Menu
Log ind

Person

Bob Dylan

Rosklide Festival
I år var sjette gang, Bob Dyland spillede på Roskilde Festival. Louise Rosengreen så koncerten og har genbesøgt de tidligere anmeldelser af Dylan på Roskilde. 

Bob Dylan kan stadig puste røven ud af sin mundharpe

For sjette gang stod Bob Dylan på Orange Scene på Roskilde Festival onsdag aften – med charmeklud, en stemme som sandpapir og fræk spjætdans. Allerede i 1998 skrev vores anmeldere om Dylans »skimmelost af et repertoire, som han nu har været ude og lufte i snart tredive år«. 21 år senere kan han stadig, synes vores anmelder. Hvem ved, om han nogensinde abdicerer?
Guide
Igen i år bliver musikprogrammet nærstuderet af professionelle såvel som lægmænd. Det sker for at forstå den musikkulturelle tænkning hos Danmarks vigtigste og største musikfestival. Men det sker også bare for at have en ruteplan, når hjernen ikke længere selv kan tage beslutninger.

Anmeldernes anbefalinger: Få styr på dit program til Roskilde Festival 2019

Her er anbefalingerne til Roskilde Festivals program for 2019, der ligner det sjoveste og mest farverige i mange år. Om det så er en stor elguitarist fra Niger eller dunkel folkemusik fra Irland. Ecuadoriansk elektronisk musik fra Andesbjergene eller finsk amok-techno. En aldrende brasiliansk mester eller en amerikansk vagabond på permanent turné
»Reckless Daughter er en fornøjelse. Nogle gange lidt rodet og unødigt fortabende sig i nogle af de skænderier og pinlige episoder, som Mitchell ikke kan slippe årtier senere – men det burde Yaffe måske. Men samtidig så bidrager hendes velvillige genkaldelser af disse skærmydsler til at gøre biografien til et lærestykke i stædighedens og bitterhedens gift.« skriver Ralf Christensen.

Joni Mitchells skuffelse er hendes generations skuffelse

Hukommelsen er en utro, syfilitisk charlatan, der forsøger at genfortælle historien, så den selv kan leve med den. Eller så den er i overensstemmelse med sin ejers verdenssyn. Et verdenssyn som i Joni Mitchells tilfælde helt klart hælder til den bitre side
Anmeldelse
Dan Fogelmans ’Life Itself’ bruger tre handlingstråde til at cementere den samme, banale pointe om, at livet er ubarmhjertigt og kun kan forsødes med stormfulde forelskelser og babyer. Her ses Olivia Wilde og Oscaar Isaac i rollerne som Abby og Will.

’Life Itself’ tager Bob Dylan som gidsel i selvhøjtideligt sødsuppeshow

Med ’Life Itself’ har forfatteren bag ’Crazy, Stupid, Love’ skabt en multiplotmareridtshyldest til Bob Dylan, som udvander kunstnerens kanoniske album ’Time Out of Mind’, samtidig med at den lader sine velspillende superstjerner i stikken til fordel for ustandselige, selvkloge metaeksperimenter

Dylans poetiske metode

Velbalanceret værk om sangteksterne
Ligesom i kristen kultur har betydningen af faderskikkelsen haft en grundlæggende betydning for Father John Misty. I sin religiøse ungdom har han opfattet faderen som en dommer over folks handlinger. Men på sit nye album, ’God’s Favorite Customer’, vil Father John Misty gerne fremstå som en kærlig og livsklog faderfigur

Father John Misty er indiefolk-genrens faderfigur

Ligesom i kristen kultur har betydningen af faderskikkelsen haft en grundlæggende betydning for Father John Misty. I sin religiøse ungdom har han opfattet faderen som en dommer over folks handlinger. Men på sit nye album, ’God’s Favorite Customer’, vil Father John Misty gerne fremstå som en kærlig og livsklog faderfigur
I en afbalanceret, musikalsk vekselvirkning mellem bragende agitation og intim minimalisme viser dansk-italienske Marc Facchini med sin tredje plade, at han er en sangskriver af høj karat. Sjældent har dansksproget folk lydt så nærværende og nødvendigt

Protestperler om moder jord, flækkede kranier og krigen i Syrien

I en afbalanceret, musikalsk vekselvirkning mellem bragende agitation og intim minimalisme viser dansk-italienske Marc Facchini med sin tredje plade, at han er en sangskriver af høj karat. Sjældent har dansksproget folk lydt så nærværende og nødvendigt
Da Bob Dylan i 1978 fik en religiøs åbenbaring forvandledes hans koncerter sig til vækkelsesmøder, hvor de fremmødte fik læst og påskrevet om den dommedag, der tilsyneladende lå lige om hjørnet. Her optræder han i Paris i 1978. 

Da Dylan mødte Kristus, og apokalyptisk musik opstod

Bob Dylan fik en åbenbaring i 1978 og konverterede til kristendommen, hvad der kom noget af karrierens bedste musik ud af. Det hamrer en række nyudgivne koncertoptagelser fra perioden fast

Vend tilbage til rocken, Dylan

Læserbrev
Koncert
Bob Dylan ved en koncert i Sverige sidste år

Daddy Dylan har udbygget sit organ

Lad os være voksne og erkende, at det ikke handler om, hvem der har ejerfølelser for Bob Dylan. Lad os nyde, at manden i disse år er en mystisk og til tider betagende koncertoplevelse. Denne gang i Operaen, hvor han ikke kun fastholdt sin stærke form, men viste sig som en større crooner end måske nogensinde før

Sider

Mest læste

  1. ’Life Itself’ tager Bob Dylan som gidsel i selvhøjtideligt sødsuppeshow
    Med ’Life Itself’ har forfatteren bag ’Crazy, Stupid, Love’ skabt en multiplotmareridtshyldest til Bob Dylan, som udvander kunstnerens kanoniske album ’Time Out of Mind’, samtidig med at den lader sine velspillende superstjerner i stikken til fordel for ustandselige, selvkloge metaeksperimenter
  2. Her er Bob Dylans takketale
    Bob Dylan mødte ikke selv op for at modtage nobelprisen i litteratur, men sendte i stedet en takketale om sig selv og Shakespeare til Nobelstiftelsen, alt imens Patti Smith optrådte med ’A Hard Rain’s a-Gonna Fall’
  3. Balladen om den tynde mand
    Det ligger helt uden for poetens forestillingsevne, at et menneske, der går anderledes klædt og beskæftiger sig med andre ting end han selv, og oven i købet foretager sig noget så profant som hver morgen at tage toget til arbejde, skulle have et rigt indre liv og for eksempel være belæst, begavet, musikalsk, humoristisk, levende, sanselig og følsom
  4. Bob Dylan kan stadig puste røven ud af sin mundharpe
    For sjette gang stod Bob Dylan på Orange Scene på Roskilde Festival onsdag aften – med charmeklud, en stemme som sandpapir og fræk spjætdans. Allerede i 1998 skrev vores anmeldere om Dylans »skimmelost af et repertoire, som han nu har været ude og lufte i snart tredive år«. 21 år senere kan han stadig, synes vores anmelder. Hvem ved, om han nogensinde abdicerer?
  5. Den forsvundne superstjerne
    Den forunderlige dokumentarfilm om den amerikanske sanger Rodriguez, som udsendte to plader i de tidlige 70’ere, der ikke solgte en meter i USA, gør indtryk. Ikke mindst i lyset af, at han blev superstjerne i apartheidtidens Sydafrika uden selv at vide det – og først fandt ud af det over 25 år senere!
  6. Kunsten at skride fra det hele
    Mytologien om den mandlige kunstner som den ensomme ulv lever. Men når kunstnerens ukonventionelle privatliv bliver selvportrætteret rammer det småborgerligheden i et skær af egoisme
  7. Joni Mitchells skuffelse er hendes generations skuffelse
    Hukommelsen er en utro, syfilitisk charlatan, der forsøger at genfortælle historien, så den selv kan leve med den. Eller så den er i overensstemmelse med sin ejers verdenssyn. Et verdenssyn som i Joni Mitchells tilfælde helt klart hælder til den bitre side
  8. En kritiker møder sin værste kritiker
    Skal kritik være elitær eller folkelig? Morgenavisen Jyllands-Postens Jakob Levinsen og Weekendavisens Lars Bukdahl duellerer