Person

Astrid Saalbach

Saalbachs øjne ser alt

Mindreværdet og fremmedangsten bliver til vold i Astrid Saalbachs grumme hverdagshistorie fra et symbolsk callcenter i ’Kaldet’ på Aarhus Teater

’Teatercheferne lider af kontrolsyge’

Dramatiker og romanaktuelle Astrid Saalbach er vred over teatrenes selvcensur i jagten på statsstøtten. ’De tør ikke være kontroversielle. Og på den måde kommer de til at knægte den kunstneriske frihed – faktisk er det de teatre, der får mindst i støtte, der risikerer og satser mest’

’Vi er ikke længere ofre for historien’

Mandlige hovedpersoner. Listen over kvindelige forfattere, der har skrevet bøger med mandlige hovedpersoner, bliver længere og længere. Vi har spurgt nogle af dem, hvad det kan skyldes, og hvor denne interesse for at leve sig ind i manden kommer fra

På Skuldrene af hinanden

Som forfatter skylder man sine forgængere alt og lidt til, siger Astrid Saalbach, der selv er aktuel med romanen ’Fordrivelsen’

'Vi går ad smallere stier, end vi tror'

Der skal så lidt til, før vi pludselig er en anden. Hvad sker der, hvis vi af en eller anden grund ændrer personlighed? Astrid Saalbach har skrevet en roman om en mand, der slår hovedet, får en hjerneskade og smides ud af sit liv

Manden i sneen

Astrid Saalbach har til sin nye roman indforskrevet opdateret neurofysiologi

Saalbach med nye briller

'Rødt og grønt' fortolkes radikalt anderledes på Århus Teater

Et uhyggeligt og poetisk drømmebillede

En af Astrid Saalbachs fremmede skikkelser flyttede straks ind i mine nattedrømme og bekræftede, at drøm er det stof, Saalbachs dramaer er gjort af: En enke og fembørnsmor, som er ansat til at klippe tennisbanen med en neglesaks sidder tavs i græsset og bliver skudt. Saalbachs kritiske drømmespil er dramatik af høj karat, og de to seneste kan nu også nydes som tekster

Når både græsset og hykleriet klippes med saks

U-landshjælp eller dekadencefest? Astrid Saalbachs interessante stykke 'Rødt og grønt' spidder vores nødhjælpsetik i Søren Iversen og Birgitte Mellentins fascinerende tolkning på Skuespilhuset

Fælles foruroligelse

Birgitte Hesselaa har skrevet hovedværket om 90'ernes førergeneration af danske dramatikere, der i al deres forskellighed alligevel er fælles om ikke så lidt

Sider

Mest læste

  1. Det er tid til at sætte sig hjem. Og læse og lytte. I stilhed. Til det mod, årets bøder er udtryk for. På bogmessen drukner det hele i larm, iltmangel og dalende litterær modtagelighed
  2. Astrid Saalbachs 'Aske til aske - støv til støv' på Husets Teater er så fremragende, at det næsten ikke er til at holde ud TEATER Det er lumsk, Astrid Saalbachs nye stykke. Det begynder så morsomt og kitchet, at man intetanende bare føler sig vidunderligt godt underholdt...
  3. Henrik Dahl angriber moderne dansk teater og Statens Kunstfonds støtteordning af den ufolkelige modernisme. Det sker i Søren Ulrik Thomsens ånd, mener han. Men digteren og essayisten kalder hans opråb et misforstået ræb fra ølstuen
  4. Jean de France alias Hans Hauge vil hellere bryde ned end bygge op i sit lærde snæversyn Litterært Man kan sige meget om Hans Hauge. Jeg vil holde mig til tre oplagte karakteristika...
  5. MOR: Jeg er glad for, at jeg er bøsse. Er du X-generationen i dag? FAR: Nej, i dag er jeg mere cyber-økolog. MOR: Det er synd for de fattige. Jeg tænker på dem mindst en time i døgnet...
  6. UDSTILlING *COBRA 50 år er en udstilling, der markerer, at denne livskraftige bevægelse, der dog kun eksisterede i 3 år, nu fylder et halvt århundrede. Arken, Museum for Moderne Kunst, Ishøj...
  7. En af Astrid Saalbachs fremmede skikkelser flyttede straks ind i mine nattedrømme og bekræftede, at drøm er det stof, Saalbachs dramaer er gjort af: En enke og fembørnsmor, som er ansat til at klippe tennisbanen med en neglesaks sidder tavs i græsset og bliver skudt. Saalbachs kritiske drømmespil er dramatik af høj karat, og de to seneste kan nu også nydes som tekster
  8. Astrid Saalbach har til sin nye roman indforskrevet opdateret neurofysiologi