Person

Aristoteles

Anmeldelse
12. december 2020

Ny bog: Liberalismens idé om frihed er »en rambuk imod demokratiet«

Ifølge idéhistorikeren Annelien de Dijn må forestillingen om frihed som fravær af statslig indblanding forstås som en moderne modreaktion på en antik, demokratisk forestilling om frihed som medindflydelse
Liberale tænkere som John Stuart Mill fremstillede sig selv som beskyttere af minoriteter over for truslen om ’majoritetens tyranni’. »Det lyder flot, og så behøvede man jo ikke råbe for højt op om, at den minoritet, der skulle beskyttes, var de rige, og at den rettighed, der skulle garanteres og respekteres af staten, først og fremmest var ejendomsretten,« skriver Søren Mau.
Anmeldelse
5. december 2020

Den intellektuelle spradebasse Simon Critchley har gjort sig umage med bog om de græske tragedier

Den intellektuelle altmuligmand Simon Critchley har med ’Tragedy, the Greeks, and Us’ skrevet en hæsblæsende bog om græsk tragedie, som argumenterer for, at tragediedigterne var større tænkere end Antikkens hæderkronede filosoffer
Critchley er ganske vist ikke – og det vedstår han åbent – specialist inden for antik filosofi endsige oldgræsk grammatik, men han er helt åbenlyst godt hjemme i litteraturen, og han har i denne bog slet og ret gjort sig umage. Arkivfoto.
Essay
12. september 2020

Filosof: Det nytter ikke at ville lukke døren til Facebook

Facebook kan være et hæsligt sted at debattere. Men hvis man anerkender vigtigheden af en levende og åben offentlig debat, skal man ikke erklære de rum, den foregår i, for uegnede
Aristoteles og Platon i midten af Rafaels berømte renæssancemaleri ’Skolen i Athen’. Grundbetingelserne for debatten på Facebook blev beskrevet allerede af Aristoteles med hans ’pathos, logos og ethos’. Men deres indbyrdes vægtning er markant ændret, så især ’ethos’ har fået mere plads at boltre sig på.
Anmeldelse
16. maj 2020

Traileren og andre ting, som filosoffen Descartes ser dem

Descartes er blevet tilskrevet sjælens løsrivelse fra legemet på en facon, som påvirker tænkningen den dag i dag. Det har næret en unødvendig konflikt mellem virkeligheden og vores opfattelse af den. Men den moderne filosofis fader kan beskrive og opfatte både planter, dyr og trailere, viser ny bog
Hudsult
2. april 2020

Du må ikke røre! Lige nu rammer hudsulten os alle

Vi befinder os i øjeblikket midt i et verdensomspændende socialpsykologisk eksperiment, der vil gøre os alle klogere på betydningen af menneskelig berøring. Med hjælp fra en professor i sexologi og en fænomenologisk filosof skriver Informations karantæneramte kulturjournalist om at være frarøvet fysisk kontakt i en coronatid
Vi befinder os i øjeblikket midt i et verdensomspændende socialpsykologisk eksperiment, der vil gøre os alle klogere på betydningen af menneskelig berøring. Med hjælp fra en professor i sexologi og en fænomenologisk filosof skriver Informations karantæneramte kulturjournalist om at være frarøvet fysisk kontakt i en coronatid
Feature
14. marts 2020

Coronaen tvinger os til at være sammen om at være alene

Danmark er blevet sendt hjem fra arbejde. Nu skal vi hjælpe hinanden ved at være alene. Måske bliver det utåleligt og ensomt, men isolation kan også føre til frigørelse, nye perspektiver og store erkendelser. Vi har kigget nærmere på ’alenehed’ i kulturhistorien
I kulturhistorien er den afsondrede forbundet med en særlig magi. Filosoffen i grotten, profeten i ørkenen, forfatteren i skoven. At være alene kan være vejen til frigørelse, renselse og store erkendelser.
Anmeldelse
28. september 2019

Aristoteles sammenblandede ikke Gud og det levende

Også uden for de traditionelle akademiske institutioner kan der bedrives hæderlig og grundig forskning. Forskning, der ifølge Annick Stevens tjener sit eget frigørende formål, selv om det handler om en så gammel traver som Aristoteles
Anmeldelse
15. august 2019

Jaime Rosales pudser smukt og stilsikkert Aristoteles af i sit stilfulde skæbnedrama ’Petra’

Jaime Rosales skaber smukt en tidløs stemning af klassisk tragedie i sit stramt komponerede skæbnedrama ’Petra’ tilsat dansk korkomposition
Baggrund
27. april 2019

Måske er hadet ikke så farligt for vores demokrati, som vi gør det til

Med lovgivning mod hadprædikanter, hadforbrydelser og hadtale er det i dag en veletableret målsætning at bekæmpe hadet i vores samfund. Men den kamp risikerer at skygge for hadets nuancer og årsager, mener to danske forskere. I en ny bog sætter de spørgsmålstegn ved, om hadet er så uforeneligt med vores demokrati
Vi udvider begrebet had, når vi bruger det om alle hadforbrydelser og -tale, mener Thomas Brudholm og Birgitte Schepelern. Her en demonstrant til en ’White Lives Matter’-demonstration i USA.
Anmeldelse
1. december 2018

Visdom fra sygdom?

I sin seneste bog forsøger Jonathan Lear på sprogligt og teoretisk veloplagt manér at bringe filosofien og psykoanalysen i dialog. Det lykkes i vid udstrækning for Lear at argumentere overbevisende for, at de to discipliner i virkeligheden ikke rigtig kan klare sig uden hinanden – men at det først for alvor slår teoretiske gnister, når Freud og filosofferne slår pjalterne sammen

Sider

  • 2. november 2001

    Engang lærte araberne os at tænke

    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  • Anmeldelse
    27. oktober 2012

    Fremmedgørelse og erfaringstab i det forhastede samfund

    Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?
    Skyggeliv. Hartmut Rosas kongstanke er, at ikke bare livets hast, men også fremmedgørelsen over det tager til  i den senmoderne verden. Vi befærder i stigende grad ikke-steder og lever steder, hvor vi ikke føler os hjemme.
  • Anmeldelse
    6. april 2013

    Velkommen til Aristoteles

    Den enestående danske oldtidshistoriker Mogens Herman Hansen har skrevet en lille perle om en af de store klassikere
    Aristoteles. Græsk filosof 384-322 f.v.t. Sammen med Platon regnes han for den, der har haft størst indflydelse på den vestlige verdens tanker. Som 18-årig blev han elev på Akademiet i Athen under Platon. Siden blev han bl.a. lærer for Alexander den Store. Ill: Gravering fra 1600-talet  af og Philipp Kilia
  • Naturvidenskab
    30. januar 2021

    Her er den absurd korte historie om, hvordan vi opdagede, at mennesket ikke er verdens navle

    De seneste femhundrede år har været én lang degradering af menneskets plads i universet. Fra vi i årtusinder var de stolte beboere i centrum af verden, cirkulerede vi pludselig rundt på en ubetydelig planet. Her er en absurd kort gennemgang af stolte verdensbilleder, der stod for fald
    De seneste femhundrede år har været én lang degradering af menneskets plads i universet. Fra vi i årtusinder var de stolte beboere i centrum af verden, cirkulerede vi pludselig rundt på en ubetydelig planet. Her er en absurd kort gennemgang af stolte verdensbilleder, der stod for fald
  • Interview
    28. oktober 2017

    Vi skal ikke være så bange for folket – det er klogere, end man tror

    Hvis vi virkelig vil stoppe populisterne, skal vi turde give folket magt. Det mener Mogens Herman Hansen, der er en af verdens førende eksperter i det antikke demokrati. Vi kunne begynde med at lave lodtrækninger blandt alle danskere og placere de heldige vindere i en nyt borgerting. Det ville puste noget folkelighed ind i magteliten. For som han siger: ’Almindelige borgere er langt mere ansvarsbevidste og kloge, end man tror’
     

 

Flere fremtrædende demokratieksperter har i årenes løb leget med tanken om at indføre borger-lodtrækninger som en fast del af demokratiet, og senest har tre danske magtforskere fra CBS i bogen Tæm eliten foreslået, at Folketinget tilføjes et andetkammer bestående af 300 borgere, der er valgt ved lodtrækning. ’Vi skal naturligvis ikke have et direkte demokrati som i Athen, men jeg synes faktisk, at man godt kan lære af de gamle grækere,’ siger Morgens Herman Hansen.
  • Feature
    18. september 2021

    Arbejdets rolle i vores liv har ændret sig. Her er historien fra ottetimersdagen til grænseløst arbejde

    Der er mange følelser og holdninger forbundet med vores forhold til at gå på arbejde. Det var tydeligt at se i reaktionerne på Mette Frederiksens nylige udtalelse om, at arbejdet ikke behøver at være lystbetonet. Historisk set har arbejdets rolle i vores liv forandret sig i takt med samfundets udvikling. I en ny serie dykker Information ned i arbejdets betydning, både dengang og i dag
    Der er mange følelser og holdninger forbundet med vores forhold til at gå på arbejde. Det var tydeligt at se i reaktionerne på Mette Frederiksens nylige udtalelse om, at arbejdet ikke behøver at være lystbetonet. Historisk set har arbejdets rolle i vores liv forandret sig i takt med samfundets udvikling. I en ny serie dykker Information ned i arbejdets betydning, både dengang og i dag
  • Anmeldelse
    24. september 2021

    Solvej Balles syvbinds romanserie har nu taget en overraskende drejning

    Med tredje bind af ’Om udregning af rumfang’ tager Solvej Balles romanværk en markant drejning i retning af generel civilisationskritik
    Solvej Balle kaster sig i tredje bind af ’Om udregning af rumfang’ ud i noget så gammeldags som konstruktion af et plot.
  • Hudsult
    2. april 2020

    Du må ikke røre! Lige nu rammer hudsulten os alle

    Vi befinder os i øjeblikket midt i et verdensomspændende socialpsykologisk eksperiment, der vil gøre os alle klogere på betydningen af menneskelig berøring. Med hjælp fra en professor i sexologi og en fænomenologisk filosof skriver Informations karantæneramte kulturjournalist om at være frarøvet fysisk kontakt i en coronatid
    Vi befinder os i øjeblikket midt i et verdensomspændende socialpsykologisk eksperiment, der vil gøre os alle klogere på betydningen af menneskelig berøring. Med hjælp fra en professor i sexologi og en fænomenologisk filosof skriver Informations karantæneramte kulturjournalist om at være frarøvet fysisk kontakt i en coronatid