Person

Anders Behring Breivik

Det genkendelige nonsens

En nationalfundamentalistisk præsts farlige forståelse for den norske massemorders lysende rationale

Hadet skal næres

Kunne man tænke sig, at det, en mand som Breivik hader allermest, er kvinden?

Der bor en Breivik i os alle

Anders Breivik må være psykopat, tænker man umiddelbart, når billederne af terrorhandlingen i Norge ruller over tv-skærmen. Men årtiers forskning viser, at helt normale mennesker kan ledes til at begå overgreb og mord på linje med Breiviks. Forudsætningen er blot, at en autoritet overbeviser dem om, at det er samfundstjenligt

Man skal forstå

Man ikke bare kan bestræbe sig på at forstå. Man skal. Når sognepræst Sørine Gotfredsen efter sin kronik i Berlingske er blevet angrebet for selve bestræbelsen på at forsøge at 'forstå' massemorderen og hans motiver, er vi ude ad en gal tangent

Tøvende opbakning til kontroversiel kronik af Sørine Gotfredsen

Sørine Gotfredsens synspunkt om, at det multikulturelle samfund har et medansvar for Breiviks terrorhandling i Norge, skaber splittelse blandt debattørens sædvanlige meningsfæller

Den tragiske ironi ved Breiviks terror

Intet ligner Breiviks tankegang så meget som islamisk jihad

Indvandringskritiske blogs leverer skyts til samfundsdebatten

Blogs som Uriasposten og Snaphanen, der er stærkt kritiske over for indvandring, er ikke forbeholdt mennesker med ekstreme holdninger som Anders Behring Breivik. Også folketingspolitikere og mainstreammedier benytter sig flittigt af de kontroversielle blogs

Fra kartoffel til uhyre

Vi har brug for flere roser. Men vi har også brug for at vide, hvordan vi undgår at stikke os på tornene, skriver den norske stand-up-komiker Shabana Rehman

Vi glemte at fjenden også kan være hvid

Der er brug for at træde et skridt tilbage og gentænke hele vores terrorindsats, lyder analysen fra den anerkendte terrorforsker Loretta Napoleoni, der forudser flere angreb fra det højreekstreme miljø

Fjendebilleder

Om vi bryder os om det eller ej, så repræsenterer hans ondskab også en logik og en ideologi. Ligegyldigt hvor afstumpet tankegodset må forekomme, bliver vi nødt til at forsøge at forstå det for at kunne levere de rigtige løsninger på de reelle problemer

Sider

Mest læste

  1. To film om 22. juli 2011 har haft premiere i år, men Lara Rashid, der var til stede på Utøya og mistede sin storesøster, mener at begge film udelader vigtige elementer og ikke fokuserer nok på Anders Behring Breiviks politiske motiver
  2. Vi sætter meget få spørgsmålstegn ved politiets nedskydning af terrorister eller forsøg på at erklære dem vanvittige og spærre dem inde til livslang behandling. Men principperne for vores retssamfund kræver, at også terrorister dømmes for deres ugerninger ved rettergang
  3. Man kunne måske have undgået den ufattelige tragedie i Norge, hvis psykiatrien ikke var så stigmatiseret og stigmatiserende, at mange forældre undlader at søge dens hjælp til deres syge børn
  4. Glem integrationspolitik, ideologi og politiets beredskab – Anders Breivik er et resultat af omsorgssvigt som barn og fejl hos de sociale myndigheder. Norsk forfatters bog placerer sig dermed i det store ideologiske slagsmål om, hvorvidt man skal forstå Breivik politisk eller psykologisk
  5. Det er ren ansvarsfralæggelse, når vi sygeliggører ondskaben. Den kan vel være lige så rationel og fornuftig som det gode
  6. Norge overvejer at indføre en lov, der skal forhindre Breivik og andre drabsmænd i at tjene penge på at skrive bøger om deres ugerninger. Loven er allerede en realitet i USA og Australien. Men ikke i Danmark, hvor Jønke og Lundins bekendelser skæpper godt i kassen hos både forfattere og forlag
  7. Brenton Tarrant, den formodede gerningsmand til massenedskydningen i to moskeer i New Zealand, hvor 49 blev dræbt, siger, at hans motiv var »at skabe frygt«
  8. Paul Greengrass tager fat om ondskabens rod og viser mennesket i monstret i ’22 July’, der i dag har premiere på Netflix, og som handler om Anders Behring Breiviks angreb på Oslo og Utøya og den efterfølgende retssag