Menu
Log ind

Person

Asger Jorn

Det nye Kirkeby-rum åbnede lørdag på Museum Jorn.

Museum Jorn skal sortere 15.000 Per Kirkeby-genstande: »Man kan ikke tillade sig at gå i panik«

Kunstneren Per Kirkeby har doneret op mod 15.000 genstande til Museum Jorn. »Som museumsmand tænker man altid 30-40 år frem, og det gør det lidt nemmere at overkomme,« siger Lucas Haberkorn, som er ansvarlig for museets samlinger. Men hvad gør man, når man modtager et helt bibliotek i 100 flyttekasser?
Asger Jorn, 1943, Fuglsang Kunstmuseum.

Revolutionen udebliver i udstilling om de revolutionære COBRA-kunstnere

COBRA-værker fra en privat tysk samling er sluppet løs på Fuglsang Kunstmuseum, men de vilde visioner i kunsten lander noget fladt i en uinspireret ophængning
Asger Jorn: ’Im anfang war das Bild’

Hvad sker der, når fire mennesker sættes til at kigge på et kunstværk i en hel time?

28 sekunder. Så kort tid bruger den gennemsnitlige museumsgæst på hvert værk på et kunstmuseum. I forbindelse med serien ’De moderne hjerner & kunsten’ udfordrer fire af kulturredaktionens journalister dén tendens ved at tilbringe intet mindre end 60 minutter med ét værk
Dann Thorleifsson og Arne Leivsgard ville lave urskiver af et Tal R-maleri til urfirmaet Lethos, men en dom af Sø- og Handelsretten har slået fast, at det i henhold til ophavsretsloven ikke er tilladt at købe et kunstværk, klippe det i stykker og sælge det videre.

Principiel dom: Man må ikke købe et kunstværk, klippe det i stykker og sælge det videre

Kunstnerduos forsøg på at skabe nye værker ud af et Tal R-maleri er ikke tilladt. Det slog Sø- og Handelsretten mandag fast i en opsigtvækkende og principiel sag om kunstnerisk ophavsret
Bortset fra et par dryp fra det 19. århundrede i form af Cezanne, Odilon Redon og en skøn litografi af George Baxter fra 1854 forestillende fortidsdyr, der vandrer rundt med borgerskabet i Crystal Palaces haveanlæg, er ’Prehistory – A Moderne Enigma’-udstillingen centreret om værker fra 1930’erne og op til 1980’erne.

Forhistorien, en uløst gåde

Ifølge udstillingen ’Prehistory, A Modern Enigma’ på Centre Pompidou i Paris er forhistorien en konstruktion fra det 19. århundrede, som fundamentalt ændrede vores arts selvforståelse. Men begrebet har endnu ikke udspillet sin rolle, og på kanten til en ny æra er det måske mere aktuelt end nogensinde før.
Dana Schutz’ maleri ’Open casket’ er inspireret af et ikonisk fotografi af drengen Emmet Till, der blev tæsket ihjel efter at være blevet beskyldt for at flirte med en hvid kvinde. Schutz blev udsat for massiv kritik, da maleriet blev vist på The Whitney i New York.

»Det ligner bare sådan noget lidt halvabstrakt klatmaleri, og jeg kan godt forstå, at man bliver pissed«

For kunstner og professor Ferdinand Ahm Krag ender Dana Schutz med at lave et dårligt kunstværk, når hun maler Emmett Till i sin kiste, fordi det bliver tydeligt, at hun mangler en forståelse for den lidelseshistorie, det billede repræsenterer. Derimod formår Asger Jorn med sit abstrakte maleri Stalingrad at skildre det ufortællelige ved krigens katastrofale lidelser
Asger Jorn i 1968 – samme år, hans storslåede bog ’La langue verte et la cuite’ udkom.

Jørn om Jorn

Et langskud fra en skrivende maler forlænget mod endnu ukendt mål af en lettere anfægtet filosof

Bogfolk

Bogfolk fra dagens avis
’Avantgarden overgiver sig aldrig’ (1962).

Nyfødt hundrede år efter

Udstillingen ’Asger Jorn – Rastløs Rebel’ frigør Jorn af etiketten som spontan ekspressionist og lægger nyt til forståelsen af hans kunst
Statens Museum for Kunst har i forbindelse med udstillingen om Asger Jorn fået fremstillet et bordfodboldbord for tre hold. Jorns ’triolektiske’ fodbold bliver billede på hans kritik af den firkantede dualisme. Hvis der altid er en tredje spiller på banen, så bliver positionerne aldrig fastlåste.

Jorn – den politiske tænker

I hundredåret for hans fødsel genfortolkes Asger Jorn. De politiske skrifter, der tidligere blev afvist som uforståelige og uvæsentlige, tegner i dag et billede af en kunstner, der altid stod i opposition til det etablerede. Hvis man vil forstå Jorns kunst, må man forstå hans ord

Sider

Mest læste

  1. Hvad sker der, når fire mennesker sættes til at kigge på et kunstværk i en hel time?
    28 sekunder. Så kort tid bruger den gennemsnitlige museumsgæst på hvert værk på et kunstmuseum. I forbindelse med serien ’De moderne hjerner & kunsten’ udfordrer fire af kulturredaktionens journalister dén tendens ved at tilbringe intet mindre end 60 minutter med ét værk
  2. »Det ligner bare sådan noget lidt halvabstrakt klatmaleri, og jeg kan godt forstå, at man bliver pissed«
    For kunstner og professor Ferdinand Ahm Krag ender Dana Schutz med at lave et dårligt kunstværk, når hun maler Emmett Till i sin kiste, fordi det bliver tydeligt, at hun mangler en forståelse for den lidelseshistorie, det billede repræsenterer. Derimod formår Asger Jorn med sit abstrakte maleri Stalingrad at skildre det ufortællelige ved krigens katastrofale lidelser
  3. Alvorlig satire eller fjollet underholdning
    Er satire bare smags- og konjunkturbestemt? Eller er den underlagt normative begrebs-dannelser? Hvordan forvaltes dét i givet fald af DR som public service? Fokuseres der tilstrækkeligt på at producere kritisk masse-satire og vedkommende samfundsdrama i et selvfortærende spektakulærsamfunds officielle tv-kanal?
  4. Verden ligger allerede for dine fødder
    Jorn er lige så stiv og definitiv, som han beskylder borgerskabet for at være, men heri ligger der også nogle store sandheder gemt
  5. Jorn for fuldt tryk
    Den lange rejse fra barndom gennem besættelsens lille trykkammer til det store, åbne nye. Asger Jorns komplette grafiske værk udstilles på Silkeborg Kunstmuseum
  6. Efterkrigstidens mørkeste billeder
    Jytte Rex har med sin nye bog om Palle Nielsen samlet et fremragende billedværk i dansk kunsthistorie. Men hvorfor har hun ikke benyttet lejligheden til samtidig at fortolke værket?
  7. Asger Jorn stiger i pris - Richard Mortensen falder
    Men en hvad bestemmer egentlig priserne i kunstverdenen? Prestige, investering og passion sender priserne på himmelflugt
  8. Musik-musketerer stjæler supercomputer
    De har stjålet verdens dyreste lydeffektcomputer fra Det Jyske Musikkonservatorium. Nu er maskinen blevet modificeret ikke bare udenpå, men helt ned i mikrochipsene - i en høj-teknologisk videreførelse af Marcel Duchamps og Asger Jorn. Information har mødt Goodiepal og hans nye bande og set og hørt det modificerede tyvegods