Person

Astrid Krag

Det er en svag stat og en skamløs statsminister, som opgiver sine egne borgere i Syrien

Mette Frederiksens begrundelse for den ultimative beslutning om at opgive danske børn og voksne og overlade dem til livsødelæggende skæbner i al-Hol-fangelejren i det nordlige Syrien er chokerende tynd, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme

Hvis man vil »lytte til børnene«, må man også høre deres uenighed

Med regeringens nye udspil for udsatte børn og unge hævder den at ville ’lytte til børnene’. Men det virker snarere, som om politikerne bruger de udsatte børn og unge som brikker i egen politiske selvpromovering uden at interessere sig for, hvad de egentlig mener, skriver Khaterah Parwani i denne klumme

Mini-ministerrokade styrker Socialdemokratiets provinsprofil og skyder kommunal valgkamp i gang

Omrokeringer på ministerholdet skal styrke Socialdemokratiets profil forud for efterårets kommunalvalg og den fortsatte coronakrise, der ser ud til at trække mindst lige så længe ud. Nærhed er det nye socialdemokratiske slagnummer, der faktisk rummer overraskende meget sprængkraft

Regeringen overvejer kompensation til de grønlandske ’eksperimentbørn’

Social- og indenrigsminister Astrid Krag er ikke afvisende over for at give økonomisk kompensation til de grønlandske børn, der i 1951 blev flyttet til Danmark, og som forleden fik en undskyldning fra statsministeren

Plejefamiliernes vilkår skal i fokus, hvis flere anbringelser skal blive en succes

Hvis udsatte børn skal placeres hyppigere og længerevarende i plejefamilier, som regeringen lægger op til, skal der være flere kompetente plejefamilier til rådighed – og de skal have ordentlige vilkår i ansættelsen, skriver familieplejer Lene Holmkvist i denne kommentar

Astrid Krags aversion mod private tilbud vinder over lysten til at hjælpe de mest sårbare

Når socialministeren vil forbyde private virksomheder at tjene penge på at drive bosteder, viser det, at hun er mere optaget af at bekæmpe dem end at sikre den bedste kvalitet for de allermest sårbare i samfundet, skriver Amalie Jensen fra Liberal Alliances Ungdom i dette debatindlæg

Regeringen vil hverken lytte til forældre eller fagfolk, når den anbringer udsatte børn

Snart fremlægger regeringen en ny lov, som formentlig vil føre til flere tvangsanbringelser. Men det er politisk uansvarligt at ønske flere anbringelser, når kommuner hverken er i stand til at overholde loven eller hjælpe forældre til anbragte børn, skriver tre repræsentanter for retssikkerhedsforeningen RIFT i dette debatindlæg

En lille formulering i udligningsloven kan skabe en »dødsspiral« for specialiserede botilbud

Når den nye udligningslov træder i kraft næste år, kan det blive markant dyrere at tilbyde eksempelvis personer med et handicap et specialiseret tilbud uden for kommunegrænsen. Eksperter frygter afspecialisering og dårligere behandling. Der er en evaluering på vej, men det er utilstrækkeligt, mener organisationer

Kommuner overholder ikke lovkrav om at inddrage børn i deres egne sager

Det er et lovkrav at afholde samtaler med børn, forud for at kommunen træffer en beslutning om en indsats. Men i tæt på halvdelen af sagerne bliver børnesamtalen slet ikke afholdt, viser en ny undersøgelse. »Det er slet ikke godt nok«, siger KL. Socialminister Astrid Krag varsler en lovændring. Hun mener, at man i højere grad skal sætte barnets perspektiv i centrum

Jeg blev anbragt som barn. Min voksne krop husker kun gråden, mørket og lugten af angst

I dag ville jeg have været et af de børn, som Mette Frederiksen ønsker at tvangsanbringe. Det ønsker jeg ikke for nogen. En stor del af os, der har været anbragt, forsøger at begå selvmord, og dem, der overlever, er dårligere uddannet og arbejdsløse, skriver Tonny Trip Jensen Christiansen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. I dag ville jeg have været et af de børn, som Mette Frederiksen ønsker at tvangsanbringe. Det ønsker jeg ikke for nogen. En stor del af os, der har været anbragt, forsøger at begå selvmord, og dem, der overlever, er dårligere uddannet og arbejdsløse, skriver Tonny Trip Jensen Christiansen i dette debatindlæg
  2. Snart fremlægger regeringen en ny lov, som formentlig vil føre til flere tvangsanbringelser. Men det er politisk uansvarligt at ønske flere anbringelser, når kommuner hverken er i stand til at overholde loven eller hjælpe forældre til anbragte børn, skriver tre repræsentanter for retssikkerhedsforeningen RIFT i dette debatindlæg
  3. Langt de fleste sexkunder er mennesker med hjertet på rette sted. Det er ikke dem, jeg skal beskyttes imod. Det er undtagelsen – idioten, der løber fra regningen – jeg har brug for socialminister Astrid Krags hjælp til at kunne beskytte mig imod, skriver sexarbejder Sofie Brandvarm i dette debatindlæg.
  4. Det er et lovkrav at afholde samtaler med børn, forud for at kommunen træffer en beslutning om en indsats. Men i tæt på halvdelen af sagerne bliver børnesamtalen slet ikke afholdt, viser en ny undersøgelse. »Det er slet ikke godt nok«, siger KL. Socialminister Astrid Krag varsler en lovændring. Hun mener, at man i højere grad skal sætte barnets perspektiv i centrum
  5. Socialministeren bør måske ikke være så stolt over K. K. Steincke, som hun skriver. Steincke var fortaler for raceforædling og indførte lovgivning om tvangssterilisering af blandt andet psykisk syge, skriver Lotte Faarup i dette debatindlæg.
  6. Mette Frederiksens begrundelse for den ultimative beslutning om at opgive danske børn og voksne og overlade dem til livsødelæggende skæbner i al-Hol-fangelejren i det nordlige Syrien er chokerende tynd, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme
  7. Med regeringens nye udspil for udsatte børn og unge hævder den at ville ’lytte til børnene’. Men det virker snarere, som om politikerne bruger de udsatte børn og unge som brikker i egen politiske selvpromovering uden at interessere sig for, hvad de egentlig mener, skriver Khaterah Parwani i denne klumme
  8. Med coronakrisen er antallet af underretninger om børn i mistrivsel faldet drastisk. Regeringen ser det som et faresignal, men måske burde det få den til at overveje, om straftrussel ikke får fagpersoner til at lave unødigt mange underretninger, skriver jurist og klummeskribent Anne Sofie Allarp i dette debatindlæg