Menu
Køb abonnement
Log ind

Person

Caspar Eric

Både den formmæssigt avancerede prosa og den bedste, mest nysgerrigt åbne poesi bød i 2020 på uovertrufne læseoplevelser

Alt den skønneste og mest uforglemmelige lyrik og prosa fra 2020

Både den formmæssigt avancerede prosa og den bedste, mest nysgerrigt åbne poesi bød i 2020 på uovertrufne læseoplevelser
Trangen til det gode, lyse, rigtige liv fik solidt katastrofisk mørkemodspil i årets danske skønlitterære prosa. Vi ser tilbage på et bogår præget af kraftige affekter som vrede, fryd og familieskam

Skilsmisser, selvmord og verdenskrig: Vi ser tilbage på dansk litteratur i 2020

Trangen til det gode, lyse, rigtige liv fik solidt katastrofisk mørkemodspil i årets danske skønlitterære prosa. Vi ser tilbage på et bogår præget af kraftige affekter som vrede, fryd og familieskam
Caspar Erics digte styrker hans position som mester i disciplinen lyrik uden poesi. Valget af form er resulteret i en høj grad af autenticitet og genkendelighed, men prisen, som han betaler for at opnå denne læsereffekt, virker samtidig uforholdsmæssigt høj, skriver Erik Skyum-Nielsen.

Caspar Erics nye digte er så genkendelige som en bon fra Netto

Caspar Eric har i sine coronadagbogsdigte sat alt ind på autenticiteten
»Enhver fortælling fortæller vi til os selv, kaster os ind i fremtiden for at se, hvor lidt vi ved, hvor lidt vi ved om det, der allerede omgiver os.« Sådan skriver forfatter Caspar Eric i kronikserien om, hvordan fremtiden ser ud i 2050

I 2050 vil du stadig have brug for at tænke over, hvad der vil ske i 2080

»Enhver fortælling fortæller vi til os selv, kaster os ind i fremtiden for at se, hvor lidt vi ved, hvor lidt vi ved om det, der allerede omgiver os.« Sådan skriver forfatter Caspar Eric i kronikserien om, hvordan fremtiden ser ud i 2050
En type forfatter som Martin Andersen Nexø findes ikke i dag, der skal flere nutidige forfattere til for at finde alt det, Nexø gjorde i sin tid, men alligevel kan han hjælpe os med bedre at læse samtidens politiske forfattere

Nexø kan hjælpe os med at læse samtidens litteratur som politisk

En type forfatter som Martin Andersen Nexø findes ikke i dag, der skal flere nutidige forfattere til for at finde alt det, Nexø gjorde i sin tid, men alligevel kan han hjælpe os med bedre at læse samtidens politiske forfattere
’Min krop er tung af drøm’ gør det klart, at Michael Strunge og Caspar Eric har apatien og kampen til fælles

Caspar Erics Strunge forbinder fællesskabet og den private smerte

’Min krop er tung af drøm’ gør det klart, at Michael Strunge og Caspar Eric har apatien og kampen til fælles

Meget ny dansk litteraturkritik er klaustrofobisk og selvoptaget

Eller: Vi er alle sammen beslægtede
Essay
Jegets opmærksomhed på sig selv bliver i meget ny dansk litteratur så omfattende, at den kammer over i selvoptagethed. Martin Bastkjærs essay om selvbevidsthed i ny dansk litteratur – fra essaysamlingen ’De andres geometri – det intime, det maskuline og det åbne’

Dvale, dominans og klaustrofobi

Jegets opmærksomhed på sig selv bliver i meget ny dansk litteratur så omfattende, at den kammer over i selvoptagethed. Martin Bastkjærs essay om selvbevidsthed i ny dansk litteratur – fra essaysamlingen ’De andres geometri – det intime, det maskuline og det åbne’
Caspar Eric.

Caspar Erics personligt dybtfølte bidrag til ’sorglitteraturen’ skæmmes af fyldstof og sentimentale klicheer

Den før så generationstypiske forfatter har godhedsfuldt søgt at lægge (nogle af) attituderne fra sig og finde ind til en smertelig nøgternhed, men når han forsøger at anlægge globale og klimapolitiske perspektiver, genkender man kun alt for tydeligt den Karl Smart, som så ofte stak hovedet frem i debuten ’7/11’ og i selvmordsgalleriet ’Avatar’
Vi har givet forfatterne frihed til selv at bestemme, hvordan de vil fremtræde, og hvilken rolle de vil spille

Iscenesat: Caspar Eric

Vi har givet forfatterne frihed til selv at bestemme, hvordan de vil fremtræde, og hvilken rolle de vil spille

Sider

Mest læste

  1. Caspar Eric: Den handicappede krop er fremtiden
    I behøver ikke slå blikket ned for min skyld, når I går forbi mig med hotdogs eller caffe latte i hånden. Den spastiske, deprimerede, forkrampede, underlige krop bør minde alle om, at vi har brug for hinanden
  2. ’Klimaspørgsmålet er blevet et smykke i kunsten’
    Han slog igennem med digtsamlingen ’7/11’ som hashtag-generationens poet. Nu er Caspar Eric igen på banen med langdigtet ’NIKE’ om den handicappedes perspektiv på verden og en kritik af de forfatterkolleger, der gør klimaet til et spørgsmål om de rigtige holdninger og ignorerer, at klimaproblematik også er klasseproblematik
  3. Caspar Erics personligt dybtfølte bidrag til ’sorglitteraturen’ skæmmes af fyldstof og sentimentale klicheer
    Den før så generationstypiske forfatter har godhedsfuldt søgt at lægge (nogle af) attituderne fra sig og finde ind til en smertelig nøgternhed, men når han forsøger at anlægge globale og klimapolitiske perspektiver, genkender man kun alt for tydeligt den Karl Smart, som så ofte stak hovedet frem i debuten ’7/11’ og i selvmordsgalleriet ’Avatar’
  4. Caspar Erics nye digte er så genkendelige som en bon fra Netto
    Caspar Eric har i sine coronadagbogsdigte sat alt ind på autenticiteten
  5. ’Avatar’ ta’r på humøret
    Caspar Erics nye, ikke særlig poetiske ’poesi’ kredser om depressionen som samfundssygdom og selvmord som dens yderste konsekvens
  6. Tænker på det hver dag
    Caspar Erics anden bog udforsker det at være handicappet – og det at tale om handicap
  7. Selv om det går ad helvede til, siger jeg til de fleste, at det går meget godt
    I 2016 havde jeg nok udlagt det som et udtryk for et overfladisk samfund, men nu synes jeg faktisk, at det er fint nok at svare, at jeg stort set er glad, og måske stole på, at modtageren ved, at det nok er mere kompliceret end det
  8. Dvale, dominans og klaustrofobi
    Jegets opmærksomhed på sig selv bliver i meget ny dansk litteratur så omfattende, at den kammer over i selvoptagethed. Martin Bastkjærs essay om selvbevidsthed i ny dansk litteratur – fra essaysamlingen ’De andres geometri – det intime, det maskuline og det åbne’