Person

Bashar al-Assad

Slutspillet i Syrien nærmer sig

Bashar al-Assads offensiv i Idlib er begyndelsen til enden på Syriens version af Det Arabiske Forår, der udartede i bestialsk borgerkrig – nu skal interessenterne forhandle om fremtidens Syrien – og om hvem der skal betale for den

»Vi er som israelitterne – men i Syrien har vi ingen Moses«

Striden mellem præsident Erdogan på den ene side og Assad og Putin på den anden om Idlib-provinsen, der huser tre millioner civile samt tusinder af militante krigere, er ved at skabe den største humanitære krise, siden krigen begyndte i 2011

»Rambo, hvorfor vil du dø for Rojava,« spørger jeg

De fleste steder i Mellemøsten har meget lidt ændret sig siden revolterne i 2011. Kurderne var – indtil for nylig – dem, som havde fået mest ud af det. Informations korrespondent har rejst rundt i regionens nye forår, og vi er stadig i Egypten i 2. afsnit af hans dagbog. Men pludselig kommer det til at handle om kurdiske Rojava

FOLK

FOLK fra dagens avis

Kurder i Syrien: »Vi havde syv år med selvstyre. Det var vores livs bedste dage«

I Rojava udtrykker kurderne sorg over de knuste drømme om større selvbestemmelse. Alligevel forsøger nogle at se lyst på fremtiden. Det store svigt mod det kurdiske folk skyldes de globale institutioner, ikke den globale offentlighed, siger de

Aldrig før har så mange stater blandet sig i en borgerkrig – og forlænget den

At konflikten mellem Assad-regimet og civile demonstranter hurtigt udartede sig til en væbnet opstand og en borgerkrig skyldes i høj grad indblanding udefra. Uden militær bistand fra Tyrkiet, Qatar, Saudi-Arabien og USA ville oprørsstyrkerne være blevet knust. Omvendt ville Assad ikke have overlevet uden hjælp fra Rusland og Iran

Syriens militære indgreb markerer afslutningen på kurdisk autonomi

Både troppebevægelser og erklæringer tyder på en forståelse mellem de potentielle modstandere, Erdogan og Bashar al-Assad, om at eliminere den kurdiske autonomi og i sidste ende opløse YPG-militsen

»Hvis man vil sikre sin befolkning, skal man have sit eget land. Det har kurderne ikke«

Hvilke geopolitiske interesser står på spil i konflikten i det nordlige Syrien? Hvad håber Assad, Erdogan og Putin at opnå – og hvorfor handler EU og USA, som de gør? Information bedt en militæranalytiker om at skabe overblik

Tyrkiets tilladte selvtægt

International lov og ret er suspenderet med Tyrkiets invasion af det nordlige Syrien – og årsagen er, at alle parter i såvel første som andet geled ikke har interesse i at overholde den FN-pagt, de har underskrevet

Det syriske oprør begyndte med ord

Den syriske borgerkrig var også en eksplosion af ideer og håb – og i sidste ende desillusion. Den slags brydninger, der kommer vigtig litteratur ud af. Information gennemgår fire centrale værker i den syriske borgerkrigslitteratur

Sider

Mest læste

  1. At konflikten mellem Assad-regimet og civile demonstranter hurtigt udartede sig til en væbnet opstand og en borgerkrig skyldes i høj grad indblanding udefra. Uden militær bistand fra Tyrkiet, Qatar, Saudi-Arabien og USA ville oprørsstyrkerne være blevet knust. Omvendt ville Assad ikke have overlevet uden hjælp fra Rusland og Iran
  2. Giftgasangrebene i Damaskus-forstaden Ghouta den 21. august 2013 er veldokumenterede, men hvem, der gav ordren til at dræbe de mange hundrede civile med nervegassen sarin, er ikke endegyldigt fastslået. Indicierne peger imidlertid på det syriske regime, vurderer eksperter
  3. Hvilke geopolitiske interesser står på spil i konflikten i det nordlige Syrien? Hvad håber Assad, Erdogan og Putin at opnå – og hvorfor handler EU og USA, som de gør? Information bedt en militæranalytiker om at skabe overblik
  4. Den grumme ironi i de kurdiske YPG-styrkers militære sejr over Islamisk Stat er, at den samtidig betyder et ophør af den tilkæmpede autonomi i Rojava, de kurdiske områder langs den tyrkiske grænse
  5. Et amerikansk luftangreb er blevet lanceret i Syrien få dage efter et formodet giftgasangreb i landet
  6. Det er blevet et populært argument for danske politikere at sige, at vi syriske flygtninge skal vende hjem og ’genopbygge’ landet. I virkeligheden beder de os om at genopbygge det undertrykkende regime, vi flygtede fra, skriver Sedra Al-Yousef i dette debatindlæg
  7. I Rojava udtrykker kurderne sorg over de knuste drømme om større selvbestemmelse. Alligevel forsøger nogle at se lyst på fremtiden. Det store svigt mod det kurdiske folk skyldes de globale institutioner, ikke den globale offentlighed, siger de
  8. De fleste steder i Mellemøsten har meget lidt ændret sig siden revolterne i 2011. Kurderne var – indtil for nylig – dem, som havde fået mest ud af det. Informations korrespondent har rejst rundt i regionens nye forår, og vi er stadig i Egypten i 2. afsnit af hans dagbog. Men pludselig kommer det til at handle om kurdiske Rojava