Vi skal både grine og gyse af vores frygt for terror, sygdom og død i Andreas Garfield og Line Mørkebys lille rædselsrevy ’T-error’, og vi gør det. Men hvor godt et værn mod tidens farligste følelse er det egentlig at smågrine og smågyse af den?
Tænk, at man kan lave teater om dansk landbrug, så publikum forlader teatret i det indre København med et smil. Men sådan sker det lige nu på Café Teatret
Dansk scenekunst i 00'erne ville allerhelst være realistisk teater. Også selv om performanceteatret og dukketeatret sammen med dansen og teaterkoncerten tilbød raffinerede stiliseringer. Teatret drømte om drømmen ...
Og et smadret ægteskab er et smadret ægteskab. Sådan er det. Overraskelsen er måden, hvorpå Grob-skuespillerne kan spejle vores allesammens selvbedrag helt ud i mindste detalje, åndedræt for åndedræt
Søskendejalousien slår ud i lys lue i Andreas Garfields nye stykke. Eller som lillesøsteren siger: 'Det er ikke min familie. Det er bare nogen, jeg er i familie med'
Selv de, der ellers kun græder i biografen, overgiver sig til teatertårerne hos Teater Grob. For Thomas Levin og Patricia Schumann spiller fænomenalt i Andreas Garfields bilulykke-realisme
Overbærenheden med menneskets svaghed og bekymringen for verdens galskab har præget teatret i 2007. Parforholdets navlepilleri på scenen røg ud til fordel for større tanker
