Person: Birthe Rønn Hornbech
Seneste artikler
Hvis Birthe Rønn Hornbech giver en undskyldning til 17 unge statsløse for den retsstridige behandling af deres sager, der fandt sted, mens hun var integrationsminister, kan hun undgå en erstatningssag ved Østre Landsret. Det tilbyder de statsløses advokat Christian Harlang

Birthe Rønn Hornbech kan undgå erstatningssag ved at sige undskyld

Hvis Birthe Rønn Hornbech giver en undskyldning til 17 unge statsløse for den retsstridige behandling af deres sager, der fandt sted, mens hun var integrationsminister, kan hun undgå en erstatningssag ved Østre Landsret. Det tilbyder de statsløses advokat Christian Harlang

Begrænset begmand til staten i sag om statsløse

Det var ’nødvendigt’ for en række statsløse at anlægge erstatningssag mod staten, fastslår Østre Landsret, der dog kun giver deres advokat Christian Harlang medhold i en ’beskeden’ del af de statsløses krav

Nyttesløst opgør med Statsløsekonventionen

Det mindsker på ingen måde en potentiel trussel mod rigets sikkerhed, hvis statsløse unge i PET’s søgelys får afslag på dansk statsborgerskab. De kan nemlig alligevel ikke udvises. For der er næppe noget land, som vil tage imod en terrormistænkt statsløs, der har boet hele sit liv i Danmark

Retssag: Er det nedværdigende at være statsløs?

Når det drejer sig om ikkefysiske krænkelser, ligger barren ganske højt for at kunne få en erstatning, sagde kammeradvokaten i sin procedure, da han på det sidste retsmøde i erstatningssagen mod Integrationsministeriet afviste, at staten skulle betale godtgørelse på op til en kvart million kroner til unge statsløse
Daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech blev advaret af sine embedsmænd om, at ministeriets praksis var i strid med konventionerne, sagde tidligere afdelingschef i Integrationsministeret Kim Lunding i Østre Landsret fredag. 

’Det var skåret ud i pap’

Birthe Rønn Hornbech burde have forstået, hvad hendes embedsmænd skrev til hende om at rette ind efter konventionerne, forklarede tidligere afdelingschef i Integrationsministeriet Kim Lunding fredag i Østre Landsret
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet godtaget konklusionerne fra den såkaldte Statsløsekommission, der i vidt omfang tilsidesatte Birthe Rønn Hornbechs forklaring. Foto fra Birthe Rønn Hornbechs sidste afhøring hos Statsløsekommissionen.

Nu står Rønn alene tilbage

Selv om tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i første omgang ser ud til at slippe for at blive indblandet i den erstatningssag, som 17 statsløse palæstinensere har rejst, har hendes ministerium i realiteten nu forkastet den forklaring, hun er kommet med i sagen
Kronik
Statsløsesagen, som væltede tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i 2011, gjorde for alvor de danske politikere opmærksom på forpligtelserne i FN’s statsløsekonvention, skriver dagens kronikør

Kan man løbe fra en bindende forpligtelse?

Politikerne truer igen og igen med at trække Danmark ud af FN’s statsløsekonvention. Men kan vi overhovedet trække os? Og hvilke konsekvenser vil en sådan beslutning i så fald få for Danmarks omdømme og det internationale samarbejde?
Et flertal i Folketinget overtager nu, hvor Statsløsekommissionen slap, og retter en skarp kritik mod forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech

Folketinget drager Rønn til ansvar for statsløsesagen

Et flertal i Folketinget overtager nu, hvor Statsløsekommissionen slap, og retter en skarp kritik mod forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech

Hvad blev der af ordentligheden?

Vi taler trods alt om en sag, hvor Folketinget i årevis er blevet ført bag lyset om klokkeklare konventionsbrud. Derfor er konklusionen i Folketingets beretning ikke blot et spørgsmål om ord. Det er et spørgsmål om, hvordan der politisk sættes punktum i en de mest alvorlige sager om embeds- og magtmisbrug i nyere dansk politisk historie.
Birthe Rønn Hornbech forklarede til undersøgelseskommissionen, at hun var gået ud fra, at sagen var i bedste gænge – at administrationen havde rettet op på fejlen, og at Folketinget var blevet orienteret.

Ministeren vidste nok, hvad hun gjorde

Vurderingen af Birthe Rønn Hornbechs viden om sagsbehandlingen i statsløsesagen mangler konsekvens. Dermed skaber Statsløsekommissionen et fortegnet billede af ansvarsforholdene, og en uforholdsmæssig stor del af skylden bliver placeret hos embedsmændene

Sider

Mest læste

  1. Hvis Birthe Rønn Hornbech giver en undskyldning til 17 unge statsløse for den retsstridige behandling af deres sager, der fandt sted, mens hun var integrationsminister, kan hun undgå en erstatningssag ved Østre Landsret. Det tilbyder de statsløses advokat Christian Harlang
  2. Er det som religiøst folketingsmedlem muligt at adskille politik og tro? Esben Lunde Larsen mener ’ja’ eller rettere: ’Jo, på en måde.’ For man er jo ikke to mennesker, og i etiske spørgsmål taler han med sin kristendom i bagagen. Derfor, forklarer han, er også han modstander af homoseksuelles ret til at blive gift i folkekirken
  3. Det var ’nødvendigt’ for en række statsløse at anlægge erstatningssag mod staten, fastslår Østre Landsret, der dog kun giver deres advokat Christian Harlang medhold i en ’beskeden’ del af de statsløses krav
  4. Østre Landsret pålægger staten at betale godtgørelse til syv tidligere statsløse palæstinensere, der blev nægtet statsborgerskab. Ti andre får ikke medhold.
  5. Det mindsker på ingen måde en potentiel trussel mod rigets sikkerhed, hvis statsløse unge i PET’s søgelys får afslag på dansk statsborgerskab. De kan nemlig alligevel ikke udvises. For der er næppe noget land, som vil tage imod en terrormistænkt statsløs, der har boet hele sit liv i Danmark
  6. Statsminister Lars Løkke Rasmussen hævdede i går, at det var den tidligere SR-regering, der påbegyndte den ulovlige praksis over for statsløse. Efterfølgende erkender Statsministeriet, at Lars Løkke ikke har dokumentation for sin påstand
  7. Departementscheferne fra Zornig-sagen og statsløsesagen skubbes ud af magtens inderste cirkler.
  8. Politikerne truer igen og igen med at trække Danmark ud af FN’s statsløsekonvention. Men kan vi overhovedet trække os? Og hvilke konsekvenser vil en sådan beslutning i så fald få for Danmarks omdømme og det internationale samarbejde?