Person

Anne Vang

Interview
7. september 2013

Læserne spørger: Anne Vang

»Jeg skal ikke udelukke, at jeg en skønne dag om mange år vender tilbage til politik. Jeg er bidt af en gal politisk bacille ...«
Anne Vang. Født 1983. Afgående borgmester for for Børne- og Ungeforvaltningen i København. Uddannet cand.scient.pol. med speciale i politiske styringsredskaber. Indvalgt i Københavns borgerrepræsentation for Socialdemokraterne i 2005, hvor hun som politisk ordfører blev en central skikkelse på rådhuset. Borgmester efter valget i 2009. Tiltræder nu som direktør for erhvervsskolen Niels Brocks merkantile uddannelser.
5. december 2012

Mangfoldigheden er et røgslør

Det klinger hult at høre forældre/forbrugere råbe højt om sammenhængskraft i en tid med hysterisk stigende individualisme. At mangfoldigheden skulle være en forudsætning for sammenhængskraft, dannelse og bruddet med den sociale arv er det rene nonsens. Debatten dækker bare over nedskæringer
Det klinger hult at høre forældre/forbrugere råbe højt om sammenhængskraft i en tid med hysterisk stigende individualisme. At mangfoldigheden skulle være en forudsætning for sammenhængskraft, dannelse og bruddet med den sociale arv er det rene nonsens. Debatten dækker bare over nedskæringer
19. november 2012

Privatskolehetz skader folkeskolen

Engang var lilleskolerne stedet, hvorfra nye pædagogiske tanker bredte sig til folkeskolen. I dag er de de frelste politikeres prügelknabe. Begrænser vi adgangen risikerer at ødelægge udviklingen og eksperimenterne med pædagogikker i et skolesystem, hvoraf mange gode ideer senere er vandret over i folkeskolen og et blevet allemandseje.
17. november 2012

Vi skylder stadig en løsning de opdelte skoler

Når undersøgelser viser, at stærke elever trækker de svage op, er det vel ikke underligt, at vi stræber efter en bred folkeskole? Hvis mere socialt ansvar blandt fri- og privatskoler hjulpet på vej af økonomiske incitamenter ikke er løsningen, hvad er så? Det skylder modstanderne stadig et svar på.
Kommentar
1. november 2012

Derfor er der mange privatskoler i København

Når nogle københavnske folkeskoler får færre penge pr. elev end de frie grundskoler, er det, fordi kommunens skolepolitik økonomisk udsulter de skoler med flest middelklassebørn. Derved presses de børn over i privatskolen, som kommunen – med Anne Vang (S) i spidsen – så kan drive hetz imod
Nyhed
18. oktober 2012

Privatskoler er ikke kun et københavnerfænomen

I Danmarks fire største kommuner er andelen af børn i privatskoler steget støt de seneste ti år, men børne- og undervisnings-ministeren afviser at reducere støtten til skolerne. I landets største bykommuner undrer man sig: Løfter privatskolerne ikke et socialt ansvar, skal de kunne mærke det på pengepungen, lyder det fra Aarhus
De fleste privatskoler tager ikke nok socialt ansvar, mener blandt andre formanden for børne- og ungeudvalget i Aarhus.
Interview
18. oktober 2012

Skolepanel: Nej til Vangs ændringer

Informations Skolepanel er ikke begejstret for borgmester Anne Vangs forslag om at ændre tilskudene til fri- og privatskoler. Et markant flertal af panelets deltagere er kritiske
Leder
15. oktober 2012

Hvorfor folkeskolen?

Ingen politikere formår rigtigt at bruge deres politiske platform til at forklare, hvorfor det også i 2012 er af afgørende betydning for middelklassens børn at møde høj og lav i skolen – at lære »at leve sammen«
Læserbrev
12. oktober 2012

Det er vores børn, ikke statens

Hvis man er fortvivlet over, at forældre tænker på eget afkom først, må man blive mindet om, at børnene tilhører forældrene – ikke staten
Kommentar
10. oktober 2012

Her er mit bud på ret og pligt i folkeskolen

Ret og pligt. Det er nøgleord for et samfund, der fungerer. For skoler, hospitaler og jobcentre, der fungerer. Det kan de fleste danskere være enige om. Især når beskrivelsen er overordnet og floskuløs. For hvad er det egentlig, du har ret til i folkeskolen? Og hvordan gør du din pligt?
Ret og pligt. Det er nøgleord for et samfund, der fungerer. For skoler, hospitaler og jobcentre, der fungerer. Det kan de fleste danskere være enige om. Især når beskrivelsen er overordnet og floskuløs. For hvad er det egentlig, du har ret til i folkeskolen? Og hvordan gør du din pligt?

Sider

  • Kronik
    4. april 2011

    Inklusion er godt - men ikke for enhver pris

    Der er tale om omsorgssvigt på højt plan, når regeringen vil spare millioner ved at tvinge børn med særlige behov fra specialskolerne over i den billigere, almindelige folkeskole. Vi skal spare ved at investere i folkeskolen, så den bliver mere rummelig
    'Det store frikvarter er en væsentlig ekskluderende faktor i folkeskolen,' skriver Københavns Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang og nævner som eksempel børn med autistiske tendenser, der ikke kan kapere en kæmpestor gård med over hundrede børn og ganske få voksne. For at folkeskolen skal kunne inkludere flere børn, skal den kunne tilbyde mindre fysiske enheder med flere voksne, der kan hjælpe børnene med at få struktur på frikvarteret.