Person

Brian Wilson

Essay
13. juli 2020

I L.A. stoppede de med at synge om sol og surfing og begyndte at rappe om bandekriminalitet og social indignation

Vokalharmonier om søde teenagedrømme og gode vibrationer prægede musikscenen i Los Angeles i 1960’erne. Men fra midten af 1980’erne ændrede et hold af vrede, unge rappere byens ry med deres sprængfarlige rim om dødbringende stoffer. I Informations serie om vigtige amerikanske musikbyer er vi nået til Vestkysten og dens rå gangsterrap
Med numre som »Boyz-n-the-Hood« og »Dope Man« satte rapgruppen N.W.A. (billedet) nye aggressive standarder for, hvor sprængfarlige rim man kunne tillade sig at bruge.
Anmeldelse
30. december 2016

Et stilfærdigt selvportræt

Brian Wilson har udsendt en bog med betragtninger om sit liv som sangskriver og årene med The Beach Boys. Men også om at vokse op med en voldelig far, om at blive psykisk syg og om at finde vejen tilbage
Med ’I Am Brian Wilson’ er man ikke i tvivl om, at det er den efterhånden 74-årige Wilsons stemme, man hører. Skrøbeligt, en smule fortabt og nogle gange næsten barnligt naiv lyder tonefaldet
Anmeldelse
10. juni 2016

Når mørket sænker sig

’Love & Mercy’ om Brian Wilson handler selvfølgelig om den vidunderlige musik, han skabte i midten af tresserne, men i højere grad om hans vej ind i psykosen – og ud af den igen tyve år senere. Resultatet er blændende
’Love & Mercy’ er en fornem film, som vil kunne ses med udbytte af de fleste. Også dem, der ikke er specielt interesseret i hverken Brian Wilson eller The Beach Boys.
Baggrund
20. maj 2016

’Hvad er så den bedste lp, du har?’

For 50 år siden udsendte The Beach Boys hovedværket 'Pet Sounds', der kom til at udgøre et kreativt højdepunkt for den dengang 23-årige sangskriver, arrangør og producer Brian Wilson. Her følger historien om, hvordan han og hans orkester nåede så langt på så kort tid
For 50 år siden udsendte The Beach Boys hovedværket 'Pet Sounds', der kom til at udgøre et kreativt højdepunkt for den dengang 23-årige sangskriver, arrangør og producer Brian Wilson. Her følger historien om, hvordan han og hans orkester nåede så langt på så kort tid
Anmeldelse
3. august 2012

Livsglæde og grundangst

Det genforenede band The Beach Boys overraskede positivt i Århus med en spændstig og veloplagt performance, baseret på et chancetagende og uforudsigeligt repertoire
Strandløverne Beach Boys har været i rampelyset i 50 år. Og alderen har sat sine spor. I virkeligheden er der kun en overlevende Wilson-bror tilbage, nemlig Brian. Dennis og Carl Wilson  er borte.
Anmeldelse
22. november 2011

En californier krydser sit kølvand

Realiseringen af Beach Boys’ aldrig udgivne mesterværk ’SMiLE’ er lyden af den nu 69-årige Brian Wilson, der genbesøger den sværeste tid i sit liv — og fuldender, hvad han ikke magtede dengang
Brian Wilson har med 
 45 års forsinkelse fået færdiggjort sit hovedværk.
Anmeldelse
9. november 2011

En værre historie — nu med happy ending!

Efter 45 års sejtrækkeri og alskens omveje udgives Brian Wilson & The Beach Boys' hovedværk 'SMILE' nu som 'The SMILE Sessions'. Vor mand med surfbræt og iført bolsjestribet skjorte kan ikke få armene ned
Det tidligere Beach Boys-medlem Brian Wilson under en koncert ved den 39. udgave af Montreux Jazz Festival i Montreux, Schweiz i 2005
Anmeldelse
24. februar 2010

Melodramaet om mellotronen

En dokumentarfilm om mellotronen - og dens forløber, the Chamberlin - er ren guf for lyd- og tangent-nørder. Og ikke så lidt af en fantastisk fortælling oven i
En dokumentarfilm om mellotronen - og dens forløber, the Chamberlin - er ren guf for lyd- og tangent-nørder. Og ikke så lidt af en fantastisk fortælling oven i
Anmeldelse
10. oktober 2009

At synge hjertet op fra slap

Den franske duo Air begår endnu engang dyrt parfumeret med ironiske bollehåndtag og inderlige skjorteflipper. Men de er også blevet et klart sjovere bekendtskab, for de har løsnet den øverste skjorteknap
Den franske duo Air begår endnu engang dyrt parfumeret med ironiske bollehåndtag og inderlige skjorteflipper. Men de er også blevet et klart sjovere bekendtskab, for de har løsnet den øverste skjorteknap
Anmeldelse
10. januar 2009

Fantasiens faner er fortsat foldet ud

Semiguderne i Animal Collective har lavet et slags sært pop-album, og det er utrolig godt. Et saliggørende alternativ til rotteræs og rationalisme. Og måske vil en bredere offentlighed finde ud af det. Hvis altså den bliver mærkelig nok
Semiguderne i Animal Collective har lavet et slags sært pop-album, og det er utrolig godt. Et saliggørende alternativ til rotteræs og rationalisme. Og måske vil en bredere offentlighed finde ud af det. Hvis altså den bliver mærkelig nok

Sider

  • Anmeldelse
    10. juni 2016

    Når mørket sænker sig

    ’Love & Mercy’ om Brian Wilson handler selvfølgelig om den vidunderlige musik, han skabte i midten af tresserne, men i højere grad om hans vej ind i psykosen – og ud af den igen tyve år senere. Resultatet er blændende
    ’Love & Mercy’ er en fornem film, som vil kunne ses med udbytte af de fleste. Også dem, der ikke er specielt interesseret i hverken Brian Wilson eller The Beach Boys.
  • 30. juni 2008

    Stillehavets bølgers sang

    Af de tre Beach Boys-brødre regnedes Dennis Wilson som den smukkeste, den frækkeste - og den mindst talentfulde. Han stod i skyggen af især storebror, geniet Brian. Ikke desto mindre regnes hans 'Pacific Ocean Blue' fra 1977 for det nok bedste soloalbum fra en Beach Boy
    Dennis Wilson blev hurtigt Beach Boys- populæreste medlem hos de kvindelige fans i kraft af sit skuespilleragtige udseende og en sexappeal, der var til at føle på.
  • Essay
    13. juli 2020

    I L.A. stoppede de med at synge om sol og surfing og begyndte at rappe om bandekriminalitet og social indignation

    Vokalharmonier om søde teenagedrømme og gode vibrationer prægede musikscenen i Los Angeles i 1960’erne. Men fra midten af 1980’erne ændrede et hold af vrede, unge rappere byens ry med deres sprængfarlige rim om dødbringende stoffer. I Informations serie om vigtige amerikanske musikbyer er vi nået til Vestkysten og dens rå gangsterrap
    Med numre som »Boyz-n-the-Hood« og »Dope Man« satte rapgruppen N.W.A. (billedet) nye aggressive standarder for, hvor sprængfarlige rim man kunne tillade sig at bruge.