog

Hule klap

I en tid, hvor teatret er presset, og hvor der er langt mellem forestillinger, der virkelig tør, må man jo elske Lollike. Man må på hele teatrets vegne elske ham for hans mod og dristighed. Han tør, hvor de fleste andre tier

For at forstå Anders Behring Breiviks had til samfundet er det nødvendigt at søge tilbage til hans tidligste leveår

Hvordan kunne en tilsyneladende ganske almindelig ung mand fra Oslo begå grusomheder, som oprørte en hel verden? Der findes naturligvis intet enkelt svar på dette. Ikke desto mindre vil jeg gerne begrunde, hvorfor Anders Behring Breiviks baggrund for mig at se er central i forsøget på at forklare, hvorfra hans enorme had kom

Ned i Breiviks sorte kælder

I momenter lykkes Christian Lollikes dramatisering af Anders Behring ’Breiviks Manifest 2083’, men som helhed er forestillingen for kalejdoskopisk og falder fra hinanden, fordi Lollike mangler mod til at realisere sin oprindelige idé

Pia K.’s logiske kortslutning

Pia Kjærsgaards værdipolitiske læserbrev i Information 9. oktober skriver sig utvetydigt ind i den tendens, der er til at afpolitisere Breivik og hans ideer, værdier og handlinger og bare gøre det hele til et spørgsmål om en enkeltperson og hans gale og syge tankegang og adfærd

Usmagelig kunst om Breivik

En mand som Anders Behring Breivik skal ties ihjel. Det er den værste straf, han kan få

Breivik og livsgåden

For også den fri vilje, ’skyldevnen’, må være forudbestemt og determineret – af naturen. Hvor skulle den ellers komme fra?

Er vi blevet klogere på de politiske implikationer af Breiviks terrorforbrydelse?

Har vi intet lært, spørger den norske socialantropolog og forfatter Thomas Hylland Eriksen

Dommen

Anders Breiviks forbrydelse var en undtagelse, det bør dommen over ham også være

Sider

Mest læste

  1. To film om 22. juli 2011 har haft premiere i år, men Lara Rashid, der var til stede på Utøya og mistede sin storesøster, mener at begge film udelader vigtige elementer og ikke fokuserer nok på Anders Behring Breiviks politiske motiver
  2. Hvordan kunne en tilsyneladende ganske almindelig ung mand fra Oslo begå grusomheder, som oprørte en hel verden? Der findes naturligvis intet enkelt svar på dette. Ikke desto mindre vil jeg gerne begrunde, hvorfor Anders Behring Breiviks baggrund for mig at se er central i forsøget på at forklare, hvorfra hans enorme had kom
  3. Glem integrationspolitik, ideologi og politiets beredskab – Anders Breivik er et resultat af omsorgssvigt som barn og fejl hos de sociale myndigheder. Norsk forfatters bog placerer sig dermed i det store ideologiske slagsmål om, hvorvidt man skal forstå Breivik politisk eller psykologisk
  4. Det er ren ansvarsfralæggelse, når vi sygeliggører ondskaben. Den kan vel være lige så rationel og fornuftig som det gode
  5. Norge overvejer at indføre en lov, der skal forhindre Breivik og andre drabsmænd i at tjene penge på at skrive bøger om deres ugerninger. Loven er allerede en realitet i USA og Australien. Men ikke i Danmark, hvor Jønke og Lundins bekendelser skæpper godt i kassen hos både forfattere og forlag
  6. Man kunne måske have undgået den ufattelige tragedie i Norge, hvis psykiatrien ikke var så stigmatiseret og stigmatiserende, at mange forældre undlader at søge dens hjælp til deres syge børn
  7. Oven på to nye bøgers detaljer om Anders Breiviks mor og massemorderens opvækst kører debatten igen i Norge om psykologi versus politisk ideologi som forklaring på Breiviks terrorhandling. Men hvorfor ender skylden altid hos moren, når barndommen søges som forklaring?
  8. Der banker et socialt bevidst og nuanceret hjerte i den fremragende Utøya-serie ’22. juli – Dagen der ændrede Norge’. Man ser ikke selve udåden, men følger og føler efterdønningerne fra terrorangrebet langt ud i samfundets forgreninger. Og dermed skaber serien et monument, som man kan bearbejde sorgen ved