Person

Charles Darwin

Klumme
8. april 2022

At tro man kan redde naturen med parker er rent navlepilleri og selvovervurdering

Mennesker, der tror, de kan stoppe arters uddøen og stoppe naturens udvikling, tiltror menneskeheden magt, vi slet ikke har. Vi kan ikke skabe nogen væsentlig natur ved at indhegne nogle skovområder. Det er rent æstetisk fifleri og hybris, skriver sognepræst Henrik Gade Jensen i denne klumme
Vor tids evolutionsbenægtere er dem, der vil stoppe udviklingen og tror, at de kan skabe væsentlig natur ved at indhegne nogle skovområder og lade heste og køer græsse, skriver sognepræst Henrik Gade Jensen i denne klumme.
Studiestart
28. august 2021

Frygt ej, kommende studerende, selv Darwin var en ’slacker’

Charles Darwin fik dårlige karakterer og pjækkede fra undervisningen. Men de ting, han lavede, mens klassekammeraterne sad bøjet over lektierne, endte med at gøre ham til den store videnskabsmand, vi kender ham som i dag. Vores forståelse af vejen til faglig succes kan meget vel hvile på en fordom
Charles Darwin fik dårlige karakterer og pjækkede fra undervisningen. Men de ting, han lavede, mens klassekammeraterne sad bøjet over lektierne, endte med at gøre ham til den store videnskabsmand, vi kender ham som i dag. Vores forståelse af vejen til faglig succes kan meget vel hvile på en fordom
Naturvidenskab
21. august 2021

En tjekkisk munk gjorde, hvad Darwin ikke kunne: Han løste mysteriet om, hvorfor nogle gener går i arv

En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
Anmeldelse
18. juni 2021

Tidligt hovedværk i miljøbevægelsens litteratur kaster et poetisk blik på havets skønhed

En nyoversættelse af marinbiologen og miljøforkæmperen Rachel Carsons poetiske beretning om havets opståen i 'Havet omkring os' er et både veltimet og vedkommende opgør med det natursyn, der har lagt fundamentet for miljøkrisen
Rachel Carson var uddannet marinbiolog og er i dag kendt som en af de mest afgørende skikkelser inden for den amerikanske miljøbevægelse, som hun var med til at kickstarte med bogen ’Silent Spring’ fra 1962. Fotoet her er fra 1952.
Naturvidenskab
24. april 2021

Naturen blev opfundet i 1802 af et ungt geni ved navn Alexander Humboldt

Alexander von Humboldt var en manisk arbejdsmaskine og et videnskabeligt vidunder. Han klatrede højere op, end nogen før havde været – og deroppe på siden af en udslukt vulkan opfandt han et nyt blik på naturen. Et blik, som vi i dag må tilegne os for at redde kloden ud af suppedasen
Alexander von Humboldt var en manisk arbejdsmaskine og et videnskabeligt vidunder. Han klatrede højere op, end nogen før havde været – og deroppe på siden af en udslukt vulkan opfandt han et nyt blik på naturen. Et blik, som vi i dag må tilegne os for at redde kloden ud af suppedasen
Naturvidenskab
17. april 2021

Darwin løb med al æren – men var langt fra alene om at få sin revolutionerende ide

Nogle ideer er for gode til at opstå i en enkelt persons hjerne. For eksempel evolutionsteorien. Darwin løb med al æren, men ideen om, at arter udvikler sig, havde allerede næsten 100 år på bagen. Darwins genistreg var at udtænke, hvorfor det sker – men han var lige ved at blive slået på målstregen af en ung videnskabsmand, der havde fået de samme tanker i en malariafebertåge
Nogle ideer er for gode til at opstå i en enkelt persons hjerne. For eksempel evolutionsteorien. Darwin løb med al æren, men ideen om, at arter udvikler sig, havde allerede næsten 100 år på bagen. Darwins genistreg var at udtænke, hvorfor det sker – men han var lige ved at blive slået på målstregen af en ung videnskabsmand, der havde fået de samme tanker i en malariafebertåge
Interview
2. december 2020

På Berlins Naturhistoriske Museum udstiller de både urfuglefossiler og historier om nattergale

Naturen er blevet politisk – nu følger de naturhistoriske museer trop. Museumsdirektør Johannes Vogel og hans samfundsvidenskabelige stab på Berlins Naturhistoriske Museum går forrest og vil forny formidlingen af naturhistorien, så den bliver relevant i klimakrisen og biodiversitetskrisens tidsalder. Filosof Daniel Flendt Dreesen har mødt Johannes Vogel i Berlin
For Johannes Vogel er naturen først og fremmest et demokratisk anliggende. Naturen er et internt forbundet og gensidigt afhængigt system, der omfatter alle levende væsner på jorden.
Naturbøger
26. juni 2020

Bøger kan bringe os tættere på naturen. Men for at opleve den rigtigt skal vi smide tøjet og gå ud i den

Vi er i naturskrivningens nye gyldne tidsalder: De internationale bestsellerlister bugner med bøger om natur og om, hvad mennesket kan opnå af indsigt ved at opholde sig i den. Traditionen er gammel, men den nye bølge peger måske frem mod et nyt naturforhold. Og kan være med til at nuancere vores naturbegreb, så naturen bliver noget andet end ’det skønner, der er derude’
Vi er i naturskrivningens nye gyldne tidsalder: De internationale bestsellerlister bugner med bøger om natur og om, hvad mennesket kan opnå af indsigt ved at opholde sig i den. Traditionen er gammel, men den nye bølge peger måske frem mod et nyt naturforhold. Og kan være med til at nuancere vores naturbegreb, så naturen bliver noget andet end ’det skønner, der er derude’
Baggrund
3. august 2019

James Lovelock lærte os med hovedværket ’Gaia’ at se jordkloden som ét sammenhængende system

Jordkloden befinder sig i en perfekt balance for at opretholde liv – men mennesket er brutalt ved at bringe systemet i ubalance. Det er pointen i James Lovelocks banebrydende værk fra 1979, ’Gaia’
James Lovelock, manden bag Gaia-teorien, fyldte 100 år i juli. Her er han fotograferet nær sit hjem i Dorset kort før fødselsdagen.
Essay
28. september 2018

Enhver mand, der har kysset en piges hånd, ved, at hånd og mund har noget sammen

I 1817 stillede Grundtvig helt grundlæggende spørgsmål som: Hvad er det, der kendetegner os som mennesker? Hvornår opstår der bevidsthed i babyer? Hvad er forskellen på mennesker og dyr? Findes der bevidsthed hos bier? Ud af de spørgsmål formede han sit menneskesyn. I sin nye bog er Ove Korsgaard gået på jagt efter de grundlæggende spørgsmål i Grundvigs tænkning. Her et uddrag

Sider

  • 6. februar 2009

    Jagten på undermålerne

    I 150 året for Charles Darwins skelsættende evolutionsteori aktualiseres et kontroversielt kapitel i dansk historie: racehygiejnen
    I 150 året for Charles Darwins skelsættende evolutionsteori aktualiseres et kontroversielt kapitel i dansk historie: racehygiejnen
  • Naturvidenskab
    24. april 2021

    Naturen blev opfundet i 1802 af et ungt geni ved navn Alexander Humboldt

    Alexander von Humboldt var en manisk arbejdsmaskine og et videnskabeligt vidunder. Han klatrede højere op, end nogen før havde været – og deroppe på siden af en udslukt vulkan opfandt han et nyt blik på naturen. Et blik, som vi i dag må tilegne os for at redde kloden ud af suppedasen
    Alexander von Humboldt var en manisk arbejdsmaskine og et videnskabeligt vidunder. Han klatrede højere op, end nogen før havde været – og deroppe på siden af en udslukt vulkan opfandt han et nyt blik på naturen. Et blik, som vi i dag må tilegne os for at redde kloden ud af suppedasen
  • Nyhed
    3. juni 2002

    Darwins finker ændrer sig hastigt

    Et stort fortløbende studie af Darwins finker giver overraskende nye fingerpeg om, at arternes opståen og forandring sker hurtigere end antaget
  • Interview
    7. februar 2009

    Darwin kan ikke forklare, at der er mennesker

    Den 12. februar fejrer verden Darwins 200 års fødselsdag, men hans teori om arternes oprindelse har store huller, mener lektor Jesper Hoffmeyer. Og de huller bliver ved med at nære de religiøse fundamentalisters kritik
    Et trejde valg. Darwinisterne og fundamentalisterne giver os et urimeligt valg, forklarer Jesper Hoffmeyer; enten skal vi tro på en natur, der ikke levner plads til det åndelige i mennesket - eller også skal vi tro på en sjæl, der er pustet ind ind os af en gud. Der må være andre muligheder, siger han.
  • 26. april 2005

    Når ti er sjovere end to

    I de seneste ti år er antallet af swingerklubber i Danmark vokset kraftigt, og partnerbytte er blevet sat i system. Det er især kvindernes indtog, der tilsyneladende har givet swingerklubberne vind i sejlene, og som sådan er swingerklubberne også symboler på en mere bevidst kvindelig sexualitet
  • Nyhed
    12. februar 2009

    Tillykke Darwin, din løgner

    Verden markerer i dag Darwins 200 års fødselsdag. I nogle lande fejres han med prompt og pragt, mens fødselsdagen andre steder giver anledning til latterliggørelse og total afvisning af den i år 150 år gamle evolutionsteori
    Verden markerer i dag Darwins 200 års fødselsdag. I nogle lande fejres han med prompt og pragt, mens fødselsdagen andre steder giver anledning til latterliggørelse og total afvisning af den i år 150 år gamle evolutionsteori
  • Naturvidenskab
    21. august 2021

    En tjekkisk munk gjorde, hvad Darwin ikke kunne: Han løste mysteriet om, hvorfor nogle gener går i arv

    En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
    En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
  • Klumme
    8. april 2022

    At tro man kan redde naturen med parker er rent navlepilleri og selvovervurdering

    Mennesker, der tror, de kan stoppe arters uddøen og stoppe naturens udvikling, tiltror menneskeheden magt, vi slet ikke har. Vi kan ikke skabe nogen væsentlig natur ved at indhegne nogle skovområder. Det er rent æstetisk fifleri og hybris, skriver sognepræst Henrik Gade Jensen i denne klumme
    Vor tids evolutionsbenægtere er dem, der vil stoppe udviklingen og tror, at de kan skabe væsentlig natur ved at indhegne nogle skovområder og lade heste og køer græsse, skriver sognepræst Henrik Gade Jensen i denne klumme.