Person

Anders Behring Breivik

Breivik og den ensomme ulvs flok

Den kontrajihadistiske bevægelse på internettet fik en del opmærksomhed efter Anders Behring Breiviks angreb i Oslo den 22. juli. En ny bog ser på terroristens ideologiske inspirationer og den norske højreekstremisme

En diagnose, der udfordrer hele Norge

Da to retspsykiatere erklærede Anders Behring Breivik paranoid skizofren og ikke egnet til straf, pressede det den norske retsstat til det yderste. Tanken om ikke at kunne stille ham til ansvar for sine handlinger, at han bare var en syg mand, der nu skulle kureres, og at han en dag ville kunne gå på gaden igen, fik hele Norge til at tvivle på videnskaben og overveje retspraksis

’Mississippi Burning’ på italiensk

Når europæiske politikere konsekvent dramatiserer problemer omkring indvandring og f.eks. omtaler modstanden mod det multikulturelle samfund som »national værnepligt«, svækker de demokratiets evne til at skabe rationelle løsninger på de uundgåelige problemer

Den politiske psykotiker

Hvad nu hvis Anders Breivik både er sindssyg og et politisk tænkende væsen, der er ansvarlig for sine egne handlinger?

Julekrimi: (M)ord på bloggen II

Kapitel 2: Homomarxister og utroskab

Ubehagelig ambivalens

Anders Behring Breivik er en spejling af sin tid og derfor meget, meget mere end en gal mand. Men det er intellektuel dovenskab at afvise, at han også er netop det: en gal mand

Norsk terrorsag: Man kan være både gal og politisk tænkende

Bør resultatet af den psykiatriske udredning om Anders Behring Breivik ændre vores hidtidige forståelse af ham? Information har spurgt kilder, der tidligere har optrådt i avisen, om vi nu er nødt til at se ham som blot en ensom tosse

Den norske uskyld

I den periode, hvor politiet holdt sig tilbage, var på vej, sank i en båd og gjorde helikopteren klar, dræbte morderen i gennemsnit et nyt offer for hvert 2,5 minut

Utøya: Fejl på fejl på fejl på fejl på fejl på fejl ...

Siden terrorangrebet på Utøya er der blevet fundet den ene fejl efter den anden i myndighedernes beredskab og håndtering. Men på trods af at skandalens omfang vokser, forsøger de norske politikere at isolere fortællingen til at handle om det onde, der ramte dem udefra. Erkender de eget ansvar, kan det billede krakelere

'Kun de bedste kan myrde løs uden at tage skade'

Tankegang. Det var ikke den øldrikkende pøbel, men den akademiske elite, der stod i spidsen for nazisternes forbrydelser. Og deres tankegang kan genfindes hos den norske terrorist, Breivik, mener Kjartan Fløgstad, der har skrevet en stor roman, 'Den yderste grænse', om nazismens mange ansigter

Sider

Mest læste

  1. To film om 22. juli 2011 har haft premiere i år, men Lara Rashid, der var til stede på Utøya og mistede sin storesøster, mener at begge film udelader vigtige elementer og ikke fokuserer nok på Anders Behring Breiviks politiske motiver
  2. Glem integrationspolitik, ideologi og politiets beredskab – Anders Breivik er et resultat af omsorgssvigt som barn og fejl hos de sociale myndigheder. Norsk forfatters bog placerer sig dermed i det store ideologiske slagsmål om, hvorvidt man skal forstå Breivik politisk eller psykologisk
  3. Det er ren ansvarsfralæggelse, når vi sygeliggører ondskaben. Den kan vel være lige så rationel og fornuftig som det gode
  4. Hvordan kunne en tilsyneladende ganske almindelig ung mand fra Oslo begå grusomheder, som oprørte en hel verden? Der findes naturligvis intet enkelt svar på dette. Ikke desto mindre vil jeg gerne begrunde, hvorfor Anders Behring Breiviks baggrund for mig at se er central i forsøget på at forklare, hvorfra hans enorme had kom
  5. Oven på to nye bøgers detaljer om Anders Breiviks mor og massemorderens opvækst kører debatten igen i Norge om psykologi versus politisk ideologi som forklaring på Breiviks terrorhandling. Men hvorfor ender skylden altid hos moren, når barndommen søges som forklaring?
  6. Vi sætter meget få spørgsmålstegn ved politiets nedskydning af terrorister eller forsøg på at erklære dem vanvittige og spærre dem inde til livslang behandling. Men principperne for vores retssamfund kræver, at også terrorister dømmes for deres ugerninger ved rettergang
  7. Man kunne måske have undgået den ufattelige tragedie i Norge, hvis psykiatrien ikke var så stigmatiseret og stigmatiserende, at mange forældre undlader at søge dens hjælp til deres syge børn
  8. Brenton Tarrant, den formodede gerningsmand til massenedskydningen i to moskeer i New Zealand, hvor 49 blev dræbt, siger, at hans motiv var »at skabe frygt«