Torsdag er det et år siden, statsminister Mette Frederiksen og regeringen besluttede at lukke Danmark ned. Så hvad har vi lært som samfund – og kan du bruge det til noget i dit eget liv? Her er den store mellemregning
Vi befinder os i en helt unik historisk situation, hvor vi på den ene side kan se, at den ustoppelige globale økonomi faktisk kan standses – og på den anden side har tid til at overveje, hvad vi savner, og hvad vi gerne vil have igen. Det mulighedsrum skal vi udnytte, skriver sociologerne Nikolaj Schultz og Bruno Latour
Vi skal droppe vores vanetænkning og udvikle et helt nyt politisk kompas, hvis vi skal redde planeten, siger den franske filosof Bruno Latour i podcasten ’Europæiske Ideer’
Vi har ikke blot at gøre med en modstand imod skatter og afgifter eller med »en social og økonomisk undtagelsestilstand«, som Macron kalder det, men en eksistentiel krise om den moderne civilisationens retning
De seneste ugers voldelige gadekampe i Paris, hvor flere hundrede tusinde demonstranter har protesteret mod macronregeringens klimareformer, vidner om, hvordan sociale og økologiske spørgsmål hænger uløseligt sammen i dag. Klimakrisen udfordrer den måde, vi tænker politik og samfundsklasser på, mener den franske filosof Bruno Latour og hans danske samarbejdspartner Nikolaj Schultz
Vi må orientere vores geopolitiske kompas væk fra det lokale og det globale for i stedet at rette det imod det jordlige. Sådan lyder budskabet i den franske filosof Bruno Latours nye bog – territorieløsheden er blevet det nye fællesmenneskelige vilkår
Teknologiens hastige udvikling og store indflydelse i alle dele af det moderne liv stiller store krav til teknologikritikken. Men hvilke principper bør gælde for den konstruktive teknologikritik?
Lever vi et i et postfaktuelt samfund, hvor alle har deres private sandheder, og ingen etablerer viden, der går dem imod, eller er vi måske på vej til et samfund, hvor viden demokratiseres, og hvor autoriteter må se sig udfordret af menigmand?
De seneste ugers voldelige gadekampe i Paris, hvor flere hundrede tusinde demonstranter har protesteret mod macronregeringens klimareformer, vidner om, hvordan sociale og økologiske spørgsmål hænger uløseligt sammen i dag. Klimakrisen udfordrer den måde, vi tænker politik og samfundsklasser på, mener den franske filosof Bruno Latour og hans danske samarbejdspartner Nikolaj Schultz
Vi må orientere vores geopolitiske kompas væk fra det lokale og det globale for i stedet at rette det imod det jordlige. Sådan lyder budskabet i den franske filosof Bruno Latours nye bog – territorieløsheden er blevet det nye fællesmenneskelige vilkår
Lever vi et i et postfaktuelt samfund, hvor alle har deres private sandheder, og ingen etablerer viden, der går dem imod, eller er vi måske på vej til et samfund, hvor viden demokratiseres, og hvor autoriteter må se sig udfordret af menigmand?
Teknologiens hastige udvikling og store indflydelse i alle dele af det moderne liv stiller store krav til teknologikritikken. Men hvilke principper bør gælde for den konstruktive teknologikritik?
Vi har ikke blot at gøre med en modstand imod skatter og afgifter eller med »en social og økonomisk undtagelsestilstand«, som Macron kalder det, men en eksistentiel krise om den moderne civilisationens retning
Vi befinder os i en helt unik historisk situation, hvor vi på den ene side kan se, at den ustoppelige globale økonomi faktisk kan standses – og på den anden side har tid til at overveje, hvad vi savner, og hvad vi gerne vil have igen. Det mulighedsrum skal vi udnytte, skriver sociologerne Nikolaj Schultz og Bruno Latour
Torsdag er det et år siden, statsminister Mette Frederiksen og regeringen besluttede at lukke Danmark ned. Så hvad har vi lært som samfund – og kan du bruge det til noget i dit eget liv? Her er den store mellemregning
