Person

Aung San Suu Kyi

Læserne skriver

Debat fra dagens avis

Militærjunta lover valg

Myanmars militære junta har offentliggjort en tidsplan for landets første valg i to årtier, men det er uklart, om den tilbageholdte oppositionsleder Aung San Suu Kyi vil få tilladelse til at stille op...

Forhandlinger uden resultat

Myanmars oppositionsleder Aung San Suu Kyi er "ikke tilfreds" med de forhandlinger, hun har haft med landets militærjunta, som efter tre måneder ikke har ført til nævneværdige resultater

Aung San Suu Kyi mødes med juntaen

Nobelprismodtageren og demokratiforkæmperen Aung San Suu Kyi blev i går hentet i sit hjem i Myanmars hovedstad, Yangon, hvor hun i 12 år har været i husarrest.

Jeg drager for hastige konklussioner

Biskoppen, Karsten Nissen, fra Viborg Stift er utålmodig af natur. Han var den, der skulle træffe beslutning i sagen om håndtryk til kvinde-lige præster ved præstevielsen. Her mener biskoppen, at alle er berretigede til et håndtryk

FN's generalsekretær langer ud efter junta

Verdenssamfundet er ved at miste tålmodigheden med Myanmars militærjunta

Valgets taber var kvinderne

I Burma sidder Aung San Suu Kyi i husarrest, i Pakistan kæmper Benazir Bhutto med hele magtapparatet mod sig

Suu Kyi er optimistisk

Måske har militærjuntaen i Myanmar grundlæggende skiftet holdning og er blevet mere positiv over for politiske reformer.

Suu Kyi parat til dialog med junta

Aung San Suu Kyi, oppositionslederen i Myanmar, er parat til dialog med militærjuntaen for at sikre gennemførelsen af politiske reformer. Udtalelsen fra Suu Kyi, som i går blev udsendt af FN's særlige Myanmar-udsending, kommer efter nedkæmpelsen af oppositionens demonstrationer for demokrati i september, hvorved 10 mennesker - og måske mange flere - blev dræbt.

'Dette er deres kamp - ikke vores'

Ganske vist mødtes FN-repræsentant Gambari med repræsentanter for Myanmars etniske grupper mandag. Men repræsentanterne var udvalgt af regimet, siger rygtet. Og Myanmars etniske grupper forstår ikke, at verden ikke får øje på deres protester

Sider

Mest læste

  1. Sjældent har en fredspris vist sig så malplaceret som den, der sidste år blev uddelt til Etiopiens premierminister Abiy Ahmed, som i dag bekriger sin egen befolkning i delstaten Tigray. Europa må lægge pres på prismodtageren for at forhindre en humanitær katastrofe
  2. Engang var rohingyaerne accepteret som en af Myanmars myriade af etniske minoriteter. Siden kom militæret på andre tanker og bliver i dag beskyldt for at have begået folkemord mod dem. For rohingyaerne i verdens største flygtningelejr i Bangladesh er ønsket om at vende hjem tæt knyttet til kravet om at blive anerkendt som folk
  3. Tre år efter den tidligere vinder af Nobels Fredspris kom til magten, er Myanmars styre lige så repressivt som før. Måske har vi bare ikke set, at advarselslamperne har blinket hele tiden
  4. Gennem årene har Myanmars leder og modtager af Nobels fredspris, Aung San Suu Kyi, selv givet os ledetrådene til at læse hende som alt andet end en politisk helgen
  5. Thailands konge har udtalt, at de unge må lære at elske nationen og monarkiet. I Hongkong kræver kommunistpartiet, at ungdommen skal elske Kina og partiet. Men begge steder vil protestbevægelserne selv bestemme, hvem de støtter, og hvordan de vil regeres
  6. Alt tyder på endnu en storsejr til det tidligere frihedsikon Aung San Suu Kyi ved valget i Myanmar, og formentligt får hendes parti et stort nok flertal til ikke at bekymre sig om andre politiske partier og minoriteter i landet. Problemet er, at hun har haft mange muligheder for at styrke den demokratiske udvikling. I stedet har hun styrket sin egen magtposition
  7. Frustrationerne vokser i verdens største flygtningelejr i Bangladesh, hvor rohingyaerne strømmede til for to år siden på flugt fra etnisk udrensning i Myanmar. Fremtidsudsigterne er dystre. De er de facto statsløse og uønskede på begge sider af grænsen
  8. Biskoppen, Karsten Nissen, fra Viborg Stift er utålmodig af natur. Han var den, der skulle træffe beslutning i sagen om håndtryk til kvinde-lige præster ved præstevielsen. Her mener biskoppen, at alle er berretigede til et håndtryk