Person

Bono

Pandemien har fået kulturredaktionen til at drømme om uendelige panamanske festivaler

I denne uge blev de sidste billetter til næste års Roskilde Festival, der begynder om 14 måneder, solgt. Alle os, der ikke nåede det, kan i stedet drømme os til den panamanske technofestival Tribal Gathering, som egentlig skulle have varet 16 dage i marts, men som på grund af pandemien for nogle deltagere endte med at vare en del længere

Den mondæne svenske antiracisme er ikke nok til at få bugt med racismen

De anstændige borgerlige i Sverige gyser over Sverigedemokraternas øgede tilslutning, men deres antiracisme er ikke nok til at få bugt med racismen. Der skal større social omfordeling til

’Songs of Experience’ virker som en sentimental og hyklerisk genopførsel af de gode intentioners teater

Informations musikredaktør læser både sin egen og Bonos biografi ind i U2’s nye plade ’Songs of Experience’. Det falder ikke ud til bandets fordel

Når Bono længes efter en ny kærlighedsæra, hænger klicheerne løst

Informations musikredaktør har glemt alt om biografi og lyttet til U2’s nye album ’Songs of Experience’ inden for rammerne af irernes kunstneriske virke. Det falder kun delvist ud til bandets fordel

Popstjerners hykleri bliver udstillet i Paradise Papers

Justin Timberlake og Madonnas navne figurerer i Paradispapirerne, men deres sociale engagement er ikke deres varemærke. Helt anderledes prekært er det for Shakira og U2’s Bono

FOLK

FOLK fra dagens avis

At elske U2 er som at være med i DF eller Jehovas Vidner

Vi får de bands, vi fortjener, men jeg må hen og se U2’s The Joshua Tree i 2017-udgaven. Det er ikke noget, jeg kan ironisere mig ud af

Bono: Lav skat mindsker fattigdom

U2-forsangeren blander sig i strid om irsk statsstøtte til multinationale selskaber som Apple. Kapitalisme og virksomhedsvenlig politik spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af fattigdom, lyder det fra Bono

Så let som at trække vejret

Hvordan kan det være, at rockmusikken er blevet fuldfed konform?

Bonos uhellige alliancer

I sin konsensussøgende omgang med magthaverne og med sin markante tilstedeværelse som ambassadør for overfladisk forandring demonterer Bono mere radikale og progressive politiske kræfter. Han synes uforstående over for det kontraproduktive i at skabe hvidvaskende PR for globale økonomiske interessenter

Sider

Mest læste

  1. Bono og Bob Geldof fik stjernestatus, da de forsøgte at redde Etiopiens sultende børn ved Live Aid-koncerterne i 1985. Men 25 år senere er Etiopien ikke kommet videre. En ny bog rejser spørgsmålet: Hvornår indser vi, at frelsen ikke kommer til Den Tredje Verden gennem rockmusikere med hjerter af guld, der uden refleksion understøtter morderiske tyranner?
  2. ’This Must Be the Place’ er mere trainwreck end roadmovie, et kalejdoskopisk misfoster, som anmelderen modstræbende må beundre
  3. U2 er for længst vokset til en størrelse, hvor røvballeprædikatet ligger lige for. Men søndag lød det, som om bandet ikke vil acceptere tingenes tilstand. Måske ville det blive en bedre koncertoplevelse, hvis de bare glemte ambitionen om at være musikalsk innovative
  4. Som det har været fremme de seneste dage, regner Folkekirkens Nødhjælp med at sælge op mod 20.000 geder og høns til danskere, der giver dem til familiemedlemmer i julegave. Det vil sige, geden og et medfølgende projekt går til en fattig bonde i Afrika, mens familiemedlemmet må nøjes med et billede. Tilsvarende har ejendomskæden EDC haft stor succes med at sælge skøder på huse i Burundi, der så overdrages til en hjemløs familie dér. Det er måske uden for kontrol, det er måske kortsigtet, og derfor ikke u-landsorganisationer og FN's livret. Men for mennesker, der ikke kan overskue alverdens problemer endsige løse dem, er det konkret og medmenneskeligt. Og måske i virkeligheden det, der skal til for at skabe den langsigtede interesse for u-landsproblemer, som i sidste ende kan ændre politikken.
  5. Verdensbankens præsident Paul Wolfowitz er på en handelspolitisk mission op til WTO's topmøde i næste uge. Man hører Bono synge med i baggrunden
  6. Vi får de bands, vi fortjener, men jeg må hen og se U2’s The Joshua Tree i 2017-udgaven. Det er ikke noget, jeg kan ironisere mig ud af
  7. Hvem bliver næste superhelt, der hopper fra tegneserie til det store lærred? Her er nogle af kandidaterne ...