Person

Aristoteles

Baggrund
16. oktober 2018

Den eneste kvinde, der har fået tildelt Nobelprisen i økonomi, anviste en tredje vej mellem privatisering og statseje

Elinor Ostrom er den eneste kvinde, der har fået tildelt Nobelprisen i økonomi. I gymnasiet fik hun at vide, at økonomi ikke var noget for piger
Elinor Ostrom er den eneste kvinde, der har fået tildelt Nobelprisen i økonomi. I gymnasiet fik hun at vide, at økonomi ikke var noget for piger
Essay
21. juli 2018

Tour de France er en rullende tragedie

Cykelløb viser os en side af tilværelsen, hvor ulykken altid venter og optræder pludseligt. Det er en fortælling, der belærer seeren om frygt og medlidenhed præcis som en græsk tragedie
Richie Porte bliver tilset efter sit styrt.
Anmeldelse
23. december 2017

Vi har aldrig lært at høre autoriteten i en kvindestemme

I den vestlige kultur har kvinden fra begyndelsen været den, der altid må holdes på afstand fra magten. I en ny bog opsporer den engelske professor Mary Beard de kulturelle tråde, der væver antikkens lovpriste forfattere sammen med nutidens misogyne internet-trolls
Interview
28. oktober 2017

Vi skal ikke være så bange for folket – det er klogere, end man tror

Hvis vi virkelig vil stoppe populisterne, skal vi turde give folket magt. Det mener Mogens Herman Hansen, der er en af verdens førende eksperter i det antikke demokrati. Vi kunne begynde med at lave lodtrækninger blandt alle danskere og placere de heldige vindere i en nyt borgerting. Det ville puste noget folkelighed ind i magteliten. For som han siger: ’Almindelige borgere er langt mere ansvarsbevidste og kloge, end man tror’
 

 

Flere fremtrædende demokratieksperter har i årenes løb leget med tanken om at indføre borger-lodtrækninger som en fast del af demokratiet, og senest har tre danske magtforskere fra CBS i bogen Tæm eliten foreslået, at Folketinget tilføjes et andetkammer bestående af 300 borgere, der er valgt ved lodtrækning. ’Vi skal naturligvis ikke have et direkte demokrati som i Athen, men jeg synes faktisk, at man godt kan lære af de gamle grækere,’ siger Morgens Herman Hansen.
Analyse
25. august 2017

Ved at kigge verdens farer lige ind i øjnene forsøger vi at komme overens med vores egen dødelighed

En spektakulær mordgåde har de seneste uger forvandlet Danmark til en nation af kriminalreportere. Vi kan næsten ikke holde ud at læse mere om sagens drabelige detaljer, men vi kan heller ikke holde ud at lade være. Selv de, der holder sig for øjnene, kigger ud mellem fingrene. Hvorfor?
Peter Madsens ubåd Nautilus i Københavns Nordhavn.
Folk
24. september 2016

Bogfolk

Bogfolk fra dagens avis
Anmeldelse
20. august 2016

Naturrettens genkomst som samfundskritik

Det fælles gode er truet af strid, magt og uforstand. Retsfilosoffen Peter Høilund præsenterer naturretten som en sammenhængende kritisk global målestok, men de imponerende og sympatiske tanker kaster mange problemer af sig
Nyhed
16. januar 2016

Angående ’Den ny mimesis’

Lektor, dr.phil. Marianne Stidsen kommenterer her sidste uges anmeldelse af hendes doktorafhandling ’Den ny mimesis’ om dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig
Anmeldelse
6. april 2013

Velkommen til Aristoteles

Den enestående danske oldtidshistoriker Mogens Herman Hansen har skrevet en lille perle om en af de store klassikere
Aristoteles. Græsk filosof 384-322 f.v.t. Sammen med Platon regnes han for den, der har haft størst indflydelse på den vestlige verdens tanker. Som 18-årig blev han elev på Akademiet i Athen under Platon. Siden blev han bl.a. lærer for Alexander den Store. Ill: Gravering fra 1600-talet  af og Philipp Kilia
Anmeldelse
1. december 2012

Vi er meget klogere end du og jeg

Rigtig god antologi skrevet af internationale forskere viser, hvordan almindelige mennesker i fællesskab kan udvikle intelligens og visdom, der står over, hvad de klogeste i ensomhed kan regne ud
Det kloge kollektiv. Tv-quizzen ’Hvem vil være millionær’ trækker på den kollektive intelligens, når deltagerne i en presset situation kan bruge en livline ved at overlade det til publikum at komme med det rigtige svar. Det kommer der som regel noget godt ud af.

Sider

  • 2. november 2001

    Engang lærte araberne os at tænke

    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  • Anmeldelse
    27. oktober 2012

    Fremmedgørelse og erfaringstab i det forhastede samfund

    Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?
    Skyggeliv. Hartmut Rosas kongstanke er, at ikke bare livets hast, men også fremmedgørelsen over det tager til  i den senmoderne verden. Vi befærder i stigende grad ikke-steder og lever steder, hvor vi ikke føler os hjemme.
  • Anmeldelse
    6. april 2013

    Velkommen til Aristoteles

    Den enestående danske oldtidshistoriker Mogens Herman Hansen har skrevet en lille perle om en af de store klassikere
    Aristoteles. Græsk filosof 384-322 f.v.t. Sammen med Platon regnes han for den, der har haft størst indflydelse på den vestlige verdens tanker. Som 18-årig blev han elev på Akademiet i Athen under Platon. Siden blev han bl.a. lærer for Alexander den Store. Ill: Gravering fra 1600-talet  af og Philipp Kilia
  • Naturvidenskab
    30. januar 2021

    Her er den absurd korte historie om, hvordan vi opdagede, at mennesket ikke er verdens navle

    De seneste femhundrede år har været én lang degradering af menneskets plads i universet. Fra vi i årtusinder var de stolte beboere i centrum af verden, cirkulerede vi pludselig rundt på en ubetydelig planet. Her er en absurd kort gennemgang af stolte verdensbilleder, der stod for fald
    De seneste femhundrede år har været én lang degradering af menneskets plads i universet. Fra vi i årtusinder var de stolte beboere i centrum af verden, cirkulerede vi pludselig rundt på en ubetydelig planet. Her er en absurd kort gennemgang af stolte verdensbilleder, der stod for fald
  • Interview
    28. oktober 2017

    Vi skal ikke være så bange for folket – det er klogere, end man tror

    Hvis vi virkelig vil stoppe populisterne, skal vi turde give folket magt. Det mener Mogens Herman Hansen, der er en af verdens førende eksperter i det antikke demokrati. Vi kunne begynde med at lave lodtrækninger blandt alle danskere og placere de heldige vindere i en nyt borgerting. Det ville puste noget folkelighed ind i magteliten. For som han siger: ’Almindelige borgere er langt mere ansvarsbevidste og kloge, end man tror’
     

 

Flere fremtrædende demokratieksperter har i årenes løb leget med tanken om at indføre borger-lodtrækninger som en fast del af demokratiet, og senest har tre danske magtforskere fra CBS i bogen Tæm eliten foreslået, at Folketinget tilføjes et andetkammer bestående af 300 borgere, der er valgt ved lodtrækning. ’Vi skal naturligvis ikke have et direkte demokrati som i Athen, men jeg synes faktisk, at man godt kan lære af de gamle grækere,’ siger Morgens Herman Hansen.
  • Feature
    18. september 2021

    Arbejdets rolle i vores liv har ændret sig. Her er historien fra ottetimersdagen til grænseløst arbejde

    Der er mange følelser og holdninger forbundet med vores forhold til at gå på arbejde. Det var tydeligt at se i reaktionerne på Mette Frederiksens nylige udtalelse om, at arbejdet ikke behøver at være lystbetonet. Historisk set har arbejdets rolle i vores liv forandret sig i takt med samfundets udvikling. I en ny serie dykker Information ned i arbejdets betydning, både dengang og i dag
    Der er mange følelser og holdninger forbundet med vores forhold til at gå på arbejde. Det var tydeligt at se i reaktionerne på Mette Frederiksens nylige udtalelse om, at arbejdet ikke behøver at være lystbetonet. Historisk set har arbejdets rolle i vores liv forandret sig i takt med samfundets udvikling. I en ny serie dykker Information ned i arbejdets betydning, både dengang og i dag
  • Anmeldelse
    24. september 2021

    Solvej Balles syvbinds romanserie har nu taget en overraskende drejning

    Med tredje bind af ’Om udregning af rumfang’ tager Solvej Balles romanværk en markant drejning i retning af generel civilisationskritik
    Solvej Balle kaster sig i tredje bind af ’Om udregning af rumfang’ ud i noget så gammeldags som konstruktion af et plot.
  • Hudsult
    2. april 2020

    Du må ikke røre! Lige nu rammer hudsulten os alle

    Vi befinder os i øjeblikket midt i et verdensomspændende socialpsykologisk eksperiment, der vil gøre os alle klogere på betydningen af menneskelig berøring. Med hjælp fra en professor i sexologi og en fænomenologisk filosof skriver Informations karantæneramte kulturjournalist om at være frarøvet fysisk kontakt i en coronatid
    Vi befinder os i øjeblikket midt i et verdensomspændende socialpsykologisk eksperiment, der vil gøre os alle klogere på betydningen af menneskelig berøring. Med hjælp fra en professor i sexologi og en fænomenologisk filosof skriver Informations karantæneramte kulturjournalist om at være frarøvet fysisk kontakt i en coronatid