Dahls Jazzpar
*Var sidste års Jazzpar-koncert i Randers så meget bedre end selve priskoncerten i København to dage efter, eller var den indspillede lyd så meget bedre end hallyden? Eller hvorfor lyder Carsten Dahls kvintet så meget bedre på hans plade, der har fire optagelser fra Randers og to fra København, end jeg husker den fra Københavns-koncerten? En fremragende plade er det i hvert fald, en af de bedste med dansk-ledede Jazzpar-grupper...