Menu
Log ind

Person

Anders Behring Breivik

Bygningerne omkring regeringskvarteret i Oslo ligger stadig hen som døde huse et år efter, Anders Behring Breivik sprang sin bombe. Men nordmændene mener ikke, at angrebet har ændret landet grundlæggende.

Oslo er arret, men Norge er ikke et forandret land

I Oslo er ikke kun regeringskvarteret et stort ar efter angrebet 22. juli sidste år, små snitsår dukker pludselig op i bybilledet. Nordmændene bærer på et kollektivt traume, men Norge er stort set det samme, mener de. Dog er de mere stolte af deres land og værdier i dag. Det vil de gerne snakke om. Manden, der forårsagede det hele, nævner de ikke
Sverre Malling tegnede i flere uger Anders Behring Breivik for avisen Klassekampen. En på flere måder svær opgave. Fordi det var en rejse ind i et dybt mørke, hvor det forenklede verdensbillede og hadet er en fristelse, men også fordi Breivik var svær at tegne. Lyset blev kastet fra alle kanter. Det var vanskeligt at gøre hans almindelige ansigt karakteristisk

I lys fra alle kanter

Sverre Malling tegnede i flere uger Anders Behring Breivik for avisen Klassekampen. En på flere måder svær opgave. Fordi det var en rejse ind i et dybt mørke, hvor det forenklede verdensbillede og hadet er en fristelse, men også fordi Breivik var svær at tegne. Lyset blev kastet fra alle kanter. Det var vanskeligt at gøre hans almindelige ansigt karakteristisk
Bare man aldrig mere ser eller hører noget til ham, tænker nogle, mens andre mener, at det farligste, man kunne have gjort, var at tie ham ihjel. Han har fået flere hundrede breve med støtteerklæringer og breve fra kvinder, der vil giftes med ham. For uanset, hvad man gør, har den 10 uger lange retssag mod den norske terrorist Anders Behring Breivik gjort ham til det ikon, han ønskede at blive

Ikonet Breivik

Bare man aldrig mere ser eller hører noget til ham, tænker nogle, mens andre mener, at det farligste, man kunne have gjort, var at tie ham ihjel. Han har fået flere hundrede breve med støtteerklæringer og breve fra kvinder, der vil giftes med ham. For uanset, hvad man gør, har den 10 uger lange retssag mod den norske terrorist Anders Behring Breivik gjort ham til det ikon, han ønskede at blive
Vi har behov for hjælp til at få øje på hinanden som hele mennesker. Modernitetens mobilitet og de tiltagende sociale forskelle gør, at vores kendskab til de nærmeste mennesker omkring os bliver stadig mindre, skriver Niels Christie på baggrund af Breivik-sagen.

Er det i virkeligheden vores kultur, der er sindssyg?

I går anbefalede anklagemyndigheden, at Anders Behring Breivik får en behandlingsdom. Nu er det tid til, at nordmændene vender blikket mod deres kultur og samfund og spørger sig selv, om de har en aktie i tragedien. Om der skal satses mere på menneskelig indlevelsesevne og mindre på produktivitet

Noget om superhelte

Anders Behring Breivik etablerer en superheltsmyte om sig selv som korsridder. Og vi holder ham fast i en lige så tegneserieagtig forestilling om den lykkelige psykopat
Caravaggios maleri af den mytologiske græske figur Narcissus, ca. 1597-99. Massemorderen Breivik er ofte blevet beskrevet som netop narcissist af psykologerne omkring den mediebevågede norske retssag.

Narcissus på Utøya

En underskøn yngling fra den antikke mytologi er blevet hovedpersonen i en norsk retssag
Terroristen Breivik har mange facetter, hvorfor vi er nødt til at anskue ham fra flere vinkler. Alene derfor er den lange og udmattende retssag nødvendig: For hver ny side er en puslespilsbrik, der skal lægges på plads

Hvad du ser i Breivik siger mest om dig selv

Terroristen Breivik har mange facetter, hvorfor vi er nødt til at anskue ham fra flere vinkler. Alene derfor er den lange og udmattende retssag nødvendig: For hver ny side er en puslespilsbrik, der skal lægges på plads

Islamkritikeren er en sur, gammel mand

Gennemsnitslæseren af islamfjendtlige net-sider er en mand over 65 år, uden børn og med en kort uddannelse, viser en analyse fra Norge

Breivik og den forgiftede arv

Svaret på den værste terrorhandling i Norges historie skulle have været mere kærlighed, demokrati og stærkere sammenhold. I stedet er nordmændenes holdning til indvandring og islam blevet yderligere forhærdet

Alle har en mening om sagen mod Breivik

Anders Behring Breiviks terrorangreb ramte hele det norske samfund. Så når han i disse dage sidder på anklagebænken, er det naturligt, at hele det norske samfund søger at påvirke sagen

Sider

Mest læste

  1. Utøya-overlever: »Breivik-film fortæller ikke den fulde historie«
    To film om 22. juli 2011 har haft premiere i år, men Lara Rashid, der var til stede på Utøya og mistede sin storesøster, mener at begge film udelader vigtige elementer og ikke fokuserer nok på Anders Behring Breiviks politiske motiver
  2. For at forstå Anders Behring Breiviks had til samfundet er det nødvendigt at søge tilbage til hans tidligste leveår
    Hvordan kunne en tilsyneladende ganske almindelig ung mand fra Oslo begå grusomheder, som oprørte en hel verden? Der findes naturligvis intet enkelt svar på dette. Ikke desto mindre vil jeg gerne begrunde, hvorfor Anders Behring Breiviks baggrund for mig at se er central i forsøget på at forklare, hvorfra hans enorme had kom
  3. Breivik var et svigtet barn
    Glem integrationspolitik, ideologi og politiets beredskab – Anders Breivik er et resultat af omsorgssvigt som barn og fejl hos de sociale myndigheder. Norsk forfatters bog placerer sig dermed i det store ideologiske slagsmål om, hvorvidt man skal forstå Breivik politisk eller psykologisk
  4. Breivik og friheden til at gøre det onde
    Det er ren ansvarsfralæggelse, når vi sygeliggører ondskaben. Den kan vel være lige så rationel og fornuftig som det gode
  5. Den norske tv-serie ’22. juli’ rejser et længe savnet monument over Utøya-massakren
    Der banker et socialt bevidst og nuanceret hjerte i den fremragende Utøya-serie ’22. juli – Dagen der ændrede Norge’. Man ser ikke selve udåden, men følger og føler efterdønningerne fra terrorangrebet langt ud i samfundets forgreninger. Og dermed skaber serien et monument, som man kan bearbejde sorgen ved
  6. Breivik og skizofrenien
    Man kunne måske have undgået den ufattelige tragedie i Norge, hvis psykiatrien ikke var så stigmatiseret og stigmatiserende, at mange forældre undlader at søge dens hjælp til deres syge børn
  7. Må mordere tjene på at skrive om deres mord?
    Norge overvejer at indføre en lov, der skal forhindre Breivik og andre drabsmænd i at tjene penge på at skrive bøger om deres ugerninger. Loven er allerede en realitet i USA og Australien. Men ikke i Danmark, hvor Jønke og Lundins bekendelser skæpper godt i kassen hos både forfattere og forlag
  8. Højreekstremist i manifest før han dræbte 49 i New Zealand: »Ja, det er et terrorangreb«
    Brenton Tarrant, den formodede gerningsmand til massenedskydningen i to moskeer i New Zealand, hvor 49 blev dræbt, siger, at hans motiv var »at skabe frygt«