Menu

PRØV AVISEN

Log ind

Person

Angela Merkel

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Baggrund
21. juli 2022

EU’s store solidaritetstest: Skær gasforbruget ned med 15 procent

Alle EU-lande skal reducere deres gasforbrug med mindst 15 procent hen over vinteren, lyder det i en nødplan fra EU-Kommissionen. Den lægger op til, at vi europæere erkender vores gensidige afhængighed – og accepterer en centralisering af energipolitikken
Ursula von der Leyen, EU-Kommissionsformand, fremlagde onsdag en nødplan for EU-landenes gasforbrug hen over vinteren.
Interview
17. juni 2022

Tysk topdiplomat: Ukrainsk NATO-medlemskab kan føre til tredje verdenskrig. Men EU-kandidatur er nødvendigt

Den ny leder af Sikkerhedskonferencen i München, Christoph Heusgen, har i over et årti stået bag Angela Merkels beslutninger i forhold til Rusland og Ukraine – herunder at forhindre Ukraines NATO-medlemskab. I dag er han ikke i tvivl: Ukraine skal tilbydes kandidatstatus i et reformeret EU
Christoph Heusgen (til højre) var Angela Merkels fortrolige udenrigs- og sikkerhedspolitiske rådgiver, da hun var kansler. Nu har han overtaget ledelsen af Sikkerhedskonferencen i München.
Læserbrev
14. juni 2022

Merkel var en svag kansler for et land med stærke økonomiske interesser, som hun adlød

Informations leder får det til at lyde, som om det kun var EU’s afhængighed af Rusland, Merkel fremmede. Men faktisk bidrog hendes politik også til Kinas øgede indflydelse i både Europa og Afrika, som det er på tide at gøre op med, skriver tidligere overvismand Christen Sørensen i denne replik
Leder
9. juni 2022

Merkel frikender Merkel – det gør vi andre og historien ikke

Angela Merkel var for kort tid siden ikonet på borgerlig ansvarlighed i Europa, i dag er hun billedet på det helt store svigt. Hendes bortforklaringer i det første store interview som ekskansler bekræftede det billede og fuldbyrder hendes fald
Den forhenværende tyske kansler Angela Merkel gav tirsdag aften sit første store interview som ekskansler i Berliner Ensemble i samtale med en journalist fra Der Spiegel, som har skrevet adskillige store portrætter af hende.
Nyhedsbrev
8. juni 2022

Angela Merkel frikender Angela Merkel – det gør vi andre ikke

Her er dagens udgave af nyhedsbrevet om krigen og verdensordenen
Angela Merkel udvidede afhængigheden af Rusland i en epoke, hvor Putin trådte i karakter som fjende af Vesten og som en leder, der var villig til at bruge militær magt for at opnå sine mål.
Essay
28. maj 2022

Jan-Werner Müller: Ukrainekrigen viser, at tysk politik trænger til en fundamental revision

Tiden er inde til selvransagelse i Tyskland og et opgør med den såkaldte Exportismus-ideologi, hvor erhvervslivets interesser har stået centralt i udenrigspolitikken, argumenterer den fremtrædende idéhistoriker Jan-Werner Müller i dette essay. Men selv om ’den tyske model’ er trængt i defensiven lige nu, er den måske mindre vingeskudt, end man skulle tro
Under Angela Merkels lange regeringstid forlod det tyske erhvervsliv sig på billig russisk gas for at kunne producere eksportvarer til Kina, og det er blot et af eksemplerne på, hvordan erhvervslivets interesser har stået centralt i den tyske udenrigspolitik.
kommentar
3. maj 2022

Måske skulle tyskerne lukke gashanen, før de beder Gerhard Schröder knytte sylten

Det er tåkrummende pinligt at høre på Gerhard Schröder, Vestens sidste loyale lobbyist i Putins energiimperium. Men det er også lidt for let at pege fingre ad en gammel stivnakket ekskansler og fortsat bruge løs af den russiske energi
Kort efter Gerhard Schröder i 2005 mistede posten som tysk kansler, ringede Vladimir Putin med et godt tilbud. Her ses de samen i 2002.
Analyse
30. april 2022

Angela Merkel havde bedre forudsætninger end de fleste for at forstå Rusland. Men hun overså det vigtigste

Angela Merkels politiske eftermæle er stærkt ramponeret efter Ukrainekrigens udbrud. Hvordan kunne kansleren, der med sin opvækst i DDR og russiske sprogkundskaber havde gode forudsætninger for at læse Rusland, tage så grueligt fejl? Måske fordi hun altid så verden gennem økonomiens prisme, aldrig gennem magtens
Hvorfor drog Merkel ikke større konsekvenser af udviklingen i Rusland? En stor del af forklaringen er formentlig, at Merkel næppe forstår Putins økonomiske irrationalitet i konfrontationen med Vesten, skriver europakorrespondent Mathias Sonne i denne analyse.
Ugens historie
30. april 2022

Kina bruger både pandaer til at lokke og straffe omverdenen. Her er pandadiplomatiets fire faser

I denne uge forsøgte København Zoo forgæves at facilitere en parring mellem de to pandaer, man har lejet af Kina. Gennem årene har Beijing udviklet et omfattende pandadiplomati, og dyrene i Danmark er del af diplomatiets såkaldte fjerde fase
I denne uge forsøgte København Zoo forgæves at facilitere en parring mellem de to pandaer, man har lejet af Kina. Gennem årene har Beijing udviklet et omfattende pandadiplomati, og dyrene i Danmark er del af diplomatiets såkaldte fjerde fase
Interview
20. april 2022

Modstanden mod et tysk energiembargo smuldrer. Snart ryger olien – og måske også gassen

Undergangsscenarierne ved en europæisk energiembargo mod Rusland er stærkt overdrevne, mener den førende tyske energiøkonom Claudia Kemfert. Selv russisk gas kan vi undvære, men det kræver smertefulde energibesparelser – og et opgør med Putins nyttige idioter i den fossile lobby
Der er blevet lagt rørledning til gas til Tyskland i årevis – her i Mecklenburg-Western Pomerania, hvor rørene skal forsyne tyske husstande med gas fra Rusland. Nu vokser presset for, at Tyskland går med i en boykot af Ruslands fossile brændsler og dermed også gas.

Sider

  • Anmeldelse
    26. marts 2021

    Om et halvt år er denne filosof måske den nye Angela Merkel

    De Grønne sender sandsynligvis filosoffen Robert Habeck ind i den tyske valgkamp som kanslerkandidat. Til lejligheden har han skrevet en rasende interessant bog om magt, populisme og grøn omstilling, som udstiller problemet: Måske er den tidligere RUC-studerende Habeck en rigtig god intellektuel – og en ikke helt så god politiker
    Som optakt til den tyske valgkampen har Robert Habeck skrevet bogen ’Herfra anderledes’ med undertitlen »en politisk skitse«, som dog nærmere er en ambitiøs samfundsanalyse på næsten 300 sider.
  • Feature
    2. august 2019

    30 år og 15.000 mia. kroner har ikke været nok til at rette op på 40 års planøkonomi i DDR

    Som et symbol på den lange afsked med det 20. århundrede og DDR er brunkul stadig det, der leverer nogle af de bedst betalte arbejdspladser i Østtyskland. Imens fortsætter afvandringen til Vesttyskland og debatten om omstillingstabere. Vi savner ikke DDR, men vi savner sammenholdet, lyder det 30 år efter genforeningen
    »Al handel er væk. Frisøren, bageren, købmanden, kroen, alle. Også de unge,« siger Erhard Lehmann. Han og Hannelore Wodtke efterlyser større lokalt sammenhold.
  • Feature
    29. august 2020

    »Wir schaffen das!« sagde Merkel for fem år siden under flygtningekrisen. Måske fik hun ret

    »Aldrig mere 2015« lyder parolen mange steder i Tyskland, efter at kansler Angela Merkel i sensommeren for fem år siden valgte at holde de tyske grænser åbne for over en million flygtninge. Men hvordan går det så med integrationen i Tyskland i dag? Bedre end forventet – i hvert fald på arbejdsmarkedet
    I 2015 havnede syriske Sulaiman Al Sakka og hans familie i første omgang i en landsby i østtyske Brandenburg. »Vi følte os ikke rigtigt velkomne. Her i Berlin går det meget bedre,« siger han på et næsten fejlfrit tysk.
  • Anmeldelse
    7. januar 2012

    ’Tak til tyrkerne, der var med til at ændre Tyskland’

    Den 30. oktober 1961 ankom de første tyrkiske gæstearbejdere til den vesttyske Forbundsrepublik. 50 år senere sagde kansleren tak. Information har talt med stand-up-komiker og tidligere politibetjent Murat Topal om at være tysker med tyrkisk baggrund
    Den 30. oktober 1961 ankom de første tyrkiske gæstearbejdere til den vesttyske Forbundsrepublik. 50 år senere sagde kansleren tak. Information har talt med stand-up-komiker og tidligere politibetjent Murat Topal om at være tysker med tyrkisk baggrund
  • Kommentar
    24. september 2021

    Vermeer var en dårligere maler, end vi troede. Men hvorfor ødelægge kunst for at vise det?

    Der gemte sig et billede af en tyk romersk kærlighedsgud under en ellers mystisk, hvid væg på et ikonisk maleri af den nederlandske kunstmaler Johannes Vermeer. Måske skulle konservatorerne hellere have ladet kunsten være?
    Angela Merkel ser på Vermeers ’Pige læser et brev ved åbent vindue’ (1657-1659).
  • Tysk klimavalg
    27. maj 2021

    Tysklands grønne selvbedrag: »Alle ved, at det er bullshit med klimaneutralitet om 25 år«

    Der er gået grøn overbudspolitik i den tyske valgkamp, men ingen tør sige højt, hvilke drastiske konsekvenser omstillingen vil få for den tyske økonomi, den tyske industri og den tyske vælgers hverdag. Efterårets valg kan blive et klimavalg – som De Grønne sagtens kan tabe
    Når tyskerne finder ud af, hvor meget af deres velfærd, de skal ofre for at opfylde målene i Parisaftalen, vil vilje til grøn omstilling fordufte, mener den tyske omstillingstænker og sociolog Harald Welzer. På billedet ses klimaaktivister uden for et kulkraftværk i Lippendorf nær Leipzig.
  • Baggrund
    7. marts 2020

    Den kvindelige magtdragt kan en hel del mere

    Kvindelige ledere har mere frihed i deres påklædning end deres mandlige kolleger, mener modeforsker. Det sætter dog også andre krav til deres tøjvalg, for det er ikke nødvendigvis en nem øvelse at skille sig ud uden at vække for meget opsigt
    Partilederne er i stigende grad kvinder, og det kan ses. I følge modeforsker Erik Hansen-Hansen er det  meget lettere for kvindelige ledere at udstråle, hvem de er, og hvad de gerne vil med deres magt, fordi de kan variere deres påklædning meget mere end mændene.
  • 18. januar 2008

    Signalement: Ung, mand og uden muligheder

    Det er den unge, voldelige mand, vi alle frygter. Det er ham, vi taler om - fra München i syd til Stockholm i nord og som går igen i voldsstatistikkerne
    Den kønnede vold. I Danmark står mænd for 90 procent af den grove vold. I Sverige er tallet 95. Ud over at være mænd er gerningsmændene oftest socialt belastede, marginaliserede, kendt af politiet og uden fornemmelse for at høre til i samfundet.