Menu

PRØV AVISEN

Log ind

Person

Aristoteles

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Almanak
28. januar 2023

Det er tid til at løfte hovedet og strække sig mod skyerne

Velkommen til Informations almanak, som hver uge udforsker den forunderlige natur, der er lige foran os. I denne uge: Skyer
Velkommen til Informations almanak, som hver uge udforsker den forunderlige natur, der er lige foran os. I denne uge: Skyer
Anmeldelse
24. september 2022

Alle bør tage livtag med Hegel. Ny oversættelse af tekster om dialektikken er en god lejlighed

En lille samling med nye danske oversættelser viser, hvordan filosoffen G.W.F. Hegel stadig ægger til strid og stedsegrøn inspiration
En lille samling med nye danske oversættelser viser, hvordan filosoffen G.W.F. Hegel stadig ægger til strid og stedsegrøn inspiration
Essay
3. september 2022

Søren Gosvig Olesen: Det postfaktuelle samfund findes ikke

Ovre i USA er de kommet frem til, at vi lever i et »postfaktuelt« samfund. Man får indtryk af, at vi før levede i et samfund baseret på fakta. Sådan et har imidlertid aldrig eksisteret
Ovre i USA er de kommet frem til, at vi lever i et »postfaktuelt« samfund. Man får indtryk af, at vi før levede i et samfund baseret på fakta. Sådan et har imidlertid aldrig eksisteret
Leder
15. juli 2022

Komedie er meget mere end underholdning. Der er noget, vi kun kan holde ud, hvis vi kan grine af det

Historisk har tragedien fået mere opmærksomhed og status end komedien, men det er en skam, for man skal ikke underkende komediens kritiske og forløsende effekt. Holberg var en mester i komedien og at vise sandheden med latter
Komedien skal ikke tages mindre seriøst end tragedier. En god komedie beskæftiger sig ikke kun med det overfladiske, men har og er samfundskritisk.
Anmeldelse
19. marts 2022

Ny bog præsenterer en tvivlsom tese, om dengang den moderne stat kom til verden

I en ny bog udfolder den politiske teoretiker Charlotte Epstein en dristig tese om den moderne stats fødsel. Lidt for dristig
I en ny bog udfolder den politiske teoretiker Charlotte Epstein en dristig tese om den moderne stats fødsel. Lidt for dristig
Anmeldelse
16. marts 2022

Euripides’ Medea bliver på Skuespilhuset gjort til en stærk kvinde, men det kniber med balancen

Signe Egholm Olsen er en stærk Medea over for Rasmus Bjergs poppede Jason i den græske tragedie på Skuespilhuset med skønsang og grumhed. Tilsat tre minutters eminent magtspil af Jens Jørn Spottag
Signe Egholm Olsen bliver mest interessant i det glimt, hvor hun åbner for smerten i sin stærke fortolkning af den frygtindgydende tragedieskikkelse i ’Medea’ på Skuespilhuset. Her over for Jens Jørn Spottag som kong Kreon uden for hendes parcelhus med de to bange sønner bag vinduerne.
Anmeldelse
29. januar 2022

Et af filosofiens vigtigste – og vanskeligste – værker er endelig udkommet på dansk

Omsider kan man få fingre i et af filosofihistoriens væsentligste værker på dansk. Aristoteles’ ’Metafysik’ er tung at danse med – men den antikke klassiker er også fuldstændig umulig at komme udenom for den visdomsbegærlige læser
Thomas Schwarz Wentzer har lavet et særdeles hjælpsomt »Efterskrift« til den danske oversættelse af Aristoteles’ Metafysik
Anmeldelse
15. januar 2022

Filosoffen Martha Nussbaum giver os en ramme til at forstå verden – og inspiration til at ændre den

I et polemisk opgør med de politikere og økonomer, der hævder, at livskvalitet udspringer af økonomisk vækst, forsøger den verdensberømte filosof Martha Nussbaum at skitsere en teori om social retfærdighed for det 21. århundrede. Det slipper hun ganske godt fra
Med sin såkaldte kapabilitetstilgang til det gode liv stiller Nussbaum et spørgsmål, der lyder relativt simpelt, men langtfra er det: Hvad er folk faktisk i stand til at gøre med de muligheder, de har?
Anmeldelse
30. oktober 2021

Trebindsmesterværk undersøger, hvad der har fået os til at sprutte af grin gennem tiden

I et idéhistorisk storværk om det lattermilde menneske kortlægger den svenske teologiprofessor Ola Sigurdson forbindelseslinjerne mellem humor, subjektivitet og transcendens med både lup og vingefang
I et idéhistorisk storværk om det lattermilde menneske kortlægger den svenske teologiprofessor Ola Sigurdson forbindelseslinjerne mellem humor, subjektivitet og transcendens med både lup og vingefang
Anmeldelse
16. oktober 2021

Norsk kulturhistoriker gennemgår 2.700 års forsøg på at definere, hvad en sjæl egentlig er

Den norske kulturhistoriker Ole Martin Høystad har skrevet et beundringsværdigt værk om menneskets forsøg på at definere sjælen gennem tiden – og hvordan den udviklede sig fra et religiøst til et psykologisk fænomen
Den norske kulturhistoriker Ole Martin Høystad har skrevet et beundringsværdigt værk om menneskets forsøg på at definere sjælen gennem tiden – og hvordan den udviklede sig fra et religiøst til et psykologisk fænomen

Sider

  • Anmeldelse
    27. oktober 2012

    Fremmedgørelse og erfaringstab i det forhastede samfund

    Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?
    Skyggeliv. Hartmut Rosas kongstanke er, at ikke bare livets hast, men også fremmedgørelsen over det tager til i den senmoderne verden. Vi befærder i stigende grad ikke-steder og lever steder, hvor vi ikke føler os hjemme.
  • Feature
    18. september 2021

    Arbejdets rolle i vores liv har ændret sig. Her er historien fra ottetimersdagen til grænseløst arbejde

    Der er mange følelser og holdninger forbundet med vores forhold til at gå på arbejde. Det var tydeligt at se i reaktionerne på Mette Frederiksens nylige udtalelse om, at arbejdet ikke behøver at være lystbetonet. Historisk set har arbejdets rolle i vores liv forandret sig i takt med samfundets udvikling. I en ny serie dykker Information ned i arbejdets betydning, både dengang og i dag
    Der er mange følelser og holdninger forbundet med vores forhold til at gå på arbejde. Det var tydeligt at se i reaktionerne på Mette Frederiksens nylige udtalelse om, at arbejdet ikke behøver at være lystbetonet. Historisk set har arbejdets rolle i vores liv forandret sig i takt med samfundets udvikling. I en ny serie dykker Information ned i arbejdets betydning, både dengang og i dag
  • 2. november 2001

    Engang lærte araberne os at tænke

    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  • Naturvidenskab
    30. januar 2021

    Her er den absurd korte historie om, hvordan vi opdagede, at mennesket ikke er verdens navle

    De seneste femhundrede år har været én lang degradering af menneskets plads i universet. Fra vi i årtusinder var de stolte beboere i centrum af verden, cirkulerede vi pludselig rundt på en ubetydelig planet. Her er en absurd kort gennemgang af stolte verdensbilleder, der stod for fald
    De seneste femhundrede år har været én lang degradering af menneskets plads i universet. Fra vi i årtusinder var de stolte beboere i centrum af verden, cirkulerede vi pludselig rundt på en ubetydelig planet. Her er en absurd kort gennemgang af stolte verdensbilleder, der stod for fald
  • Anmeldelse
    6. april 2013

    Velkommen til Aristoteles

    Den enestående danske oldtidshistoriker Mogens Herman Hansen har skrevet en lille perle om en af de store klassikere
    Aristoteles. Græsk filosof 384-322 f.v.t. Sammen med Platon regnes han for den, der har haft størst indflydelse på den vestlige verdens tanker. Som 18-årig blev han elev på Akademiet i Athen under Platon. Siden blev han bl.a. lærer for Alexander den Store. Ill: Gravering fra 1600-talet af og Philipp Kilia
  • Interview
    28. oktober 2017

    Vi skal ikke være så bange for folket – det er klogere, end man tror

    Hvis vi virkelig vil stoppe populisterne, skal vi turde give folket magt. Det mener Mogens Herman Hansen, der er en af verdens førende eksperter i det antikke demokrati. Vi kunne begynde med at lave lodtrækninger blandt alle danskere og placere de heldige vindere i en nyt borgerting. Det ville puste noget folkelighed ind i magteliten. For som han siger: ’Almindelige borgere er langt mere ansvarsbevidste og kloge, end man tror’
        Flere fremtrædende demokratieksperter har i årenes løb leget med tanken om at indføre borger-lodtrækninger som en fast del af demokratiet, og senest har tre danske magtforskere fra CBS i bogen Tæm eliten foreslået, at Folketinget tilføjes et andetkammer bestående af 300 borgere, der er valgt ved lodtrækning. ’Vi skal naturligvis ikke have et direkte demokrati som i Athen, men jeg synes faktisk, at man godt kan lære af de gamle grækere,’ siger Morgens Herman Hansen.
  • Essay
    3. september 2022

    Søren Gosvig Olesen: Det postfaktuelle samfund findes ikke

    Ovre i USA er de kommet frem til, at vi lever i et »postfaktuelt« samfund. Man får indtryk af, at vi før levede i et samfund baseret på fakta. Sådan et har imidlertid aldrig eksisteret
    Ovre i USA er de kommet frem til, at vi lever i et »postfaktuelt« samfund. Man får indtryk af, at vi før levede i et samfund baseret på fakta. Sådan et har imidlertid aldrig eksisteret
  • Anmeldelse
    24. september 2021

    Solvej Balles syvbinds romanserie har nu taget en overraskende drejning

    Med tredje bind af ’Om udregning af rumfang’ tager Solvej Balles romanværk en markant drejning i retning af generel civilisationskritik
    Solvej Balle kaster sig i tredje bind af ’Om udregning af rumfang’ ud i noget så gammeldags som konstruktion af et plot.