Person

Axel Honneth

Gift mellem filosofiens stjerner

Fejde. Fører man klassekamp for de rigeste hvis man anklager skattestaten for at stjæle fra de stærke? To af Tysklands største filosoffer, Peter Sloterdijk og Axel Honneth, har kastet sig i ud i et spektakulært offentligt slagsmål

Arbejde, kærlighed og anerkendelse

Menneskets værdighed krænkes, når det systematisk nægtes en rimelig anerkendelse. Den tyske filosof Alex Honneth er blevet verdenskendt for sin sociale kritik, der fokuserer på følgerne af manglende anerkendelse og den subjektive oplevelse af ringeagt, skriver Jürgen Habermas i en hyldest til lederen af den berømte Frankfurterskole, efter han for nylig fyldte 60 år

Kan man få for meget anerkendelse?

Anerkendelsen har også sin bagside - sit forfald. Og spørgsmålet er, om vi må erkende at anerkendelse nu og da er en del af problemet og ikke af løsningen

Stadig med Marx efter alle disse år

Gamle elever og nye kolleger hylder Habermas lige inden han på tirsdag bliver 80 år gammel

Smukke Mickey vender tilbage

Skuespilleren Mickey Rourke er tilbage i filmen 'The Wrestler' efter bevidst at have smadret sin karriere med en fascinerende cocktail af boksning, HA-rockere og film så dårlige, at de er af en anden verden

At træde frem uden skam

Den daglige leder af Frankfurter-skolen og forfatteren til nyklassikeren 'Kampen om Anerkendelse', Axel Honneth, fejres i en ny interviewbog

Et halvt århundrede med hovedet ud af vinduet

Politikere, modstandere, elever, forskere og andre offentlige aktører fortæller om deres personlige refleksioner over Jürgen Habermas i en ny antologi, som fejrer, at filosoffen bliver 80 til sommer

Vi bestemmer ikke selv vores selv

Forskeren Svend Brinkmann har skrevet en bog om 'identitet' i forbrugersamfundet, som udmærker sig som et katalog over samtidens teorier om identitet og selvfortolkning

Anerkendelse som kitsch eller social kamp

Filosoffer og sociologer som Axel Honneth, Charles Taylor, Zygmunt Bauman og Nancy Fraser mødes i en fremragende ny antologi til diskussion af det omstridte begreb om anerkendelse

Anerkendelse som kitsch eller social kamp

Filosoffer og sociologer som Axel Honneth, Charles Taylor, Zygmunt Bauman og Nancy Fraser mødes i en fremragende ny antologi til diskussion af det omstridte begreb om anerkendelse

Sider

Mest læste

  1. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  2. Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?
  3. Hvorfor begik Erik selvmord? Tv-serien ’Krøniken’ viste os Eriks forsøg på at vinde faderens anerkendelse. Vi håbede desperat, at faderen ville indrømme Erik den anerkendelse, alle hans bestræbelser gik ud på at opnå. Men nej
  4. Mennesker hjemsøges af træthed og udmattelse, mange lider af depression. Den franske sociolog Alain Ehrenbergleverer en analyse af sammenhængen mellem samfund og psyke. En nyklassiker, der nu endelig foreligger på dansk
  5. Socialismen er fyldt med urimelige antagelser om historie og økonomi – og et lovende begreb om frihed. Skal socialismen overleve må den holde op med at være en bevægelse for de få og blive et princip for de mange
  6. Socialismens grundidé er hverken arbejderkamp eller økonomisk lighed, mener stjernefilosoffen Axel Honneth. Det er frihed. Ikke frihed i den liberalistiske aftapning, hvor man helst er fri for andres indblanding – nej, en social frihed, hvor mennesker altid er betingelsen for hinandens frihed. Det skal vi huske den 1. maj
  7. Filosoffen Asger Sørensen er gået i arkivet. Den fremmedgørende kapitalisme skal kritiseres behørigt; men det sker desværre snarere på rent internt tekstlige præmisser end med afsæt i tætte og konkrete samfundsanalyser
  8. Hvordan kan man i dag forandre samfundet så der bliver plads til anerkendelse for alle? Hvad er efter klassekampen de afgørende politiske brudflader i de vestlige samfund? Information har talt med den store tyske filosof Axel Honneth, der som leder af Institut for Socialforskning i Frankfurt tænker videre fra Adorno, Marcuse og Habermas