Menu
Log ind

Person

Aristoteles

Aristoteles sammenblandede ikke Gud og det levende

Også uden for de traditionelle akademiske institutioner kan der bedrives hæderlig og grundig forskning. Forskning, der ifølge Annick Stevens tjener sit eget frigørende formål, selv om det handler om en så gammel traver som Aristoteles

Jaime Rosales pudser smukt og stilsikkert Aristoteles af i sit stilfulde skæbnedrama ’Petra’

Jaime Rosales skaber smukt en tidløs stemning af klassisk tragedie i sit stramt komponerede skæbnedrama ’Petra’ tilsat dansk korkomposition
Vi udvider begrebet had, når vi bruger det om alle hadforbrydelser og -tale, mener Thomas Brudholm og Birgitte Schepelern. Her en demonstrant til en ’White Lives Matter’-demonstration i USA.

Måske er hadet ikke så farligt for vores demokrati, som vi gør det til

Med lovgivning mod hadprædikanter, hadforbrydelser og hadtale er det i dag en veletableret målsætning at bekæmpe hadet i vores samfund. Men den kamp risikerer at skygge for hadets nuancer og årsager, mener to danske forskere. I en ny bog sætter de spørgsmålstegn ved, om hadet er så uforeneligt med vores demokrati

Visdom fra sygdom?

I sin seneste bog forsøger Jonathan Lear på sprogligt og teoretisk veloplagt manér at bringe filosofien og psykoanalysen i dialog. Det lykkes i vid udstrækning for Lear at argumentere overbevisende for, at de to discipliner i virkeligheden ikke rigtig kan klare sig uden hinanden – men at det først for alvor slår teoretiske gnister, når Freud og filosofferne slår pjalterne sammen
Elinor Ostrom er den eneste kvinde, der har fået tildelt Nobelprisen i økonomi. I gymnasiet fik hun at vide, at økonomi ikke var noget for piger

Den eneste kvinde, der har fået tildelt Nobelprisen i økonomi, anviste en tredje vej mellem privatisering og statseje

Elinor Ostrom er den eneste kvinde, der har fået tildelt Nobelprisen i økonomi. I gymnasiet fik hun at vide, at økonomi ikke var noget for piger
Richie Porte bliver tilset efter sit styrt.

Tour de France er en rullende tragedie

Cykelløb viser os en side af tilværelsen, hvor ulykken altid venter og optræder pludseligt. Det er en fortælling, der belærer seeren om frygt og medlidenhed præcis som en græsk tragedie

Vi har aldrig lært at høre autoriteten i en kvindestemme

I den vestlige kultur har kvinden fra begyndelsen været den, der altid må holdes på afstand fra magten. I en ny bog opsporer den engelske professor Mary Beard de kulturelle tråde, der væver antikkens lovpriste forfattere sammen med nutidens misogyne internet-trolls
Demokrati
    Flere fremtrædende demokratieksperter har i årenes løb leget med tanken om at indføre borger-lodtrækninger som en fast del af demokratiet, og senest har tre danske magtforskere fra CBS i bogen Tæm eliten foreslået, at Folketinget tilføjes et andetkammer bestående af 300 borgere, der er valgt ved lodtrækning. ’Vi skal naturligvis ikke have et direkte demokrati som i Athen, men jeg synes faktisk, at man godt kan lære af de gamle grækere,’ siger Morgens Herman Hansen.

Vi skal ikke være så bange for folket – det er klogere, end man tror

Hvis vi virkelig vil stoppe populisterne, skal vi turde give folket magt. Det mener Mogens Herman Hansen, der er en af verdens førende eksperter i det antikke demokrati. Vi kunne begynde med at lave lodtrækninger blandt alle danskere og placere de heldige vindere i en nyt borgerting. Det ville puste noget folkelighed ind i magteliten. For som han siger: ’Almindelige borgere er langt mere ansvarsbevidste og kloge, end man tror’
Peter Madsens ubåd Nautilus i Københavns Nordhavn.

Ved at kigge verdens farer lige ind i øjnene forsøger vi at komme overens med vores egen dødelighed

En spektakulær mordgåde har de seneste uger forvandlet Danmark til en nation af kriminalreportere. Vi kan næsten ikke holde ud at læse mere om sagens drabelige detaljer, men vi kan heller ikke holde ud at lade være. Selv de, der holder sig for øjnene, kigger ud mellem fingrene. Hvorfor?

Bogfolk

Bogfolk fra dagens avis

Sider

Mest læste

  1. Fremmedgørelse og erfaringstab i det forhastede samfund
    Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?
  2. Engang lærte araberne os at tænke
    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  3. Velkommen til Aristoteles
    Den enestående danske oldtidshistoriker Mogens Herman Hansen har skrevet en lille perle om en af de store klassikere
  4. Er samfundsvidenskaben videnskabelig? ....og kan den nogensinde være det?
    Ny amerikansk debatbog diskuterer den danske planlægger Bent Flyvbjergs idealer for en symbiotisk forståelse af teori, praksis, metode og samfundsforskerens rolle som offentlig intellektuel
  5. Genopfind socialvidenskaberne
    I en tankevækkende ny bog viser socialforskeren Bent Flyvbjerg, hvordan de humanistiske, politiske og sociale videnskaber igen kan komme til magt og agt – nemlig ved at lade være med at efterligne den naturvidenskabelige tankegang
  6. Derrida foran døren
    Den franske filosof Jacques Derrida er verdensberømt for sin tænkning. Livet igennem har han udforsket og genåbnet de filosofiske tanker, der skulle forestille at være entydige og perfekte for at afdække, hvad hidtidig filosofi ikke har evnet at sætte på formler. I dag bliver han læst og fejret af filosoffer, feminister, sociologer og litterater
  7. Vi skal ikke være så bange for folket – det er klogere, end man tror
    Hvis vi virkelig vil stoppe populisterne, skal vi turde give folket magt. Det mener Mogens Herman Hansen, der er en af verdens førende eksperter i det antikke demokrati. Vi kunne begynde med at lave lodtrækninger blandt alle danskere og placere de heldige vindere i en nyt borgerting. Det ville puste noget folkelighed ind i magteliten. For som han siger: ’Almindelige borgere er langt mere ansvarsbevidste og kloge, end man tror’
  8. Gud lige i synet
    Et imponerende ambitiøst værk om de æstetiske ideers historie tager livtag med begrebet ’guddommelighedserfaring’ i kunsten fra Antikken til i dag