Christel Wiinblads undersøgelse af kærligheden som en nærmest kristen sadomasochisme er intenst udmarvende. Men det er også en ensformig, pligtskyldig sindssyge, som ender et lidt for genkendeligt sted
Det skrevne ord er en levende organisme, og bogen er som dens krop, der skaber intimitet ved læserens berøring. Forsvinder den, kan litteraturen risikere at drukne i internettets støj, mener forfatteren og poeten Christel Wiinblad
Misbrugte piger med alt for små trusser og teenagepiger, der siger undskyld, mens de bliver slået ihjel. Christel Wiinblads incestunivers bliver til to fascinerende monologer hos Verdens Mindste Teater
For et øjeblik siden udgav Wiinblad en hvid bog om incest. Her kommer en sort om sorg. Begge udsmykket med en sommerfugl. Ser I det: sort, hvid, tung, let osv.
Det finere franske er i Christel Wiinblads 'Prolog' et køkken og en litterær tradition for feminin skrift. Køkkenet raseres totalt, og skriften — den må jeg bare overgive mig til
Karen-Lise Mynster røber sorgen over sin mistede elskede. Rikke Lylloff åbner dynejakken til teenagemindreværdet. Og Pernille Lyneborg og Stine Holm Joensen spiller Bergman-kvinder, så fortrolighedstrangen skriger
Det er en gylden regel i forlagsbranchen, at digte ikke sælger. Men der findes undtagelser fra reglen - og enkelte digtere opnår ligefrem stjernestatus
Efter en uroplaget periode med forfatterflugt og skiftende redaktører er det nye Lindhardt og Ringhof igen ved at vinde tilliden hos branchens aktører. Litterær agent Lars Ringhof kunne for et år siden ikke anbefale forfattere at udkomme på forlaget. Nu har han skiftet holdning. Men regnskabstallene er stadig klædt i rødt
Christel Wiinblads undersøgelse af kærligheden som en nærmest kristen sadomasochisme er intenst udmarvende. Men det er også en ensformig, pligtskyldig sindssyge, som ender et lidt for genkendeligt sted
Det er en gylden regel i forlagsbranchen, at digte ikke sælger. Men der findes undtagelser fra reglen - og enkelte digtere opnår ligefrem stjernestatus
Forfatterskolen giver dens elever en urimelig styrkeposition i kampen om den økonomiske støtte til dansk litteratur, mener forfatteren Vagn Remme. Juliane Preisler mener, at det at skrive ikke er noget man kan lære
Efter en uroplaget periode med forfatterflugt og skiftende redaktører er det nye Lindhardt og Ringhof igen ved at vinde tilliden hos branchens aktører. Litterær agent Lars Ringhof kunne for et år siden ikke anbefale forfattere at udkomme på forlaget. Nu har han skiftet holdning. Men regnskabstallene er stadig klædt i rødt
Årets gang. Sikker sans for detaljens etik er det mest opløftende nye i denne bogsæson, hvor strømmen, styrken, rigdommene og engagementet findes i romanen
Ny litteratur afviser den sondring mellem privat og personligt, som har betydet så meget i dansk litteraturkritik. De vil ikke forklæde deres værker med en alment-subjektiv patina. I stedet er de optaget af ærlighed, åbenhed og intensitet. Det er værd at tage alvorligt som æstetisk strategi
Som rektor for Forfatterskolen opnåede Hans Otto Jørgensen en voldsom popularitet blandt skolens elever. Han blev en faderfigur, ja nærmest en gud, lyder det fra flere tidligere elever. Men hans store autoritet havde også omkostninger
Det skrevne ord er en levende organisme, og bogen er som dens krop, der skaber intimitet ved læserens berøring. Forsvinder den, kan litteraturen risikere at drukne i internettets støj, mener forfatteren og poeten Christel Wiinblad
