Person

Caspar Eric

Nexø kan hjælpe os med at læse samtidens litteratur som politisk

En type forfatter som Martin Andersen Nexø findes ikke i dag, der skal flere nutidige forfattere til for at finde alt det, Nexø gjorde i sin tid, men alligevel kan han hjælpe os med bedre at læse samtidens politiske forfattere

Caspar Erics Strunge forbinder fællesskabet og den private smerte

’Min krop er tung af drøm’ gør det klart, at Michael Strunge og Caspar Eric har apatien og kampen til fælles

Meget ny dansk litteraturkritik er klaustrofobisk og selvoptaget

Eller: Vi er alle sammen beslægtede
Essay

Dvale, dominans og klaustrofobi

Jegets opmærksomhed på sig selv bliver i meget ny dansk litteratur så omfattende, at den kammer over i selvoptagethed. Martin Bastkjærs essay om selvbevidsthed i ny dansk litteratur – fra essaysamlingen ’De andres geometri – det intime, det maskuline og det åbne’

Caspar Erics personligt dybtfølte bidrag til ’sorglitteraturen’ skæmmes af fyldstof og sentimentale klicheer

Den før så generationstypiske forfatter har godhedsfuldt søgt at lægge (nogle af) attituderne fra sig og finde ind til en smertelig nøgternhed, men når han forsøger at anlægge globale og klimapolitiske perspektiver, genkender man kun alt for tydeligt den Karl Smart, som så ofte stak hovedet frem i debuten ’7/11’ og i selvmordsgalleriet ’Avatar’

Iscenesat: Caspar Eric

Vi har givet forfatterne frihed til selv at bestemme, hvordan de vil fremtræde, og hvilken rolle de vil spille

Tre forestillinger om at finde sig selv i mødet med en anden

’Hej, jeg er et menneske.’ Sådan lyder en af replikkerne fra Hamlet til Ofelia i ’#AMLET’, der er digteren Caspar Erics spændende debut som dramatiker. Men denne replik kunne lige så godt have lydt fra kvinden, der rammes af en hjerneblødning i ’Slag’ på Bådteatret. Eller på Teater Grob, hvor ’Maria og Mohamed’ byder på et smukt sjælemøde mellem en dansk og en somalisk skuespiller

Gid det var mig: Caspar Eric

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor.
Anmeldelse

Ud omkring værket og bag om bogen

Mangler vi læsemåder, som matcher den nyeste oprigtigheds- og blottelseslitteratur? Stefan Kjerkegaard mener ja – og foreslår at supplere eller erstatte den ’autonome’ tilgang med en ’heteronom’, der tager højde for værkets medialisering og kommunikation. Muligvis indvarsles her den definitive massakre på studiet af litteratur som æstetisk dannelsesmiddel

Deadpan weltschmerz

Tao Lins jegfortæller lægger en irriterende blanding af modløshed og selvbevidsthed for dagen

Sider

Mest læste

  1. I behøver ikke slå blikket ned for min skyld, når I går forbi mig med hotdogs eller caffe latte i hånden. Den spastiske, deprimerede, forkrampede, underlige krop bør minde alle om, at vi har brug for hinanden
  2. De uønskede kroppe må blive ved med at insistere på at blive hørt, set og forstået, ellers forbliver omverdenens uvidenhed og fordømmelse intakt. Så selv, når vores værdighed kastreres med en sløv fjerkræsaks, skal vi kæmpe. Vi har ikke noget andet valg
  3. ’Min krop er tung af drøm’ gør det klart, at Michael Strunge og Caspar Eric har apatien og kampen til fælles
  4. Den før så generationstypiske forfatter har godhedsfuldt søgt at lægge (nogle af) attituderne fra sig og finde ind til en smertelig nøgternhed, men når han forsøger at anlægge globale og klimapolitiske perspektiver, genkender man kun alt for tydeligt den Karl Smart, som så ofte stak hovedet frem i debuten ’7/11’ og i selvmordsgalleriet ’Avatar’
  5. Caspar Erics nye, ikke særlig poetiske ’poesi’ kredser om depressionen som samfundssygdom og selvmord som dens yderste konsekvens
  6. Jegets opmærksomhed på sig selv bliver i meget ny dansk litteratur så omfattende, at den kammer over i selvoptagethed. Martin Bastkjærs essay om selvbevidsthed i ny dansk litteratur – fra essaysamlingen ’De andres geometri – det intime, det maskuline og det åbne’
  7. Han slog igennem med digtsamlingen ’7/11’ som hashtag-generationens poet. Nu er Caspar Eric igen på banen med langdigtet ’NIKE’ om den handicappedes perspektiv på verden og en kritik af de forfatterkolleger, der gør klimaet til et spørgsmål om de rigtige holdninger og ignorerer, at klimaproblematik også er klasseproblematik
  8. Caspar Erics anden bog udforsker det at være handicappet – og det at tale om handicap