Person

Anne Vang

Læserne spørger: Anne Vang

»Jeg skal ikke udelukke, at jeg en skønne dag om mange år vender tilbage til politik. Jeg er bidt af en gal politisk bacille ...«

Mangfoldigheden er et røgslør

Det klinger hult at høre forældre/forbrugere råbe højt om sammenhængskraft i en tid med hysterisk stigende individualisme. At mangfoldigheden skulle være en forudsætning for sammenhængskraft, dannelse og bruddet med den sociale arv er det rene nonsens. Debatten dækker bare over nedskæringer

Privatskolehetz skader folkeskolen

Engang var lilleskolerne stedet, hvorfra nye pædagogiske tanker bredte sig til folkeskolen. I dag er de de frelste politikeres prügelknabe. Begrænser vi adgangen risikerer at ødelægge udviklingen og eksperimenterne med pædagogikker i et skolesystem, hvoraf mange gode ideer senere er vandret over i folkeskolen og et blevet allemandseje.

Vi skylder stadig en løsning de opdelte skoler

Når undersøgelser viser, at stærke elever trækker de svage op, er det vel ikke underligt, at vi stræber efter en bred folkeskole? Hvis mere socialt ansvar blandt fri- og privatskoler hjulpet på vej af økonomiske incitamenter ikke er løsningen, hvad er så? Det skylder modstanderne stadig et svar på.

Derfor er der mange privatskoler i København

Når nogle københavnske folkeskoler får færre penge pr. elev end de frie grundskoler, er det, fordi kommunens skolepolitik økonomisk udsulter de skoler med flest middelklassebørn. Derved presses de børn over i privatskolen, som kommunen – med Anne Vang (S) i spidsen – så kan drive hetz imod

Privatskoler er ikke kun et københavnerfænomen

I Danmarks fire største kommuner er andelen af børn i privatskoler steget støt de seneste ti år, men børne- og undervisnings-ministeren afviser at reducere støtten til skolerne. I landets største bykommuner undrer man sig: Løfter privatskolerne ikke et socialt ansvar, skal de kunne mærke det på pengepungen, lyder det fra Aarhus

Skolepanel: Nej til Vangs ændringer

Informations Skolepanel er ikke begejstret for borgmester Anne Vangs forslag om at ændre tilskudene til fri- og privatskoler. Et markant flertal af panelets deltagere er kritiske

Hvorfor folkeskolen?

Ingen politikere formår rigtigt at bruge deres politiske platform til at forklare, hvorfor det også i 2012 er af afgørende betydning for middelklassens børn at møde høj og lav i skolen – at lære »at leve sammen«

Det er vores børn, ikke statens

Hvis man er fortvivlet over, at forældre tænker på eget afkom først, må man blive mindet om, at børnene tilhører forældrene – ikke staten

Her er mit bud på ret og pligt i folkeskolen

Ret og pligt. Det er nøgleord for et samfund, der fungerer. For skoler, hospitaler og jobcentre, der fungerer. Det kan de fleste danskere være enige om. Især når beskrivelsen er overordnet og floskuløs. For hvad er det egentlig, du har ret til i folkeskolen? Og hvordan gør du din pligt?

Sider

Mest læste

  1. Støtten til privatskolerne skal skæres ’markant’, medmindre de påtager sig et større socialt ansvar. I hvert fald hvis det står til børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, der nu fremlægger et forslag til en ny finansieringsmodel, som også undervisningsministeren er positiv over for
  2. Det virker bedaget, at høj faglighed skulle komme til udtrykt ved, at man sidder alene og sveder over bøgerne
  3. Hvis man er fortvivlet over, at forældre tænker på eget afkom først, må man blive mindet om, at børnene tilhører forældrene – ikke staten
  4. Ingen politikere formår rigtigt at bruge deres politiske platform til at forklare, hvorfor det også i 2012 er af afgørende betydning for middelklassens børn at møde høj og lav i skolen – at lære »at leve sammen«
  5. Når nogle københavnske folkeskoler får færre penge pr. elev end de frie grundskoler, er det, fordi kommunens skolepolitik økonomisk udsulter de skoler med flest middelklassebørn. Derved presses de børn over i privatskolen, som kommunen – med Anne Vang (S) i spidsen – så kan drive hetz imod
  6. Ønsket om at ændre det økonomiske tilskud til privatskolerne sigter på at lade danskernes skattekroner følge de børn og de skoler, der har det største behov. Uanset om de er private eller ej
  7. Det frie skolevalg stiller krav. Antorini er nødt til at lade storbykommunerne bruge mere radikale midler og tillade, at de selv i højere grad kan administrere det frie skolevalg
  8. På Nørrebro i København er folkeskolen ikke længere at betragte som folkets skole, advarer professor. Borgmester anerkender problemet, men mener at politikerne har taget fat om det – bl.a. ved at ændre på skoledistriktet