Menu
Log ind

Person

Angela Merkel

I Tyskland forsamlede folk sig blandt andet foran Rigsdagen for at protestere mod den indskrænkning af grundlovssikrede rettigheder, som er sket under coronakrisen.

Medierne bør ikke ignorere de demokratisk bekymrede demonstranter, men oplyse og nuancere

De tyske coronaprotester er infiltreret af højrepopulismens grundfigur: Det frie folk mod onde magthavere. Heldigvis er der en stærk tiltro til de demokratiske institutioner. Den bliver afgørende, når fordelingskonflikterne opstår i den kommende økonomiske krise
I Berlin havde politiet forud for weekendens demonstrationer imod regeringens coronapolitik forbudt forsamlinger på mere end 50 personer. Fælles for demonstranterne er, at de med en blanding af angst og vrede ønsker at yde modstand mod overmagten, forklarer sociolog Dieter Rucht.

På gaden i Berlin: »Farvel til coronadiktaturet«

Mens Europa langsomt åbner, var der i weekenden anti-lockdown-protester i flere byer. I Polen blev de mødt med tåregas, mens politi brugte forsamlingsforbud til at opløse dem i Tyskland. Information var med, da højreekstremister, kapitalismekritikere og småbørnsforældre gik på gaden i Berlin for at demonstrere imod magthaverne
Hvis man tager den seneste uges europæiske reaktioner i betragtning, er det ikke så underligt, at præsidenten for den tyske forfatningsdomstol, Andreas Voßkuhle (i midten), så lidt bleg ud, da han i sidste uge læste sin dom op.

Med opsigtsvækkende dom tager europaduksen Tyskland et historisk spadestik i undergravelsen af EU

En dom fra den tyske forfatningsdomstol, der går imod krisepolitikken fra Den Europæiske Centralbank, vækker vrede i Europa og sætter den økonomiske krisepolitik og EU-retten under pres. Er Tyskland EU’s nye problembarn?
Ældre mennesker bærer ansigtsmasker, mens de handler i de lokale butikker. Livet i Tyskland begynder at nærme sig normalen, men nu stiger smittefaren i tyskland igen, og det tyske reproduktionstal er atter over 1,1.

Latterliggørelsen af ængstelige tyske borgere øger polariseringen – og styrker deres argumenter

I takt med genåbningen stiger coronasmitten atter i Tyskland. Stadig flere borgere siger fra over for statslige forbud, indskrænkninger og ’overgreb’, men selvom både myndigheder og medier udskammer kritikere, bliver de flere og flere
Kina anklages for at tilbageholde informationer om coronavirussens spredning, der begyndte her i Wuhan.

Europa får kolde følelser for Kina

Coronavirussen forpurrer Kinas håb om et »europæisk år«. Stadig flere regeringsledere i Europa udtrykker skepsis over for Beijing
Sidste uge krævede ni sydeuropæiske lande, herunder Italien, Spanien og Frankrig, i en officiel skrivelse, at EU indfører 'solidariske coronaobligationer'. Men de nordiske lande frygter, at det kan være en glidebane mod en gældsunion, fordi den slags obligationer ville åbne op for et hidtil absolut forbudt koncept: at eurozonens lande hæfter for hinandens gæld.

Eurokrisen er på vej tilbage. Den kan afgøre, om EU har en fremtid

Coronakrisen er ved at lægge de sydeuropæiske økonomier ned og udløse en ny eurokrise, der kan vælte den fælles valuta. Nordeuropa afviser fortsat at hæfte for de sydeuropæiske lande med såkaldte coronaobligationer, men manglende solidaritet kan blive EU’s endeligt, advarer eksperter og sydeuropæiske regeringschefer
Efter 20 års læsterlige klø af populister, nationalister, kapitalister, vækst og faktaresistente er der pludselig opstået en mulighed for at vinde det hele igen. Som den amerikanske astrofysiker og kendis-videnskabsmand Neil deGrasse Tyson sagde allerede i starten af krisen: »Dette er den ultimative test af videnskaben. Hvis folk ikke lytter på den, klarer vi det ikke.«

Coronaoverblikket: Er coronakrisen videnskabens genrejsning?

Efter 20 års læsterlige klø af populister, nationalister, kapitalister, vækst og faktaresistente er der pludselig opstået en mulighed for at vinde det hele igen. Som den amerikanske astrofysiker og kendis-videnskabsmand Neil deGrasse Tyson sagde allerede i starten af krisen: »Dette er den ultimative test af videnskaben. Hvis folk ikke lytter på den, klarer vi det ikke.«
Merkel har ført en ekstremt tør og saglig stil i coronakrisen og hidtil handlet tøvende. Det skyldes også den tyske føderalisme og angst for den stærke stat: »Vi må nu gøre alt for at tydeliggøre sammenholdet i vores land i denne helt usædvanlige og svære situation,« sagde Merkel forleden.

Corona sætter verdens ledere under pres – og de håndterer det yderst forskelligt

Det er endnu for tidligt at afgøre, hvem af verdens statsledere der har valgt den rigtige strategi for bekæmpelse af coronapandemien. Til gengæld er det sikkert, at meget står på spil for regeringslederne, selv om nogle er kommet bedre fra start end andre. Her skriver Informations korrespondenter fra deres respektive regioner
Den italienske præsident, Sergio Mattarella, påpeger, at det i coronakrisen burde være tid til europæisk solidaritet. Det gør han efter Christine Lagardes udmelding om, at Den Europæiske Centralbanks job ikke er »at lukke rentespredningen« – altså at holde renten nede for kriseramte stater. 

Coronakrisen er nu den enkelte stats krise. Det efterlader Italien på skideren

Den Europæiske Centralbank vil ikke længere gøre ’whatever it takes’ for at imødegå coronakrisens økonomiske konsekvenser, men spiller derimod bolden tilbage til de europæiske regeringer. Det er et slag i ansigtet på Italien – men det kan også være vejen til nye, tiltrængte spilleregler for økonomien
Over 50 millioner mennesker risikerer at blive smittet med coronavirus alene i Tyskland, lød vurderingen fra Tysklands kansler, Angela Merkel, onsdag. Her ruster man sig i Bayern i Sydtyskland.

Stjerneøkonomer kræver økonomisk Corona-terapi: Det er en nødsituation, ikke en ny finanskrise

Coronavirussen kan udløse en omfattende krise i den europæiske realøkonomi. For at den ikke springer over på bankerne, kræver førende tyske økonomer massiv hjælp – og store hensyn til Italien. Udviklingen i USA er nu den største ubekendte faktor

Sider

Mest læste

  1. Skal EU være grøn, må landbrugsstøtten blive det. Efter godt to års forhandlinger sker der noget
    Onsdag skal Europa-Parlamentet stemme om en reform af EU’s forkætrede landbrugsstøtte, samtidig skal Mogens Jensen og hans fødevareministerkolleger blive enige om et reformforslag. Og de har travlt: Over en tredjedel af EU’s budget er subsidier til landmænd, men støtten gavner stadig ikke klimaet
  2. Ugens maskespil: Trump uden maske, Morten Østergaard demaskeret og en ansigtsløs russer
    Dette blev ugen, hvor Donald Trump smed ansigtsmasken på åben skærm, Morten Østergaard blev demaskeret i sagen om Lotte Rod, og en ansigtsløs russer førte Udenrigspolitisk Nævn bag lyset
  3. Lavtlønnede kvinder rammes særlig hårdt økonomisk under coronakrisen og tre andre historier fra verden
    De økonomiske konsekvenser af coronapandemien rammer særligt lavtlønnede kvinder, viser ny rapport
  4. Merkel aflyser EU-topmøde i Berlin på grund af corona
    EU-lande skulle diskutere forholdet til Kina på topmøde, men det vil være forkert at mødes, mener Merkel.
  5. Emil Nolde – den ivrige nazist, der blev forfulgt af nazisterne
    Angela Merkel tog i sidste uge afsked med to værker af den naziforfulgte nazisympatisør Emil Nolde. Det var den perfekte optakt til en fremragende berlinsk udstilling om det nye syn på den dansk-tyske malers yderst tvivlsomme forhold til Hitlers Tredje Rige. Er Nolde nu blevet toksisk?
  6. Merkel-regeringens rådgiver i kamp for klimaet: Liberalismen er blevet syg, så vi må tænke verden på ny
    Den grønne omstilling kan kun lykkes, hvis vi tænker vores sociale liv, økonomi og vækst i helt nye baner, mener Merkel-regeringens klimarådgiver Maja Göpel. Klimaprojektet er radikalt, men det er menneskets evne til at omstille sig også
  7. Hvis Trump får sin vilje, bliver Tyskland snart Europas militære supermagt
    Som Europas største økonomi står Tyskland foran en voldsom oprustning, hvis landet skal leve op til Trumps krav om at bruge to procent af BNP på forsvar. Det vil være et brud med det hidtige europæiske kompromis om, hvilken magt kontinentet vil tillade Tyskland, påpeger førende tysk politolog. Og hvad skal milliarderne i øvrigt bruges til?
  8. Dansk topdiplomat: »Vi står i en ny kold krig. Desto mere er vi tvunget til at forstå Kina«
    Washington, Beijing, Berlin: Topdiplomat Friis Arne Petersen takker af efter 41 år i udenrigstjenesten. Vi er allerede i Kinas århundrede, mener han – uanset hvor meget Trump måtte slå om sig i et USA, der ikke forstår at bruge frugterne af globaliseringen