Menu
Log ind

Person

Angela Merkel

Macron kæmper – til alles overraskelse – med Merkel for en 500 milliarder euro tung genopretningsfond til de mest kriseramte lande. Baseret på et europæisk tabu vil det fordoble de kommende tre års EU-budget: fælles EU-gæld og overførsel af midlerne uden krav om tilbagebetaling, skriver Mathias Sonne i dagens leder.

Vores lille fælles løgn om EU smelter i coronakrisen – og det er godt

Merkel og Macron har åbnet den europæiske æske med fælles gældsættelse. Danmark bør droppe sin principielle modstand og begynde at forhandle betingelserne i stedet
Analyse
»Planen skal bidrage til, at sammenholdet i Europa kan sikres bedre, end det er tilfældet i dag,« lød det mandag på klassisk Merkel-tysk, da hun med en europæisk kovending præsenterede en historisk idé til en europæisk redningspakke sammen med Macron. Bag hendes underspillede ord gemmer sig formentlig det langt mere dramatiske budskab: Det her er pinedød nødvendigt for, at Europa ikke falder fra hinanden.

Merkels store kovending sætter Danmarks ’nærige alliance’ under pres

Det tysk-franske pres for en redningspakke til særligt coronaramte EU-regioner er ikke bare en pakke med en masse nuller bag. Det er en banebrydende kovending i retning af en gældsunion. Danmark, Østrig, Holland og Sverige protesterer, men presset ligger på ’de sparsommelige fire’
I Tyskland forsamlede folk sig blandt andet foran Rigsdagen for at protestere mod den indskrænkning af grundlovssikrede rettigheder, som er sket under coronakrisen.

Medierne bør ikke ignorere de demokratisk bekymrede demonstranter, men oplyse og nuancere

De tyske coronaprotester er infiltreret af højrepopulismens grundfigur: Det frie folk mod onde magthavere. Heldigvis er der en stærk tiltro til de demokratiske institutioner. Den bliver afgørende, når fordelingskonflikterne opstår i den kommende økonomiske krise
I Berlin havde politiet forud for weekendens demonstrationer imod regeringens coronapolitik forbudt forsamlinger på mere end 50 personer. Fælles for demonstranterne er, at de med en blanding af angst og vrede ønsker at yde modstand mod overmagten, forklarer sociolog Dieter Rucht.

På gaden i Berlin: »Farvel til coronadiktaturet«

Mens Europa langsomt åbner, var der i weekenden anti-lockdown-protester i flere byer. I Polen blev de mødt med tåregas, mens politi brugte forsamlingsforbud til at opløse dem i Tyskland. Information var med, da højreekstremister, kapitalismekritikere og småbørnsforældre gik på gaden i Berlin for at demonstrere imod magthaverne
Hvis man tager den seneste uges europæiske reaktioner i betragtning, er det ikke så underligt, at præsidenten for den tyske forfatningsdomstol, Andreas Voßkuhle (i midten), så lidt bleg ud, da han i sidste uge læste sin dom op.

Med opsigtsvækkende dom tager europaduksen Tyskland et historisk spadestik i undergravelsen af EU

En dom fra den tyske forfatningsdomstol, der går imod krisepolitikken fra Den Europæiske Centralbank, vækker vrede i Europa og sætter den økonomiske krisepolitik og EU-retten under pres. Er Tyskland EU’s nye problembarn?
Ældre mennesker bærer ansigtsmasker, mens de handler i de lokale butikker. Livet i Tyskland begynder at nærme sig normalen, men nu stiger smittefaren i tyskland igen, og det tyske reproduktionstal er atter over 1,1.

Latterliggørelsen af ængstelige tyske borgere øger polariseringen – og styrker deres argumenter

I takt med genåbningen stiger coronasmitten atter i Tyskland. Stadig flere borgere siger fra over for statslige forbud, indskrænkninger og ’overgreb’, men selvom både myndigheder og medier udskammer kritikere, bliver de flere og flere
Kina anklages for at tilbageholde informationer om coronavirussens spredning, der begyndte her i Wuhan.

Europa får kolde følelser for Kina

Coronavirussen forpurrer Kinas håb om et »europæisk år«. Stadig flere regeringsledere i Europa udtrykker skepsis over for Beijing
Sidste uge krævede ni sydeuropæiske lande, herunder Italien, Spanien og Frankrig, i en officiel skrivelse, at EU indfører 'solidariske coronaobligationer'. Men de nordiske lande frygter, at det kan være en glidebane mod en gældsunion, fordi den slags obligationer ville åbne op for et hidtil absolut forbudt koncept: at eurozonens lande hæfter for hinandens gæld.

Eurokrisen er på vej tilbage. Den kan afgøre, om EU har en fremtid

Coronakrisen er ved at lægge de sydeuropæiske økonomier ned og udløse en ny eurokrise, der kan vælte den fælles valuta. Nordeuropa afviser fortsat at hæfte for de sydeuropæiske lande med såkaldte coronaobligationer, men manglende solidaritet kan blive EU’s endeligt, advarer eksperter og sydeuropæiske regeringschefer
Efter 20 års læsterlige klø af populister, nationalister, kapitalister, vækst og faktaresistente er der pludselig opstået en mulighed for at vinde det hele igen. Som den amerikanske astrofysiker og kendis-videnskabsmand Neil deGrasse Tyson sagde allerede i starten af krisen: »Dette er den ultimative test af videnskaben. Hvis folk ikke lytter på den, klarer vi det ikke.«

Coronaoverblikket: Er coronakrisen videnskabens genrejsning?

Efter 20 års læsterlige klø af populister, nationalister, kapitalister, vækst og faktaresistente er der pludselig opstået en mulighed for at vinde det hele igen. Som den amerikanske astrofysiker og kendis-videnskabsmand Neil deGrasse Tyson sagde allerede i starten af krisen: »Dette er den ultimative test af videnskaben. Hvis folk ikke lytter på den, klarer vi det ikke.«
Merkel har ført en ekstremt tør og saglig stil i coronakrisen og hidtil handlet tøvende. Det skyldes også den tyske føderalisme og angst for den stærke stat: »Vi må nu gøre alt for at tydeliggøre sammenholdet i vores land i denne helt usædvanlige og svære situation,« sagde Merkel forleden.

Corona sætter verdens ledere under pres – og de håndterer det yderst forskelligt

Det er endnu for tidligt at afgøre, hvem af verdens statsledere der har valgt den rigtige strategi for bekæmpelse af coronapandemien. Til gengæld er det sikkert, at meget står på spil for regeringslederne, selv om nogle er kommet bedre fra start end andre. Her skriver Informations korrespondenter fra deres respektive regioner

Sider

Mest læste

  1. Jeg drømmer om Angela Merkel, og jeg er ikke den eneste
    Er Merkel og Tyskland ved at smelte sammen psykisk? Og er det derfor, jeg drømmer om hende om natten? Muttis nye styrke føles i hvert fald pludselig sælsomt betryggende i coronakrisen og Europas vaklende tilstand, skriver Informations tysklandskorrespondent Mathias Sonne i denne klumme
  2. Angela Merkel: »For at Europa kan overleve, må dets økonomi kunne overleve«
    EU skal indrette sig på, at USA måske aldrig igen ønsker at være verdensleder, siger den tyske forbundskansler i dette interview, som hun gav til seks store europæiske aviser i anledningen af Tysklands overtagelse af EU-formandskabet 1. juli
  3. »Europa er to tyske kvinder«
    Onsdag overtager Tyskland EU-formandskabet. Dermed sidder to gamle kolleger og fortrolige konkurrenter – Angela Merkel og Ursula von der Leyen – i spidsen for det kriseplagede kontinent. Men de to tyske kvinders enorme ambitioner vil og kan kun udspille sig i parløb med Paris
  4. På gaden i Berlin: »Farvel til coronadiktaturet«
    Mens Europa langsomt åbner, var der i weekenden anti-lockdown-protester i flere byer. I Polen blev de mødt med tåregas, mens politi brugte forsamlingsforbud til at opløse dem i Tyskland. Information var med, da højreekstremister, kapitalismekritikere og småbørnsforældre gik på gaden i Berlin for at demonstrere imod magthaverne
  5. Emil Nolde – den ivrige nazist, der blev forfulgt af nazisterne
    Angela Merkel tog i sidste uge afsked med to værker af den naziforfulgte nazisympatisør Emil Nolde. Det var den perfekte optakt til en fremragende berlinsk udstilling om det nye syn på den dansk-tyske malers yderst tvivlsomme forhold til Hitlers Tredje Rige. Er Nolde nu blevet toksisk?
  6. Hvad er der sket inde i Angela Merkel?
    På et par uger har Angela Merkel smidt alle dogmer om tysk sparepolitik over bord med store konsekvenser for hele Europa. De fleste tyske økonomer står bag hende – og den menige tysker virker befriet for næsten hundrede års frygt for inflation
  7. Tysklands farvel til kulkraft er et historisk skridt i klimakampen
    Senest i 2038 slutter kullets og dermed den fossile æra i Tysklands strømproduktion. Med denne plan står verdens fjerdestørste industrination foran en historisk og dyr omstilling, som både roses for store ambitioner og kritiseres for planøkonomisk overmod
  8. Hvis Trump får sin vilje, bliver Tyskland snart Europas militære supermagt
    Som Europas største økonomi står Tyskland foran en voldsom oprustning, hvis landet skal leve op til Trumps krav om at bruge to procent af BNP på forsvar. Det vil være et brud med det hidtige europæiske kompromis om, hvilken magt kontinentet vil tillade Tyskland, påpeger førende tysk politolog. Og hvad skal milliarderne i øvrigt bruges til?