Forfatter Andrea Hejlskov vækker en affortryllet verden op fra dvale i ’Vølve’. Information satte hende stævne blandt birketræerne i Pinseskoven for at finde ud af, hvad hun har lært om sprog og virkelighed, efter at hendes autofiktive roman udkom i år
De fattige er sgu så kedelige. Men de ved, hvordan man overlever. Hvordan man håndterer det ubehag, der følger med ustabilt vejr og institutionernes sammenbrud
I en kommentar i Information den 20. juni skriver Andrea Hejlskov, at konkret miljøforurening er lettere at forholde sig til end klimaforandringer. Det er jeg ikke enig i
Jeg håber, at vi kollektivt er i gang med et opgør med den verdensforståelse, at verden består af døde objekter og genstande, som vi har ret til at tage og gøre med, hvad vi vil. Lad en vild tanke sprede sig: verden er levende
På et tidspunkt blev jeg indkaldt til et møde. Så sad der to hundrede mennesker rundt om et bord og talte om, hvorvidt mine børn var i trivsel eller ej. Ingen sagde det direkte, men jeg kunne godt regne ud, hvad det handlede om
Tørken får bækkene til at tørre ud, dyrene til at komme tættere på huset i desperat søgen efter vand. Det får mig til at tænke på straf. Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?
»Jeg troede måske, jeg kunne tjene lidt på det. Eller være med til at gøre verden til et federe sted, at jeg kunne bidrage, at skovens perspektiv havde en ret … men jeg må indrømme, at jeg på det seneste har mistet min tro på, at det nytter noget«
Forfatter Andrea Hejlskov vækker en affortryllet verden op fra dvale i ’Vølve’. Information satte hende stævne blandt birketræerne i Pinseskoven for at finde ud af, hvad hun har lært om sprog og virkelighed, efter at hendes autofiktive roman udkom i år
På et tidspunkt blev jeg indkaldt til et møde. Så sad der to hundrede mennesker rundt om et bord og talte om, hvorvidt mine børn var i trivsel eller ej. Ingen sagde det direkte, men jeg kunne godt regne ud, hvad det handlede om
»Jeg troede måske, jeg kunne tjene lidt på det. Eller være med til at gøre verden til et federe sted, at jeg kunne bidrage, at skovens perspektiv havde en ret … men jeg må indrømme, at jeg på det seneste har mistet min tro på, at det nytter noget«
Tørken får bækkene til at tørre ud, dyrene til at komme tættere på huset i desperat søgen efter vand. Det får mig til at tænke på straf. Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?
De fattige er sgu så kedelige. Men de ved, hvordan man overlever. Hvordan man håndterer det ubehag, der følger med ustabilt vejr og institutionernes sammenbrud
