Lærernes nye formand Gordon Ørskov Madsen må skabe fred internt blandt lærerne, mens politikerne må give folkeskolen nogle friheder, så der igen kan blive tid til at fokusere på det vigtigste: Elevernes læring og trivsel i skolen fremfor
For mange lærere er det i dag umuligt at give eleverne den undervisning, de fortjener, og det får lærerne til at søge væk fra folkeskolen. Drop den massive styring og tilfør de nødvendige ressourcer, så folkeskolen igen bliver lærernes førstevalg, skriver formanden for Danmarks Lærerforening i dette debatindlæg
Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Lærerne har peget på den læreruddannede forvaltningschef Per B. Christensen som formand for ny kommission om lærernes arbejdstid, fordi de mener, han vil dem det godt. KL har accepteret ham, fordi han også har forståelse for den økonomiske side af sagen og for vigtigheden af at kunne lede lærerne effektivt. Det ligner et godt kompromis
1. maj kom til at stå i et lidt særligt lys for lærerne, som trods musketered og solidaritet fra resten af fagbevægelsen alligevel endte uden en arbejdstidsaftale under de netop overståede OK18-forhandlinger. Blandt lærerkollegerne fra Sortedamskolen var der både skuffelse og forståelse at spore over forløbet
Det lykkedes ikke lærerformand Anders Bondo Christensen at få sit mest centrale krav igennem i fredagens kommunale forlig: en ny arbejdstidsaftale, der skulle erstatte den forhadte lov 409. Nu er spørgsmålet, om lærerne vil stemme ja til aftalen eller kaste folkeskolen ud i en ny konflikt
Fagbevægelsens samlede pres under OK18 er en nyskabelse, der har givet overenskomstaftaler, som de offentligt ansatte ellers ikke ville have opnået. Men solidariteten rakte ikke til, at lærerne fik en ny arbejdstidsaftale. Til gengæld fik de udskudt en løsning på deres problem i tre år
Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening i over 15 år, befinder sig midt i forhandlingerne om overenskomst 2018. De kan få vidtrækkende konsekvenser – ikke bare for lærerne, men for samtlige offentligt ansatte
Mens en storkonflikt for 750.000 offentligt ansatte lurer, viser ny forskningsrapport, at magtforholdet på det offentlige arbejdsmarked er skævt. Det skaber langt flere konflikter herhjemme end i Norge og Sverige, hvor man har justeret aftalemodellen. Det samme kræver offentligt ansatte i Danmark nu
Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
På Tune Skole er lærerne stadig vrede efter lærerkonflikten i 2013. Ikke på grund af de nye arbejdstidsregler eller den efterfølgende reform. Faktisk fungerer arbejdet bedre nu end før 2013. De er vrede over måden, de blev behandlet på under konflikten
1. maj kom til at stå i et lidt særligt lys for lærerne, som trods musketered og solidaritet fra resten af fagbevægelsen alligevel endte uden en arbejdstidsaftale under de netop overståede OK18-forhandlinger. Blandt lærerkollegerne fra Sortedamskolen var der både skuffelse og forståelse at spore over forløbet
