I sin farvel-klumme takker Bent Vinn Nielsen klummens trofaste læsere for den interesse, kritik og ros, han har modtaget gennem årene som klummeskribent
Hvordan kan den dumrian med bajerflaske og benzindreven hækklipper tro, at han kan ordne alting med et snuptag, når alverdens folkevalgte politikere ikke kan
Jeg har aldrig siddet i fængsel, hverken som fange eller på research med det formål at skrive en bog om det. Det første er jeg for lovlydig til, det andet har jeg ikke rigtig lyst til
Er folk ved at have fået nok af skruppelløse karrieremagere, der driver umenneskelig politik den ene dag for at sætte sig i direktørstolen på ofrenes kontor den næste? Eller er det os, der lider af politikerlede, der har misforstået det hele?
Jeg ville ikke røre min gamle elektriske skrivemaskine med en ildtang, hvis jeg fandt den i dag. Derimod bliver en pen, der altid har været i brug, aldrig rigtig gammel. Den dør ikke
Det ville være lettere at have respekt for landets fritgående debattører, hvis de brugte deres debatkløe på at gå i kødet på voksne danskeres forbenede fordomme. Frem for at bruge krudtet på en sekstenårig dreng
Incest, mobning, sex med meget unge piger. Hvis der står roman eller scener på bogens forside, er der vide rammer for den digteriske frihed. Alligevel er en forfatter blevet fyret, og en anden anklages nu for at lyve
'Kampen om sandhederne' er den første bog, der forstår og forklarer valget 2001 og det, der skete derefter. Men den undslipper ikke den kulturradikalisme, den med slet skjult skadefryd betragter som museal
Hans bøger rummer en blanding af poesi, fantasi og realisme og er båret af en udpræget mundtlig fortælleglæde. Den islandske forfatter Einar Már Gudmundsson har med egne ord vinger på hjernen
Vi bryder os ikke om de rige. Ny forskning indikerer, at vi direkte finder overklassen amoralsk og afstumpet, ser man på det billede populærkulturen præsenterer af overklassen kan man godt forstå, hvor væmmelsen kommer fra
I dag skal vi tale om tragedier og komedier. For hvis man ikke evner at se det absurde i det forfærdelige, så kan man risikere langt værre ting end brækkede hænder og rygmarvstæring, man kan simpelthen gå hen og blive deprimeret!
Man spørger sig selv, hvad der egentlig er så vigtigt ved arbejde, at selv meningsløst arbejde – for ikke at sige det som det er: fuldkommen åndssvagt arbejde – er bedre end lediggang?
Jeg ville ikke røre min gamle elektriske skrivemaskine med en ildtang, hvis jeg fandt den i dag. Derimod bliver en pen, der altid har været i brug, aldrig rigtig gammel. Den dør ikke
