Person

Anders Behring Breivik

Forbrydelse betaler sig

Ingen selvbestaltet manifestforfatter på nogen norsk eller anden bondegård kan få adgang til den granskning, filosoferen og opmærksomhed, som nu vil møde Anders Behring Breivik

’En velsignelse for Norge’

Stik modsat en tidligere konklusion erklærede to norske retspsykiatere i går Anders Behring Breivik tilregnelig på gerningstidspunktet. En katastrofe for psykiatrien, men en velsignelse for landet, mener ekspert

Breivik og Merah er hinandens åndelige tvillinger

Begivenhederne i Toulouse viser endnu engang, at politiske mord er beskæmmende populært politisk kasteskyts for både venstre- og højrefløjens propagandister

Breivik og friheden til at gøre det onde

Det er ren ansvarsfralæggelse, når vi sygeliggører ondskaben. Den kan vel være lige så rationel og fornuftig som det gode

Fra Beslan til Utøya

Hun fortæller historier om dem, hvis børn blev ofre for terror. I går udkom hendes bog ’Englebyen’ om terrorangrebet på Skole Nr. 1 i Beslan i 2004. Til sommer udgiver den norske antropolog Erika Fatland en bog om terrorangrebet i Oslo den 22. juli sidste år

Alle er en af os

Man har ikke livstidsstraf i Norge, men bare tanken om, at Breivik nogensinde skulle kunne komme ud igen, synes for mange dybt problematisk. Her må man bare fastholde, at det, der gælder for alle andre, også må gælde for Breivik

Må mordere tjene på at skrive om deres mord?

Norge overvejer at indføre en lov, der skal forhindre Breivik og andre drabsmænd i at tjene penge på at skrive bøger om deres ugerninger. Loven er allerede en realitet i USA og Australien. Men ikke i Danmark, hvor Jønke og Lundins bekendelser skæpper godt i kassen hos både forfattere og forlag

Breivik-teater bærer arven fra Kaj Munk

Christian Lollikes tiltrækning af Anders Breiviks manifest afslører en kunstnerisk dobbelthed fra Kaj Munk: En fascination af den stærke mand — og samtidig et ønske om at advare samfundet

Hvem ejer forklaringen på Breivik?

Fortolkningen af det grusomme massemord på Utøya har været en kamp om virkeligheden, mener den norske psykolog og forsker i folkedrab Johannes Lang, der har dissekeret de fronter af forklaringer, der er dukket op, efterhånden som begivenhederne kommer på afstand. En kamp mellem moral og intellekt – og mellem psykologien og psykiatrien

Karenstid

Lige så snart noget bliver stemplet som umenneskeligt, føler jeg en stærk trang til at tilegne mig det, forstå det, komme ind i det og finde ud af, hvad det er. Det er det, som i mine øjne er kunstens opgave

Sider

Mest læste

  1. To film om 22. juli 2011 har haft premiere i år, men Lara Rashid, der var til stede på Utøya og mistede sin storesøster, mener at begge film udelader vigtige elementer og ikke fokuserer nok på Anders Behring Breiviks politiske motiver
  2. Hvordan kunne en tilsyneladende ganske almindelig ung mand fra Oslo begå grusomheder, som oprørte en hel verden? Der findes naturligvis intet enkelt svar på dette. Ikke desto mindre vil jeg gerne begrunde, hvorfor Anders Behring Breiviks baggrund for mig at se er central i forsøget på at forklare, hvorfra hans enorme had kom
  3. Glem integrationspolitik, ideologi og politiets beredskab – Anders Breivik er et resultat af omsorgssvigt som barn og fejl hos de sociale myndigheder. Norsk forfatters bog placerer sig dermed i det store ideologiske slagsmål om, hvorvidt man skal forstå Breivik politisk eller psykologisk
  4. Det er ren ansvarsfralæggelse, når vi sygeliggører ondskaben. Den kan vel være lige så rationel og fornuftig som det gode
  5. Norge overvejer at indføre en lov, der skal forhindre Breivik og andre drabsmænd i at tjene penge på at skrive bøger om deres ugerninger. Loven er allerede en realitet i USA og Australien. Men ikke i Danmark, hvor Jønke og Lundins bekendelser skæpper godt i kassen hos både forfattere og forlag
  6. Man kunne måske have undgået den ufattelige tragedie i Norge, hvis psykiatrien ikke var så stigmatiseret og stigmatiserende, at mange forældre undlader at søge dens hjælp til deres syge børn
  7. Oven på to nye bøgers detaljer om Anders Breiviks mor og massemorderens opvækst kører debatten igen i Norge om psykologi versus politisk ideologi som forklaring på Breiviks terrorhandling. Men hvorfor ender skylden altid hos moren, når barndommen søges som forklaring?
  8. Der banker et socialt bevidst og nuanceret hjerte i den fremragende Utøya-serie ’22. juli – Dagen der ændrede Norge’. Man ser ikke selve udåden, men følger og føler efterdønningerne fra terrorangrebet langt ud i samfundets forgreninger. Og dermed skaber serien et monument, som man kan bearbejde sorgen ved