Uanset om man står på religionens, eller mere præcist på en spirituel verdensopfattelses, side, eller man bekender sig til materialismen, udelukker de gensidigt hinanden
Ida Kvetny går aldrig i stå med sit kunstneriske arbejde – hun har altid idéer og vilje til at realisere dem hurtigt. Efter et længere uddannelsesforløb i England er hun nu aktuel med udstillingen ”Blaze” på Galleri Kirkhoff
Fyrtårne. Tre store danske kunstnere gennemskuer det hele: De borgerlige vil afskaffe kunsten, politikerne er tilhængere af dumhed og de vil i virkeligheden bare have, at samfundet skal være som leverpostej
Derimod kniber det gevaldigt med en kunstkritik, som er i stand til at forholde sig til det nyeste, sådan som kritik bør: Hvad er godt, hvad er dårligt, hvad er skidt, hvad er kanel? Ikke mindst: Hvad er originalt, hvad er gentagelser?
Kan en teolog og en kunstner blive enige om noget som helst? Kan man forene to felter, som længe har været skilt ad? Og hvad har et 1500-tals-krucifiks fra Løgumkloster - 'Locus Dei', som munkene kaldte det - til fælles med Bjørn Nørgaards 'Hesteofring' og en bunke skiffertegl fra Sønderho Kirke? Intet, hvis du ikke kigger efter ...
Bjørn Nørgaard har lavet dronningens sarkofag, som faktisk ikke er en sarkofag. Og han har valgt at overdænge glaspølsen med en fed remouladebræmme af forgyldte »allegorier, symboler og heraldik« og placere det hele på en bund, vores anmelder Harald Voetmann kun kan bruge ordet dellepude om
Olafur Eliasson er den mest magtfulde mand i dansk kunst. Information afslører i dag en top 100 liste over billedkunstens magtelite baseret på en undersøgelse gennemført af kunstanmelder Michael Jeppesen
Tania Ørum har samlet en tilnærmelsesvis komplet dokumentation af, hvad Eks-skolens kunstnere foretog sig i deres afgørende år i 1960'erne. Det er noget af en bedrift
"Kan du ringe lidt senere, jeg er lige ved at lukke får ind."
Kunstneren Bjørn Nørgaard, der blev berømt og berygtet, da han i 1970 slagtede en hest for at udstille den i syltetøjsglas, er faktisk god ved dyr...
Kvindetegnet opfattes ved første øjekast som et rødstrømpepolitisk statement, men det rummer så meget poesi og humor i mødet mellem billederne og tegnet. I en ny bog, 'Kvindetegnet', går det igen i hundredvis af varianter, hvor det ikke skal opleves som et historisk kampværk - men mere som en undersøgelse af det kvindelige
Per Kirkebys karriere blev et internationalt triumftog med sejre fra New York til Bilbao og Shanghai, skønt han som ung rebel ikke ville have med maleri at gøre, men en dag kom Louisiana til Ægirsgade, og derfra fik han alt det, han kunne ønske sig som kunstner. Kristen Bjørnkjær skriver om sin ungdoms fælle. En stor mester er død
