Mennesker, der tror, de kan stoppe arters uddøen og stoppe naturens udvikling, tiltror menneskeheden magt, vi slet ikke har. Vi kan ikke skabe nogen væsentlig natur ved at indhegne nogle skovområder. Det er rent æstetisk fifleri og hybris, skriver sognepræst Henrik Gade Jensen i denne klumme
Charles Darwin fik dårlige karakterer og pjækkede fra undervisningen. Men de ting, han lavede, mens klassekammeraterne sad bøjet over lektierne, endte med at gøre ham til den store videnskabsmand, vi kender ham som i dag. Vores forståelse af vejen til faglig succes kan meget vel hvile på en fordom
En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
En nyoversættelse af marinbiologen og miljøforkæmperen Rachel Carsons poetiske beretning om havets opståen i 'Havet omkring os' er et både veltimet og vedkommende opgør med det natursyn, der har lagt fundamentet for miljøkrisen
Alexander von Humboldt var en manisk arbejdsmaskine og et videnskabeligt vidunder. Han klatrede højere op, end nogen før havde været – og deroppe på siden af en udslukt vulkan opfandt han et nyt blik på naturen. Et blik, som vi i dag må tilegne os for at redde kloden ud af suppedasen
Nogle ideer er for gode til at opstå i en enkelt persons hjerne. For eksempel evolutionsteorien. Darwin løb med al æren, men ideen om, at arter udvikler sig, havde allerede næsten 100 år på bagen. Darwins genistreg var at udtænke, hvorfor det sker – men han var lige ved at blive slået på målstregen af en ung videnskabsmand, der havde fået de samme tanker i en malariafebertåge
Naturen er blevet politisk – nu følger de naturhistoriske museer trop. Museumsdirektør Johannes Vogel og hans samfundsvidenskabelige stab på Berlins Naturhistoriske Museum går forrest og vil forny formidlingen af naturhistorien, så den bliver relevant i klimakrisen og biodiversitetskrisens tidsalder. Filosof Daniel Flendt Dreesen har mødt Johannes Vogel i Berlin
Vi er i naturskrivningens nye gyldne tidsalder: De internationale bestsellerlister bugner med bøger om natur og om, hvad mennesket kan opnå af indsigt ved at opholde sig i den. Traditionen er gammel, men den nye bølge peger måske frem mod et nyt naturforhold. Og kan være med til at nuancere vores naturbegreb, så naturen bliver noget andet end ’det skønner, der er derude’
Jordkloden befinder sig i en perfekt balance for at opretholde liv – men mennesket er brutalt ved at bringe systemet i ubalance. Det er pointen i James Lovelocks banebrydende værk fra 1979, ’Gaia’
Den 12. februar fejrer verden Darwins 200 års fødselsdag, men hans teori om arternes oprindelse har store huller, mener lektor Jesper Hoffmeyer. Og de huller bliver ved med at nære de religiøse fundamentalisters kritik
Verden markerer i dag Darwins 200 års fødselsdag. I nogle lande fejres han med prompt og pragt, mens fødselsdagen andre steder giver anledning til latterliggørelse og total afvisning af den i år 150 år gamle evolutionsteori
I de seneste ti år er antallet af swingerklubber i Danmark vokset kraftigt, og partnerbytte er blevet sat i system. Det er især kvindernes indtog, der tilsyneladende har givet swingerklubberne vind i sejlene, og som sådan er swingerklubberne også symboler på en mere bevidst kvindelig sexualitet
Historisk set har filmkameraets øje altid været en mands uanset, hvem, der har stået bag linsen. Det er det stadig. Vi er omgivet af nøgenhed, men har aldrig været mere konservative i vores forståelse af den. Derfor kan den stadig provokere os i film
Vi er i naturskrivningens nye gyldne tidsalder: De internationale bestsellerlister bugner med bøger om natur og om, hvad mennesket kan opnå af indsigt ved at opholde sig i den. Traditionen er gammel, men den nye bølge peger måske frem mod et nyt naturforhold. Og kan være med til at nuancere vores naturbegreb, så naturen bliver noget andet end ’det skønner, der er derude’
Jordkloden befinder sig i en perfekt balance for at opretholde liv – men mennesket er brutalt ved at bringe systemet i ubalance. Det er pointen i James Lovelocks banebrydende værk fra 1979, ’Gaia’
