Person

Charles Darwin

Naturen blev opfundet i 1802 af et ungt geni ved navn Alexander Humboldt

Alexander von Humboldt var en manisk arbejdsmaskine og et videnskabeligt vidunder. Han klatrede højere op, end nogen før havde været – og deroppe på siden af en udslukt vulkan opfandt han et nyt blik på naturen. Et blik, som vi i dag må tilegne os for at redde kloden ud af suppedasen

Darwin løb med al æren – men var langt fra alene om at få sin revolutionerende ide

Nogle ideer er for gode til at opstå i en enkelt persons hjerne. For eksempel evolutionsteorien. Darwin løb med al æren, men ideen om, at arter udvikler sig, havde allerede næsten 100 år på bagen. Darwins genistreg var at udtænke, hvorfor det sker – men han var lige ved at blive slået på målstregen af en ung videnskabsmand, der havde fået de samme tanker i en malariafebertåge

På Berlins Naturhistoriske Museum udstiller de både urfuglefossiler og historier om nattergale

Naturen er blevet politisk – nu følger de naturhistoriske museer trop. Museumsdirektør Johannes Vogel og hans samfundsvidenskabelige stab på Berlins Naturhistoriske Museum går forrest og vil forny formidlingen af naturhistorien, så den bliver relevant i klimakrisen og biodiversitetskrisens tidsalder. Filosof Daniel Flendt Dreesen har mødt Johannes Vogel i Berlin

Bøger kan bringe os tættere på naturen. Men for at opleve den rigtigt skal vi smide tøjet og gå ud i den

Vi er i naturskrivningens nye gyldne tidsalder: De internationale bestsellerlister bugner med bøger om natur og om, hvad mennesket kan opnå af indsigt ved at opholde sig i den. Traditionen er gammel, men den nye bølge peger måske frem mod et nyt naturforhold. Og kan være med til at nuancere vores naturbegreb, så naturen bliver noget andet end ’det skønner, der er derude’

James Lovelock lærte os med hovedværket ’Gaia’ at se jordkloden som ét sammenhængende system

Jordkloden befinder sig i en perfekt balance for at opretholde liv – men mennesket er brutalt ved at bringe systemet i ubalance. Det er pointen i James Lovelocks banebrydende værk fra 1979, ’Gaia’

Enhver mand, der har kysset en piges hånd, ved, at hånd og mund har noget sammen

I 1817 stillede Grundtvig helt grundlæggende spørgsmål som: Hvad er det, der kendetegner os som mennesker? Hvornår opstår der bevidsthed i babyer? Hvad er forskellen på mennesker og dyr? Findes der bevidsthed hos bier? Ud af de spørgsmål formede han sit menneskesyn. I sin nye bog er Ove Korsgaard gået på jagt efter de grundlæggende spørgsmål i Grundvigs tænkning. Her et uddrag

’Hvis videnskab afhænger af afstemninger og retorik ...’

En sønderlemmende boganmeldelse har udløst en akademisk fejde mellem verdens to mest berømte evolutionsbiologer – stridens omdrejningspunkt er, hvad man egentlig skal forstå ved Darwins begreb om ’den bedst egnede’

Creation

Det er store spørgsmål, Jon Amiel tumler med i ’Creation’, der handler om Charles Darwin og tilblivelsen af ’Arternes oprindelse’

Italiens vigtigste forskningsråd kalder Darwin for 'fantasifuld'

Næstformanden for det nationale forskningsråd i Italien vil have Darwins Om Arternes Oprindelse skiftet ud med Første Mosebog i Det Gamle Testamente og betragter udviklingslæren som en fantasifuld historie. Det vækker fortvivlelse blandt italienske forskere

Manden, der drømte om nøgne kvinder

Historisk set har filmkameraets øje altid været en mands uanset, hvem, der har stået bag linsen. Det er det stadig. Vi er omgivet af nøgenhed, men har aldrig været mere konservative i vores forståelse af den. Derfor kan den stadig provokere os i film

Sider

Mest læste

  1. Alexander von Humboldt var en manisk arbejdsmaskine og et videnskabeligt vidunder. Han klatrede højere op, end nogen før havde været – og deroppe på siden af en udslukt vulkan opfandt han et nyt blik på naturen. Et blik, som vi i dag må tilegne os for at redde kloden ud af suppedasen
  2. Nogle ideer er for gode til at opstå i en enkelt persons hjerne. For eksempel evolutionsteorien. Darwin løb med al æren, men ideen om, at arter udvikler sig, havde allerede næsten 100 år på bagen. Darwins genistreg var at udtænke, hvorfor det sker – men han var lige ved at blive slået på målstregen af en ung videnskabsmand, der havde fået de samme tanker i en malariafebertåge
  3. I 150 året for Charles Darwins skelsættende evolutionsteori aktualiseres et kontroversielt kapitel i dansk historie: racehygiejnen
  4. Et stort fortløbende studie af Darwins finker giver overraskende nye fingerpeg om, at arternes opståen og forandring sker hurtigere end antaget
  5. Verden markerer i dag Darwins 200 års fødselsdag. I nogle lande fejres han med prompt og pragt, mens fødselsdagen andre steder giver anledning til latterliggørelse og total afvisning af den i år 150 år gamle evolutionsteori
  6. Den 12. februar fejrer verden Darwins 200 års fødselsdag, men hans teori om arternes oprindelse har store huller, mener lektor Jesper Hoffmeyer. Og de huller bliver ved med at nære de religiøse fundamentalisters kritik
  7. Med baggrund i Informations serie om Science Fiction skriver dagens kronikør om den litterære genre, der mere end noget andet har været med til at sætte ord og billeder på informationssamfundet Det virtuelle rum Science fiction indtager som litterær genre en fremtrædende plads i populærkulturens manifestationer...
  8. I 1817 stillede Grundtvig helt grundlæggende spørgsmål som: Hvad er det, der kendetegner os som mennesker? Hvornår opstår der bevidsthed i babyer? Hvad er forskellen på mennesker og dyr? Findes der bevidsthed hos bier? Ud af de spørgsmål formede han sit menneskesyn. I sin nye bog er Ove Korsgaard gået på jagt efter de grundlæggende spørgsmål i Grundvigs tænkning. Her et uddrag