Menu

Prøv avisen

Log ind

Person

Carl-Johan Dalgaard

Økonom, medlem af formandskabet for De Økonomiske Råd

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Krise i krise
3. juni 2023

Regeringens krisefortælling smuldrer

Regeringen har justeret sin krisefortælling. Nu har den især fokus på manglende hænder i det offentlige, men det er arbejdsudbudsreformer ikke løsningen på, lyder det fra økonomer
Dansk økonomi står stærkt, siger finansminister Nicolai Wammen (S), »også stærkere, end vi havde ventet«, men »vi får også brug for flere hænder«, siger han.
Regneprincipper
1. juni 2023

Vismænd: Lavere selskabsskat øger uligheden og er dyrere for statskassen end antaget

Ny forskning bør ifølge vismænd føre til, at Finansministeriet opdaterer sine regneregler om selskabsskat
Overvismand og professor i økonomi, Carl-Johan Dalgaard, foreslår, at finansministeriet justerer sine regneprincippere
Finanspolitik
31. maj 2023

Overvismand: Finansministeriet bryder princip for regnemodeller i sag om store bededag

Finansministeriet bryder sine egne principper, når det ignorerer, at der ikke er evidens for at indregne varige effekter ved afskaffelse af store bededag, mener overvismand
Demonstration i Aalborg mod afskaffelsen af store bededag.
Regnemodeller
12. januar 2023

Debatten om store bededag afslører en inkonsistens i Finansministeriet

Igenigen er Finansministeriets regnemodeller genstand for hård kritik. Denne gang handler det om de økonomiske effekter af at afskaffe store bededag. Det omstridte regnestykke udstiller en ubalance i ministeriets regnemetoder, siger økonom
Regeringens planer om at sløjfe store bededag har bragt finansministeriets regnemetoder i centrum. Ministeriet kritiseres for at lægge effekter, der ikke er evidens for, til grund for deres regnestykke, som viser, hvor meget der er at tjene på en afskaffelse af fridagen. På billedet ses store bededag sidste år i Københavns Domkirke.
Uddannelse
12. oktober 2022

Økonomiske vismænd: Kortere kandidatuddannelser kan gå ud over produktivitet og velfærd

De økonomiske vismænd advarer mod regeringens forslag om at forkorte kandidatuddannelserne. En så omfattende ændring kan få betydelige konsekvenser for produktivitet og vækst, skriver vismændene og foreslår, at der laves forsøg med kortere kandidatuddannelser først
Kvaliteten af uddannelsen spiller en rolle for et samfunds produktivitet, viser flere studier.
Leder
4. august 2022

Forhåbentlig sejler Mærsk mod skattemæssigt uvejr

Endnu en gang har et bebudet rekordoverskud fra Mærsk på 170 milliarder kroner sat gang i debatten om det rimelige i, at danske skatteydere hvert år begunstiger et erhverv, hvor milliarderne vælter ind
Det er svært at begribe, at Mærsk, der bare i det første halvår i 2022 har tjent 113 milliarder kroner (næsten det samme som hele sidste års overskud på 117,5 milliarder, som endda var rekord), skal have skattebegunstigelse fra de danske skatteydere.
Leder
13. juni 2022

Rederierne bliver begunstiget skattemæssigt for mange milllioner. Nu må de til lommerne

Rederiernes rekordindtjeninger sidste år kastede ikke mange skattekroner af sig til gavn for samfundet. Nu foreslår de økonomiske vismænd, at rederiernes skattebegunstigelser formindskes
Sidste år kunne en række andre rederier præsentere sublime overskud, heriblandt Mærsk, der på trods af et rekordoverskud på 117 milliarder kroner kun betalte lidt mere end en enkelt milliard i skat til Danmark. Her ligger containerskibet Marstal Mærsk for anker uden for Hamborg den 9. juni sammen med blandt andre Eugen Mærsk og Mary Mærsk.
Dagpenge
1. juni 2022

Beregninger af dagpengesystemet er ikke retvisende, mener vismænd

Når politikerne laver ændringer i dagpengesystemet, har det en betydning for, hvor mange mennesker der går på dagpenge. Men meget tyder på, at der er fejl i måden, vi udregner den effekt på, skriver de økonomiske vismænd i ny rapport
Den netop udgivede halvårlige rapport fra de økonomiske vismænd indeholder et helt kapitel om, hvordan ministerierne udregner konsekvenserne af politiske indgreb i dagpengesystemet, og ifølge vismændene tyder meget på, at regnemetoden er misvisende.
Baggrund
28. marts 2022

Krigen har skabt massiv usikkerhed om økonomien hos danskerne. Men vi er langt fra en egentlig krise

Priserne på gas og fødevarer stiger, og det samme gør inflationen. Men selv om det vil kunne mærkes på danskernes privatøkonomi, kan man ikke tale om en alvorlig samfundsøkonomisk krise endnu, slår flere økonomer fast
Priserne på gas og fødevarer stiger, og det samme gør inflationen. Men selv om det vil kunne mærkes på danskernes privatøkonomi, kan man ikke tale om en alvorlig samfundsøkonomisk krise endnu, slår flere økonomer fast
Kronik
2. februar 2022

Finansministeriets regneregler er ikke politiske, de er baseret på den tilgængelige evidens

Når vi i dag regner med, at skattesænkninger ofte øger arbejdsudbuddet, mens offentlige udgifter ikke gør, skyldes det, at der er solid fagøkonomisk evidens for det første, men ikke for det andet. Det betyder ikke, at regnereglerne i sig selv er politisk motiverede, skriver formandskabet for De Økonomiske Råd i denne kronik
Når vi i dag regner med, at skattesænkninger ofte øger arbejdsudbuddet, mens offentlige udgifter ikke gør, skyldes det, at der er solid fagøkonomisk evidens for det første, men ikke for det andet. Det betyder ikke, at regnereglerne i sig selv er politisk motiverede, skriver formandskabet for De Økonomiske Råd i denne kronik

Sider

  • Gældsrevolutionen
    3. marts 2021

    Så er ’ældrebyrden’ heller ikke en større trussel mod Danmark

    I årevis har finansministre advaret om de næste års pres på de offentlige finanser som følge af den aldrende befolkning. Men med et nyt økonomisk gældsparadigme virker problemet måske alligevel knap så uoverstigeligt, mener økonomer. Og faktisk kan vi undgå løssluppen gæld ved blot at udstede mere gæld
    I mange år er ældrebyrden blevet italesat som en af de største udfordringer for den danske velfærdsstat. I dag er truslen ikke længere så alvorlig.
  • Kronik
    2. februar 2022

    Finansministeriets regneregler er ikke politiske, de er baseret på den tilgængelige evidens

    Når vi i dag regner med, at skattesænkninger ofte øger arbejdsudbuddet, mens offentlige udgifter ikke gør, skyldes det, at der er solid fagøkonomisk evidens for det første, men ikke for det andet. Det betyder ikke, at regnereglerne i sig selv er politisk motiverede, skriver formandskabet for De Økonomiske Råd i denne kronik
    Når vi i dag regner med, at skattesænkninger ofte øger arbejdsudbuddet, mens offentlige udgifter ikke gør, skyldes det, at der er solid fagøkonomisk evidens for det første, men ikke for det andet. Det betyder ikke, at regnereglerne i sig selv er politisk motiverede, skriver formandskabet for De Økonomiske Råd i denne kronik
  • Regnemodeller
    12. januar 2023

    Debatten om store bededag afslører en inkonsistens i Finansministeriet

    Igenigen er Finansministeriets regnemodeller genstand for hård kritik. Denne gang handler det om de økonomiske effekter af at afskaffe store bededag. Det omstridte regnestykke udstiller en ubalance i ministeriets regnemetoder, siger økonom
    Regeringens planer om at sløjfe store bededag har bragt finansministeriets regnemetoder i centrum. Ministeriet kritiseres for at lægge effekter, der ikke er evidens for, til grund for deres regnestykke, som viser, hvor meget der er at tjene på en afskaffelse af fridagen. På billedet ses store bededag sidste år i Københavns Domkirke.
  • Regneprincipper
    1. juni 2023

    Vismænd: Lavere selskabsskat øger uligheden og er dyrere for statskassen end antaget

    Ny forskning bør ifølge vismænd føre til, at Finansministeriet opdaterer sine regneregler om selskabsskat
    Overvismand og professor i økonomi, Carl-Johan Dalgaard, foreslår, at finansministeriet justerer sine regneprincippere
  • Leder
    13. juni 2022

    Rederierne bliver begunstiget skattemæssigt for mange milllioner. Nu må de til lommerne

    Rederiernes rekordindtjeninger sidste år kastede ikke mange skattekroner af sig til gavn for samfundet. Nu foreslår de økonomiske vismænd, at rederiernes skattebegunstigelser formindskes
    Sidste år kunne en række andre rederier præsentere sublime overskud, heriblandt Mærsk, der på trods af et rekordoverskud på 117 milliarder kroner kun betalte lidt mere end en enkelt milliard i skat til Danmark. Her ligger containerskibet Marstal Mærsk for anker uden for Hamborg den 9. juni sammen med blandt andre Eugen Mærsk og Mary Mærsk.
  • Interview
    5. juni 2021

    Overvismand: Drop skræmmescenarier og afgrundsmetaforer. Dansk økonomi er sund

    Man skal ikke være bekymret for dansk økonomi på hverken kort eller lang sigt. Faktisk er der mere brug for større frihed til at føre økonomisk politik end det modsatte, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard. Han anbefaler at lempe de finanspolitiske regler og advarer mod at male skræmmebilleder om dansk økonomi
    Overvismand Carl-Johan Dalgaard mener, at politikere skal være varsomme med at fremmane billedet af en kommende økonomisk afgrund. Retorikken kan måske have uforudsete og negative konsekvenser.
  • Finanslov 2022
    31. august 2021

    Hverdagen er tilbage i regeringens nye finanslovsforslag

    Det nye finanslovsudspil, der bliver kaldt »verdens kedeligste«, er ikke så stramt, som regeringen gerne vil gøre det til, vurderer økonomer. Til gengæld er udspillet det rette svar i den nuværende situation, hvor økonomien skal gå fra krisetid til hverdag, mener de
    Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede mandag regeringens finanslovsudspil.
  • Kommentar
    29. oktober 2020

    CEPOS’ kritik skyder ved siden af

    Kritikken fra CEPOS’ Jonas Herby af vores nye rapport savner faglig valør. Man kan ikke videnskabeligt og fagøkonomisk konkludere, som Herby gør, ligesom det er for tidligt at konkludere noget endeligt om effekten af den førte coronastrategi, skriver formandskabet for De Økonomiske Råd i denne kommentar
    Formandskabet for De Økonomiske Råd afviser den kritik af rådets analyser af coronastrategien, som chefkonsulent i CEPOS Jonas Herby har fremført i Information. Det er »korrekt, at vi ikke konkluderer, som Herby mener, man bør gøre med udgangspunkt i »grundlæggende forbrugerteori«. Det skyldes, at man ikke, fagøkonomisk, kan konkludere som Herby,« skriver formandskabet i denne kommentar.