Person

Astrid Saalbach

Et uhyggeligt og poetisk drømmebillede

En af Astrid Saalbachs fremmede skikkelser flyttede straks ind i mine nattedrømme og bekræftede, at drøm er det stof, Saalbachs dramaer er gjort af: En enke og fembørnsmor, som er ansat til at klippe tennisbanen med en neglesaks sidder tavs i græsset og bliver skudt. Saalbachs kritiske drømmespil er dramatik af høj karat, og de to seneste kan nu også nydes som tekster

Når både græsset og hykleriet klippes med saks

U-landshjælp eller dekadencefest? Astrid Saalbachs interessante stykke 'Rødt og grønt' spidder vores nødhjælpsetik i Søren Iversen og Birgitte Mellentins fascinerende tolkning på Skuespilhuset

Fælles foruroligelse

Birgitte Hesselaa har skrevet hovedværket om 90'ernes førergeneration af danske dramatikere, der i al deres forskellighed alligevel er fælles om ikke så lidt

Er Dahl den nye Rindal?

Henrik Dahl angriber moderne dansk teater og Statens Kunstfonds støtteordning af den ufolkelige modernisme. Det sker i Søren Ulrik Thomsens ånd, mener han. Men digteren og essayisten kalder hans opråb et misforstået ræb fra ølstuen

Prins Passion og prins Eftertænksom

Det Kongelige Teaters chef lader sine trillingechefer styre et slot hver i Nationalscenens kongerige med opera, ballet og skuespil. Tilsyneladende i ro og harmoni

Slutsaks

’Slutstrand’ rummer interessante visioner, men stykket er for langt. Også selv om Tina Gylling Mortensen sprudler som Nicolas Bros kvindelige modstykke i rollen som bogbrænderske på Mammutteatret

I ildsjælenes teater

Overbærenheden med menneskets svaghed og bekymringen for verdens galskab har præget teatret i 2007. Parforholdets navlepilleri på scenen røg ud til fordel for større tanker

Romanen er figenbladet

Bogmesse i Göteborg. Tre kvindelige forfattere mødtes for at tale om virkeligheden i fiktion. Alle tre bruger de den i deres bøger, for det gør litteraturen, mente de. Men alle tre var også enige om, at de nok ikke havde siddet og diskuteret netop det spørgsmål på bogmessen i Göteborg, hvis de havde være mænd

Ti lunkne fra kassen

"Tidens sprog, fingeren på pulsen og fokus på nye generationer" Ole Bornedal og Jon Stephsens erklærede 'mantra' for Aveny Teatret NÅR MAN gang på gang har forladt en slatten teaterforestilling og uanfægtet begivet sig videre med et farveprangende program i lommen, er den umiddelbare indskyldelse som regel: Hvem er bestilleren af dette værk og hvem tror han egentlig publikum er? For det er jo os der nede i sæderne, der skal sluge, hvad de ansvarlige i det københavnske teaterliv opfatter som god kost...

Drama-generationen

MOR: Jeg er glad for, at jeg er bøsse. Er du X-generationen i dag? FAR: Nej, i dag er jeg mere cyber-økolog. MOR: Det er synd for de fattige. Jeg tænker på dem mindst en time i døgnet...

Sider

Mest læste

  1. Det Danske Akademi er man medlem af for livet, men nu trækker Suzanne Brøgger, Ida Jessen, Jens Smærup Sørensen og Astrid Saalbach sig i utide. De er oprørte over institutionens udvikling, fortæller de til Information, specifikt medlemmet Marianne Stidsen, som de mener, i offentligheden tegner et lodret forkert billede af akademiet
  2. Krisen i Det Danske Akademi er først og fremmest en sen udløber af krisen i Det Svenske Akademi og handler mere om håndteringen af #MeToo-bevægelsen end om ytringsfrihed
  3. Det er tid til at sætte sig hjem. Og læse og lytte. I stilhed. Til det mod, årets bøder er udtryk for. På bogmessen drukner det hele i larm, iltmangel og dalende litterær modtagelighed
  4. Rå, intense nye noveller af Astrid Saalbach, der tilsyneladende til stadighed må mindes faldets mulighed for ikke at miste balancen
  5. Ekstra-Bladet anklager Astrid Saalbach og Det Kgl. Teater for majestætsfornærmelse. Men bladet begår selv kunstnerfornærmelse
  6. Jean de France alias Hans Hauge vil hellere bryde ned end bygge op i sit lærde snæversyn Litterært Man kan sige meget om Hans Hauge. Jeg vil holde mig til tre oplagte karakteristika...
  7. Dramatiker og romanaktuelle Astrid Saalbach er vred over teatrenes selvcensur i jagten på statsstøtten. ’De tør ikke være kontroversielle. Og på den måde kommer de til at knægte den kunstneriske frihed – faktisk er det de teatre, der får mindst i støtte, der risikerer og satser mest’
  8. Astrid Saalbachs 'Aske til aske - støv til støv' på Husets Teater er så fremragende, at det næsten ikke er til at holde ud TEATER Det er lumsk, Astrid Saalbachs nye stykke. Det begynder så morsomt og kitchet, at man intetanende bare føler sig vidunderligt godt underholdt...